Archive for the ‘Afbureakratisering’ Category

Rekruttering!

januar 4, 2024

Manglen på både akut og langsigtet arbejdskraft bør prioriteres som det absolut vigtigste emne.

“Det vigtigste er, at vi får igangsat initiativer til at skaffe mere arbejdskraft. Dette land mangler ikke penge. Vi mangler arbejdskraft. Rekrutteringen til ældresektoren er den absolut største og vigtigste opgave for regeringen lige nu. Uden tilstrækkelige medarbejdere, kan man ikke levere den nødvendige hjælp. Hvis ikke det problem bliver løst, går vi ind i ældreplejens middelalder.”

Blandt de initiativer, der bør iværksættes, er en åbning for arbejdstagere fra udlandet – også uden for EU – for at få dæmmet op for arbejdskraftmanglen. Desuden har bl.a. Ældre Sagen en hel palet af foreslag, der kan tiltrække flere medarbejdere til området. Fx indførsel af mesterlæreordninger på plejehjem, hvor unge kan komme direkte ud i arbejde og samtidig uddannne sig i faget.

Man må tænke i alle muligheder nu: “Ud over at få flere udlændinge ind i sektoren, skal vi simpelthen have støvsuget hele det danske arbejdsmarked. Vi skal have alle med ombord. Det gælder fx også de mange dygtige flygtninge og indvandrere, der bor her i landet, som gerne vil bidrage, og som jeg er sikker på vil være en gevinst for ældreområdet.”

Mens den private sektor i højere grad formår, at skaffe den nødvendige arbejdskraft, betyder de rigide strukturer i det offentlige, at det går mere trægt her. Et eksempel på den uhensigtmæssige håndtering var Lønkommissionen, der skulle se på, hvilke faggrupper der havde for lav en løn, især igangsat af problemerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Det arbejde mundede ud i en slags ikke konklussion, og siden skete der ikke meget. Måske som følge af en politisk nervøsitet over at love for meget, mens andre vil føle sig overset. Senere greb regeringen dog ind, og via trepartsforhandlinger fik man løftet noget af lønproblemet.

Sandheden er, at det allerede vælter ind med udenlandsk arbejdskraft, blot på det private område og på en mere ureguleret måde. Der mangler ikke folk, der vil arbejde i Danmark, men vi har ikke grebet chancen for at få dem ind og bidrage i stort antal i den offentlige sektor.

Rekrutteringsproblemet er dog langtfra det eneste, en ny ældrelov er udset til at få fat på- og bør tage fat på. Ud over at få rettet op på arbejdskraftmanglen, bør man reorganiserer ældreplejen, så medarbejderne arbejder i små, selvstyrende reams, fritaget for den kommunale visiterings bureaukratiske kontrol. Sådan gør man i Holland, og resultaterne derfra viser, at ældreplejen på den måde kan gøres både bedre og billigere.

Fri konkurrence ønskes!

marts 23, 2018

Producenter skal ikke være beskyttet mod konkurrence gennem lovgivningen – dog således at opfindelser, immaterielle rettigheder og processer blive beskyttet i loven.

Erhvervslovgivningen skal ikke rumme restriktioner på den frie erhvervsudøvelse. Den skal sikre fri adgang til at drive erhvervs, og den skal lukke op for beskyttede markeder. Effektiv konkurrence skal sikre os forbrugere god service og lave priser.

Monopoler er skadelige, når monopolindehaveren forhindrer andre adgang til markedet. Derfor er det nødvendigt med en konkurrencelovgivning, som sikrer fri markedsadgang.

Transport til tiden!

Vores transportpolitik bør bygge på friheden for den enkelte til selv at definere sit transportbehov og vælge transportform herunder individuel eller kollektiv transport. Fokus bør være på at sikre størst mulig mobilitet.

Til at underbygge det frie valg af transportform skal der være en sammenhængende infrastruktur i hele landet. Ved valg af trafikale løsninger og beslutninger om infrastrukturinvesteringer og beslutninger om infrastrukturinvesteringer skal den samfundsøkonomiske effekt af investeringerne altid vurderes.

Infrastrukturen skal som udgangspunkt være velholdt, forgrenet, sikker og give fremkommelighed. For mig er det ikke væsentligt, hvem der er operatør og udfører opgaven udføres i henhold til de krav, som politisk er specificeret.

Landbrug, fiskeri og fødevarer!

Fødevarepolitikken bør baseres på en jord-til-bord tankegang, funderes på internationale aftaler og skal drives under hensyn til såvel forsynings- som forbrugersikkerhedshensyn. Der bør i EU føres en forbrugerpolitik, der sikrer fødevaresikkerheden herunder entydige mærkningsregler.

Alle bør sikres adgang til sikre og sunde fødevarer, hvor hvert led i fødevarekæden er produktansvarlig under en offentlig kontrolordning. Et varieret produktudbud – eksempelvis nicheprodukter eller økologiske – skal understøttes.

Landbrug er andet end fødevarer og landbrugslovgivningen børimødekomme et globaliseret og gradvist støttefrit marked. Landbrugsklyngens bidrag til fødevare-, energi- og forskningsproduktion bør videreudvikles. Der bør gælde bopælspligt for danske landbrug.

Europæisk fiskeri bør baseres på en effektiv biologisk rådgivning, hvor reguleringen bør være område-, arts- og fartøjsbestemt. Al fangst bør landes, og fiskeopdræt bør være muligt.

Transport af levende dyr bør ske under ordnede forhold. Dyretransporter bør reguleres på europæisk plan.

Du har sikkert både meninger og erfaringer på området, du ønsker, at dele med os andre. Du er derfor velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

 

Jeg tager hatten af for Aabenraa kommune – der investerer og får flere i job!

februar 4, 2018

Samme unge mand i forskellige jobs i forskellige brancher!

“Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa på Danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område”, siger Thomas Andersen, borgmester i Aabenraa.

Efter år med stigende ledighed og årlige overskridelser af budgetterne besluttede Aabenraa Kommune i 2013 at gå nye veje i stedet for at spare sig til bedre budgetter valgte kommunen at investere i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere.

Efter vellykkede projekter med de jobparate kom turen i 2016 til de aktivitetsparate, der typisk var psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Kommunen satte 68 mio. kr. af over tre år, heraf 17 mio. kr. i 2016.

Pengene går til flere medarbejdere, især socialrådgivere, i jobcentret og nye indsatser for borgere, der kæmper med for eksempel misbrug, angst eller smerter. Jobcentrets medarbejdere får dermed bedre tid til den enkelte borger og mulighed for at arbejde sammen med andre fagpersoner om en samlet indsats, der tager hånd om borgernes forskellige problemer.

Målsætning

Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp efter tre år.

Hvad har kommunen gjort?

  • Antallet af sager per socialrådgiver er nedbragt fra 80+ til 45
  • Individuelle planer for de ledige med f-eks. psykologbehandling, fysioterapi og opkvalificering
  • Mere tid til samtaler med borgeren og opfølgning på indsatsen.

Resultatet efter første år:

  • Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp
  • Hver anden af de tidligere aktivitetsparate er nu selvforsørgede
  • 6,4 mio. kr. mere i kommunekassen

Kilde: Aabenraa Kommunes KIK-projekt

Har du også erfaringer eller informationer, du gerne vil berige os andre med, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Barriere for vækst! Hvorfor skal det være så bøvlet?

juli 18, 2016

IMG_3170 (1)

Hvorfor kan vi ikke indberette til det offentlige ét sted? Hvorfor er hjemmesider, man skal indberette på, så forskellige? det ville være meget lettere, hvis der var en ensartet måde at indberette til det offentlige på.

Problemerne og forslag til løsninger kommer hurtigt på bordet, hos smvérne, når emnet handler om, hvordan virksomhederne indberetter til det offentlige. Sammen styrer ejerlederne og deres ægtefæller disse virksomheder med flere ansatte. Jeg besøger et håndværkerfirma med 18 ansatte på deres kontor i et industrikvarter på vestegnen.

Ægtefællen er, hvad hun kalder selvlært bogholder og sidder med bogholderiet og lønregnskabet. Det er hende, der skal ordne mange af de praktiske opgaver i forhold til diverse indberetninger, og det er lidt op ad bakke. Firmaet har ansatte på forskellige ordninger – en er på flekstid, en får løntilskud pga. en hjerneblødning, og de har også en voksenlærling, og det undrer ejerlederens ægtefælle, at hun skal ind tre forskellige steder med hver sin brugerflade i it-systemet for at indberette.

Hvis det bare havde været samme brugerflade alle steder, så havde det været lettere, siger hun og foreslår, at indberetninger med voksenlærlinge  og til jobcentret kunne komme ind under virk.dk. “Det ville være lettere, hvis det hele lå ét sted”, syntes hun.

“Skat er også et problem. Skats system går f.eks., ned, hver gang man skal indberette moms”, siger ejerlederen, der sammenligner nedbrud i Skat under spidsbelastning med DSB, der bliver overrasket over blade på skinnerne hvert efterår.

Emnet omkring digital post er et kapitel for sig. “At oprette en digital e-boks til virksomheden har givet så meget bøvl. Jeg ville gerne kunne læse den post, som kommer til vores firma, da jeg sidder med det praktiske. Jeg ringede ind til Nets, men de kunne ikke hjælpe, så gik der næsten et år, før jeg kunne læse firmaets e-post”, fortæller ejerlederens ægtefælle. Hun forstår heller ikke, hvorfor man kun kan få besked om, at man har fået post i sin almindelige mailboks og ikke får selve beskeden videresendt.

“Hvorfor kan vi ikke bare få sendt beskeden, så man ikke skal tjekke så mange steder. Det er fint nok, at det bliver sendt elektronisk – men de skulle bare sende selve beskederne videre,” siger hun.

Revisorhjælp

Efter ægtefællens egen erfaring og andre, hun har talt med, skal man regne med, at der går 2-3 år, før man har lært at køre bogholderiet i et firma som deres. “Det er vores revisor, der har lært mig, hvordan jeg skal gøre det. Jeg laver ikke fejl, fordi jeg gør som hun har sagt. Vi vil helt klart blive ved med at have en revisor, selvom loven siger, at vi ikke behøver det, for jeg vil gerne sikre mig, at det, jeg laver, er rigtigt,” siger hun og fortæller, at revisoren kommer hvert kvartal, når der skal indberettes moms.

Hun synes, at de har et godt regnskabsprogram med en god hotline. “Det har et super lønsystem, som f.eks. selv regner lønperioder ud for lærlinge. De ringer og siger, når der skal rettes noget. Problemerne opstår først, når man skal indberette noget til det offentlige,” siger hun.

Da mødet er ved at være forbi, spørger jeg, om der ikke er nogen indberetningsystemer, der fungere godt.

Så bliver der helt stille!

Du har helt sikkert også nogle erfaringer og oplevelser i ovennævnte forbindelse, som du gerne vil dele med os andre. Du er velkommen til til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Afbureaukratisering og kommunernes styringsmuligheder!

februar 18, 2016

IMG_1192

Det er afgørende, at staten bidrager væsentligt og synligt til kommunernes effektiviserings- og styringsindsats gennem fx regelændringer, analyser, signaler og standarder. Et hoved indsatsområde bliver i den forbindelse at fastholde regeringen på ansvaret for at bidrage til at skabe rammerne for kommunernes indsats, og at udarbejde oplæg til de konkrete analyser og regelændringer mv., som staten skal understøtte kommunernes indsats med.

Erfaringen fra tidligere afbureaukratiseringsøvelser (Gensidighedsaftalen og Moderniseringsaftalen) er, at der har kunnet genereres enkelteafbureaukratiseringsforslag med volumen, men der har også været en række ubetydelige forslag af begrænset reel værdi for kommunerne. Det er på den baggrund tanken, at vægten især skal lægges på, at samarbejdet resultere i større samlede forenklingsforslag med betydelig volumen og høj sandsynlighed på centrale områder. Det er også helt centralt, at samarbejdet ikke begrænses til administrativ belastning og procesregler i snæver forstand, men også omfatter kommunernes styringsmuligheder i bredere forstand (borgernes materielle rettigheder).

Som led i styrings- og effektiviseringsprogrammer er det ideen, at kommunerne og KL skal tilrettelægge en indsats, som kan understøtte, at KL kan aflevere kvalificerede bud på regelforenklinger til regeringen. Der vil være et stort behov for, at kommunerne involverer sig i arbejdet, som over de kommende år vil bestå af en grundig gennemgang af de relevante udgiftsmæssigt væsentligste/administrativt tunge love på de forskellige sektorområder med henblik på afskaffelse af besværlige arbejdsgange, forbedre digitaliserbarheden og øge kommunernes styringsmuligheder.

I forlængelse af gennemførelsen af regelforenklingen vil det være en kerneopgave for programmet at understøtte, at implementeringen omsættes i konkrete effektiviseringer i kommunerne.

Har du kommentarer og meninger hertil er du velkommen til, at indsætte dem herunder i kommentatorboksen.