Archive for the ‘Ældrepleje og omsorg’ Category
november 7, 2014
Kommunerne har gennem en årrække arbejdet målrettet på at integrere sundhed med de øvrige kommunale velfærdsområder. Sundhed bliver tænkt ind som en naturlig del af de ydelser, borgerne modtager og dermed kan kommunerne forebygge indlæggelser på både kort og lang sigt.
Ældreområdet er et af de områder, hvor flere kommuner har haft succes med at indtænke sundhed som en integreret del af ydelserne. Kommunerne er i kontakt med en stor del af de svageste ældre i forbindelse med, at de modtager praktisk og personlig pleje. Ældreplejen har en god mulighed for tidligt at opdage tegn på forværring af den ældres helbred eller funktionsevne – tidlig opsporing.
Der er en række forudsætninger, som skal være på plads for, at det kan lykkes bl.a. uddannelse af medarbejdere i hjemmeplejen, tilbagemeldingssystem og organisatorisk set-up så der følges op.
Tags:change, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Indsatser til tidlig opsporing., Reformer
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, forebyggelsesindsats, Kommunernes sundhedsindsats, Pleje og omsorg, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
august 29, 2014
CASE: Roskilde Kommune har øget deres forebyggende indsats ved hjælp af en digital løsning til tidlig opsporing. Medarbejderne kan se historisk og registrere observationer hos borgeren ved hjælp af sin smartphone. Observationerne vises på en digital oversigtstavle, hvor borgeren/ patientens aktuelle tilstand vises ved hjælp af “Triagemodellen”
Den digitale løsning “Tidlig opsporing” er et værktøj til at observere, kommunikere og reagere på forandringer i borgerens fokusområder som f. eks. “Psykisk og Socialt”, “Hjemmet”, “Hverdagsaktiviteter”, “Spise og drikke”, “Fysiske klager” og “Medicin”.
Derefter kan medarbejderne bruge “Triagemodellen”, som er et arbejdsredskab, der giver overblik over og hjælper til at prioritere hvilke borgere, som har størst behov for øget opmærksomhed og pleje. Medarbejderen vurderer, hvor kritiske ændringerne hos borgeren er, og inddeler borgeren til et “rødt” “gult” eller “grønt” niveau. På baggrund af Triageniveau og historik fra Tidlig Opsporing kan sygeplejersken efterfølgende vurdere, hvilke borgere der kræver ekstra fokus.
Løsningen har kørt som pilotprojekt og er udbredt i seks kommuner. Løsningen er udviklet af Pallas Informatik.
Tags:Telemedicinsk software hjælper omsorgssektoren
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Elektroniske sags-og dokument håndteringssystem, Forandring, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Samarbejde, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tidsbesparelse, Triagemodellen, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
august 27, 2014
Udliciteret tøjvask letter hjemmeplejens planlægning og giver økonomiske gevinster i Varde Kommune.
I september 2012 indledte Varde Kommune og Berendsen Textil Service A/S et pilotprojekt om tøjvask for kommunens ældre borgere, som bor i eget hjem. Normalt udføres privat tøjvask af kommunens hjemmehjælpere hos borgere, efter at borgerne er blevet visiteret til de enkelte ydelser indenfor privat tøjvask – såsom vask. tørring og at lægge tøjet på plads. Men i en forsøgsperiode på ni måneder tilbød Berendsen at overtage opgaven fra hjemmehjælperne.
Tilbuddet er blevet modtaget positivt af kommunens ældre borgere. Omkring 60 borgere blev tilbudt at være med i ordningen, og heraf valgte ca. 40 at benytte sig af tilbuddet. Ud af de borgere, der har prøvet ordningen var 78 pct. enten meget tilfredse eller tilfredse med ordningen. Særligt tøjets renhed (78 %), men også afhentning (70 %) og modtagelse (70 %) var borgerne i høj grad tilfredse med.
Ud over en service af høj kvalitet og tilfredse borgere forventer kommunen også at ordningen giver økonomisk gevinst. Varde Kommune har beregnet den årlige økonomiske gevinst til ca. 225.000 kr., når ordningen er fuldt implementeret, og der indføres en egenbetaling på 150 kr./mdr.pr.borger. Det svarer til en gevinst på et sted mellem 30-40 pct. af den oprindelige omkostning for kommunen.
Derudover er der andre væsentlige gevinster, som kommunen vægter højt. Det har været muligt at øge effektiviteten og fleksibiliteten ved kørsel/transport og planlægningen af denne inden for kommunens øvrige ydelser. Det opstår som følge af, at hjemmehjælperne ikke længere behøver at køre ud til de ældre borgere flere gange om dagen med det formål at vaske tøjet, sætte det i tørretumleren og efterfølgende tage det ud igen. For en række borgere skal der desuden vaskes i fælles vaskerum, hvor der er faste vasketider, eller der skal reserveres tider. Dette hensyn i ruteplanlægningen slipper kommunen for ved at samarbejde med Brendsen om opgaveløsningen.
Varde Kommune vil gerne være med til at afprøve nye løsninger af velfærdsopgaverne – også i samspil med private virksomheder. Vi betragter Berendsen Textil Service som en lokal virksomhed. Det gør det jo ikke ringere. Håndtering af vasketøj er en sag med mangge følelser, men selvom brugerne får vasket deres tøj på en anden måde, end de har været vant til, er det lykkedes på kort tid at opnå en høj brugertilfredshed. Vi betragter projektet som en succes. oplyser Ældre- og handicapchef Thorkild Sloth Pedersen, Varde Kommune.
Tags:Udliciteret tøjvask i Varde
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Samarbejde, Tendenser i serviceopgaver, Udlicitering af tøjvask, Velfærdsservices | Leave a Comment »
august 25, 2014
Det to år gamle Langagergård Plejecenter i Greve Kommune har høstet rigtig gode resultater ved at gøre seks akvarier fyldt med flotte fisk til en integreret del af de ældres hverdag.
Der har blandt andet medført roligere og gladere beboere samt lavere sygefravær hos personalet, der samtidig oplever et bedre arbejdsmiljø. Fra 50 plejecentre i Sverige har Forenede Care gode erfaringer med at have akvarier med farverige fisk, som både har en beroligende effekt på blandt andet demente og samtidig har en positiv effekt på personalets stressniveau.
Erfaringer fra Sverige viser, at medicinforbruget i nogle tilfælde kan reduceres med op til 20 pct., når fiskene er i nærheden af de ældre beboere på plejecentrene.
Fiskene har helt bestemt en beroligende effekt på stedet og beboerne. Nogle af vores demente beboere kan godt være udadreagerende. I den forbindelse hjælper det rigtig godt på deres humør at tage dem med over til akvarierne. Det beroliger og afleder dem og kan i nogle tilfælde erstatte en beroligende pille, siger Centerchef Louise Wesselhoff.
Udover de mange fisk på Langeagergård lusker katten Riga også hjemmebane rundt blandt beboerne, ligesom Louise Wesselhoff’s egen hund – Golden retrieveren Balder – også er på besøg og færdes helt problemfrit på stedet.
Tags:Akvariefisk og andre dyr på plejehjem
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, bedre ledelse, Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Dyr på plejehjem, Forandring, forebyggelsesindsats, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Reformer, Samarbejde, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices | Leave a Comment »
juli 31, 2014
Politisk handling kræver opbakning i befolkningen.
Der må antages at være en sammenhæng mellem befolkningens holdninger til brug af private leverandører af velfærdsydelser og de ansvarlige politikeres lyst til at udbyde velfærdsopgaver i fri konkurrence. For at skabe et overblik over hvad danskerne mener om brug af private leverandører, gennemførte Epinion pva DI Service ved udgangen af 2013 en undersøgelse af 1.011 danskeres holdning til offentlig-privat samarbejde på serviceområdet.
Godt halvdelen af befolkningen er positivt stemt for mere OPS.
Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er åbne for i stigende omfang at lade private leverandører løser velfærdsopgaver. 53 pct. af danskerne har svaret, at de i høj grad eller nogen grad mener, at private servicevirksomheder skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver. 37 pct. mener dog, at det i mindre grad eller slet ikke skal være tilfældet.
Blandt de, der har en holdning til spørgsmålet, er seks ud af ti danskere således positive overfor øget brug af private leverandører.
Positiv holdning i befolkningen bekræftes af flere analyser.
Resultaterne bekræftes af to nyligt gennemførte undersøgelser om danskernes holdning til private leverandører.
En analyse udarbejdet af Greens Analyseinstitut for Børsen i februar 2014 viser at 45 pct. af danskerne er positive overfor udlicitering af børnepasning og vuggestuer. Billedet er det samme for ældreplejen. Derimod er 34 pct. af danskerne ifølge undersøgelsen imod udlicitering.
En undersøgelse fra A&B Analyse foretaget blandt ca. 1.200 danskere for Altinget.dk i februar 2014 viser, at et flertal på 57 pct. mener, at private virksomheder skal have mulighed for at overtage en større del af ældreplejen fra det offentlige.
Tags:Befolkningens holdning til private serviceleverandører, Private serviceleverandører, Valgfrihed
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Konkurrenceudsættelse, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
juli 31, 2014
Erfaringerne i forhold til drift af plejecentre er sparsomme, hvilket også har været fremhævet i den seneste debat og i tidligere debatter om konkurrence på de borgernære velfærdsområder. De nuværende eksempler viser dog tydeligt, at resultaterne har været positive, og at konkurrencesituationen ofte har betydet reducerede udgifter, højt kvalitetsniveauet og ikke mindst nye udviklende samarbejdsformer mellem den offentlige og private sektor.
Tags:Positive erfaringer
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Kommunernes sundhedsindsats, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Reformer, samarbejde med private virksomheder, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices | Leave a Comment »
juli 29, 2014
Solrød Kommunes eneste Plejecenter – Christians Have – er opdelt i en kommunal og en privat del. Centret blev første gang udbudt i 2003 og igen i 2009.
Budgettet for det kommunale Plejecenter fastsætter ud fra de priser, som den private leverandør har budt ind med. Derfor udløser et lavere tilbud fra den private leverandør automatisk et lavere budget for den kommunale leverandør. I forbindelse med det første udbud var den private leverandør 18 pct. billigere end kommunens eget kontrolbud. Omkostningerne steg skønsmæssigt 5 pct. i forbindelse med genudbudt, hvilket bl.a., tilskrives ændringer i den måde, ydelserne sammensætter.
Der er ingen forskel i følgeomkostninger til tilsyn, opfølgning og kontraktpleje mellem de to dele af plejecentret. Tilsvarende er der heller ikke registreret forskel i bruger- og medarbejdertilfredsheden. Der er dog en tendens til øget konkurrence mellem den kommunale og private leverandør, hvilket har bidraget til at øge kvalitetsniveauet for begge parter, viser analysen fra Udbudsrådet.
Tags:Erfaringer fra Solrød Kommune
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, kommunal potentiale, Kommunernes sundhedsindsats, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices | Leave a Comment »
juli 28, 2014
I Kolding Kommune valgte man at konkurrenceudsætte Plejecenter Dreyershus, da det blev opført i 2000. Plejecentret blev genudbudt i 2007.
Da der var tale om udbud af et nyopført Plejecenter, er det ikke muligt at opgøre besparelserne ved førstegangsudbuddet. Det kan dog konstateres, at det vindende tilbud var 29 pct. billigere end det dyreste tilbud. I forbindelse med genudbudt i 2007 blev der opnået en besparelse på 1 pct., viser analysen fra Udbudsrådet.
En sammenligning mellem det private Plejecenter og et tilsvarende kommunalt Plejecenter i kommunen viser, at det private Plejecenter er omkring 16 pct. billigere. Der er ingen forskel i service og kvalitet mellem de to plejecentre. Ligeledes er bruger- og medarbejdertilfredsheden på samme niveau. FOA i Kolding vurdere dog, at det psykiske arbejdsmiljø er bedre på det private Plejecenter, og at der er en mere synlig ledelse.
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, kommunal potentiale, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices | Leave a Comment »
juli 25, 2014
I den verserende debat om konkurrenceudsættelse af velfærdsopgaver er det ofte blevet fremhævet, at der ikke kan påvises nogle positive effekter ved at konkurrenceudsætte driften af f.eks. plejecentre.
Indtil 2012 var der kun 3-4 kommuner, der havde konkurrenceudsat driften af plejecentre. Indenfor de sidste par år er antallet af kommuner, der konkurrenceudsætter driften af plejecentre, blevet mere end fordoblet og denne udvikling forventes at blive forstærket i de kommende år.
I 2009 udgav det daværende Udbudsrådet en effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne, som gav en række eksempler på de positive effekter ved konkurrenceudsættelse af plejecentre.
I rapporten ses der eksempelvis nærmere på to sammenlignelige plejecentre i Gribskov Kommune (hhv. et privat og et kommunalt), som blev udbudt for anden gang i 2005. Sammenligningen viser, at det private plejecentre er ca. 19 pct. billigere. Der er ingen forskel i følgeomkostninger til opfølgning, tilsyn og kontraktpleje. Service- og kvalitetsniveauet er det samme for de to plejecentre, og der er ingen forskel i brugertilfredsheden.
Der er lidt forskellige opfattelser af medarbejdertilfredsheden på hhv. de kommunale og de private plejecentre. Ældrerådet i kommunen vurderer, at medarbejdertilfredshed er størst på det private plejecentre. FOA’s vurdering er, at medarbejdertilfredsheden er størst på det kommunale plejecentre.
Gribskov Kommune har netop afsluttet et større genudbud, der omfatter næsten alle udførelsesopgaver på ældre- og sundhedsområdet samt udvalgte opgaver på det specialiserede socialområde.
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Konkurrenceudsættelse, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Pleje og omsorg, Reformer, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »