Manglen på både akut og langsigtet arbejdskraft bør prioriteres som det absolut vigtigste emne.
“Det vigtigste er, at vi får igangsat initiativer til at skaffe mere arbejdskraft. Dette land mangler ikke penge. Vi mangler arbejdskraft. Rekrutteringen til ældresektoren er den absolut største og vigtigste opgave for regeringen lige nu. Uden tilstrækkelige medarbejdere, kan man ikke levere den nødvendige hjælp. Hvis ikke det problem bliver løst, går vi ind i ældreplejens middelalder.”
Blandt de initiativer, der bør iværksættes, er en åbning for arbejdstagere fra udlandet – også uden for EU – for at få dæmmet op for arbejdskraftmanglen. Desuden har bl.a. Ældre Sagen en hel palet af foreslag, der kan tiltrække flere medarbejdere til området. Fx indførsel af mesterlæreordninger på plejehjem, hvor unge kan komme direkte ud i arbejde og samtidig uddannne sig i faget.
Man må tænke i alle muligheder nu: “Ud over at få flere udlændinge ind i sektoren, skal vi simpelthen have støvsuget hele det danske arbejdsmarked. Vi skal have alle med ombord. Det gælder fx også de mange dygtige flygtninge og indvandrere, der bor her i landet, som gerne vil bidrage, og som jeg er sikker på vil være en gevinst for ældreområdet.”
Mens den private sektor i højere grad formår, at skaffe den nødvendige arbejdskraft, betyder de rigide strukturer i det offentlige, at det går mere trægt her. Et eksempel på den uhensigtmæssige håndtering var Lønkommissionen, der skulle se på, hvilke faggrupper der havde for lav en løn, især igangsat af problemerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Det arbejde mundede ud i en slags ikke konklussion, og siden skete der ikke meget. Måske som følge af en politisk nervøsitet over at love for meget, mens andre vil føle sig overset. Senere greb regeringen dog ind, og via trepartsforhandlinger fik man løftet noget af lønproblemet.
Sandheden er, at det allerede vælter ind med udenlandsk arbejdskraft, blot på det private område og på en mere ureguleret måde. Der mangler ikke folk, der vil arbejde i Danmark, men vi har ikke grebet chancen for at få dem ind og bidrage i stort antal i den offentlige sektor.
Rekrutteringsproblemet er dog langtfra det eneste, en ny ældrelov er udset til at få fat på- og bør tage fat på. Ud over at få rettet op på arbejdskraftmanglen, bør man reorganiserer ældreplejen, så medarbejderne arbejder i små, selvstyrende reams, fritaget for den kommunale visiterings bureaukratiske kontrol. Sådan gør man i Holland, og resultaterne derfra viser, at ældreplejen på den måde kan gøres både bedre og billigere.



