Archive for the ‘Akutfunktioner’ Category

Vil du afgive ejerskab ifm din finansiering?

april 19, 2018

Det overordnede spørgsmål, du skal stille dig selv, når det kommer til valg af finansieringsform er, om du er parat til at afgive en del af dit ejerskab ved at lukke en eller flere investorer ind i ejerkredsen, eller om du foretrækker at låne pengene og dermed skabe gæld i virksomheden.

Fordelen ved at låne pengene er, at du kan bevare en del af ejerskabet selv. Ulempen er, at pengene skal betales tilbage med renter, og når det kommer til renten, så er der som regel en proportionalitet mellem sikkerhed og rentens størrelse. Ser projektet usikkert ud, så risikere man også en høj rente.

Her skal du mange gange også regne med at skulle have egne penge i spil, og så skal du ofte være godt forberedt med en gennemtænkt forretningsplan, hvis du skal have en långiver overbevist om, at der skal penge på bordet.

Ofte  er det dog tilfældet med iværksættere og andre små- og mellemstore virksomheder, at penge behovet opstår ganske akut, og man har måske ikke tid til at indlede en længere dialog om et lån eller en udvidelse af kassekreditten. Her kan det være en løsning at kigge på alternativ finansiering i form af et virksomhedslån, der kan sikre likviditet til virksomheden samme dag, som behovet opstår.

Der er typisk tale om lån under en halv million kroner og med en kort løbetid, så virksomheden får løst sine udfordringer med eksempelvis en maskine, der er gået i stykker, en leverandør, der vil have betalingen før varerne eller andre økonomiske udfordringer, der gør, at værdikæden er blevet brudt.

Leverandørfinansiering?

Et alternativ til lånefinansiering kan være leverandørfinansiering. Det kan lade sig gøre i tilfælde, hvor man kan få en længere kredit hos en leverandør, og kan du så nå at sælge produkterne, før betalingen til leverandøren falder, så er et problem løst.

Ser du omvendt muligheder for at få en investor med på vognen, så er udfordringerne ganske anderledes.

Tværsektionelt samarbejde om borgere med psykisk sygdom!

februar 27, 2015

På psykiatriområdet er der de seneste år iværksat en lang række tværsektionelle samarbejdsprojekter for at styrke sammenhængen og sikre en god overgang især for særligt udsatte borgere.

Indsatser til borgere med misbrugs- og psykiske problemstillinger er et af de områder, hvor kommunerne har et særligt fokus for at sikre rettidige og samtidige indsatser.

34 pct. af kommunerne svarer, at de har etableret et særligt samarbejde om udredning af mennesker med både psykiske lidelser og misbrug. 11 pct. har indgået et særligt samarbejde om Shared Care for mennesker med ikke-psykotiske lidelser.

55 pct. svarer, at de har indgået andre former for samarbejde, fx om særlige målgrupper, har etableret særlige samarbejdsstrukturer eller procedurer, fælles kompetenceudvikling, eller informationstiltag (KL´s spørgeskemaundersøgelse, november 2013)

4 gode eksempler på styrket tværsektionelt samarbejde!

januar 14, 2015

Sammenhængende patientforløb i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune har skabt et mere sammenhængende patientforløb gennem større videndeling og samarbejde mellem hospital og kommune. Formålet med projektet er at styrke det geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre, medicinske patienter og skabe et mere sammenhængende patientforløb med færre indlæggelser og kortere indlæggelsestid. Samarbejdet sker både ved indlæggelse og udskrivelse af patienterne. Der er oprettet et geatriatrisk team og en kommunal hjemmesygeplejerske med særlige akutkompetencer, der kontaktes ved indlæggelsestruede patienter, som i forvejen er kendt af kommunen. Dette sikrer et bedre og mere sammenhængende patientforløb for borgeren, da kommunens og hospitalets supplerende viden og værktøjer til at hjælpe den enkelte borger flettes sammen. Projektet er endnu ikke evalueret, men allerede nu ses et styrket tværsektionelt kendskab og samarbejde samt en reduktion i antallet af indlæggelser.

Ambulant kommunal udredningsenhed på Bispebjerg Hospital (TUE)
Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital har indgået et samarbejde, der har til formål at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser for kommunens ældre medicinske patienter. Borgeren tilbydes hurtig udredning, vurdering og igangsættelse af behandling på en ambulant kommunal udredningsenhed – placeret på Bispebjerg Hospital – uden at blive indlagt, hvis ikke dette er nødvendigt.
</strong>

Samarbejde mellem sygehus og kommune om IV-behandling
Et mål om en bedre kvalitet for patienter i intravenøs antibiotikabehandling har skabt et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Varde Kommune. I projektet overdrages indlagte, stabile patienter i intravenøs antibiotisk behandling på sygehuset til intravenøs behandling i eget hjem. Dette gøres for at give patienten mulighed for at opretholde et hverdagsliv, og eliminere unødvendig sygeliggørelse.

Mobilt medicinrum
Københavns Kommune har udviklet et mobilt medicinrum, der skal forbedre medicinsikkerheden i hjemmesygeplejen. Det mobile medicinrum sikrer systematik og hensigtsmæssige arbejdsgange for personalet, og skaber et professionelt rum til medicinhåndtering i borgerens eget hjem. Både medarbejdere og borgere er positive over for de afprøvninger, der er foretaget. Det mobile medicinrum blev implementeret i Københavns Kommune i løbet af efteråret 2014.

Fakta om kommunernes indsats!

januar 11, 2015

Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne

Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.

For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.

Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.

Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.

Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.

Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.

Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.

Gode eksempler på sygefaglige akutfunktioner!

december 10, 2014

Akutfunktionen i Varde Kommune

Kommunerne overtager i stigende grad opgaver, som hidtil har været løst på sygehusene. Derfor er der behov for tidligere iværksat og mere specialiseret pleje og sygepleje i hjemmene. Det kræver en mere intensiveret sygepleje i et tæt samarbejde med almen praksis, sygehusets akutfunktioner og øvrig sygepleje samt hjemmepleje. Varde Kommune har løst dette ved at etablere en akutfunktion. Akutfunktionen er organiseret under sygeplejerskeområdet, og er etableret efter et tværfagligt arbejde i projektgruppe organiseret under styregruppe med ansvar for flere projekter i det nære sundhedsvæsen. Akutfunktionen finansieres af midler afsat til nationalt løft af sundhedsområdet på baggrund af økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Akutteam i Sønderborg
Sønderborg Kommune har med et akutteam styrket indsatsen for borgere med udvalgte lidelser. Dette er gjort for at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser efter endt sygehusophold. Tiltaget har allerede haft målbare positive effekter med forebyggelse af hele 447 indlæggelser. Akutteamet er en sammenfletning og et samarbejde af både forskellige sektorer og afdelinger i kommunen, hos de praktiserende læger og på sygehuset. Sammen planlægger de allerede ved borgerens indlæggelse det videre forløb og overdragelsen til hjemmet.