Archive for the ‘Ældrepleje og omsorg’ Category

Kurt mener, at Velfærdsteknologi er vigtig!

december 2, 2024

I fremtiden kommer alle på et tidspunkt til at stifte bekendtskab med velfærdsteknologi. Det vil være en forudsætning for, at man som senior fortsat kan mestre sit eget liv. Velfærdsteknologi er ikke et nyt fænomen i vores kommune. Vi har allerede mange velfærdsteknologiske løsninger på seniorområdet og vil i de kommende år få mange flere.

Velfærdsteknologier har overordnet til formål at forhøje livskvaliteten og evnen til, at seniorer forbliver så selvhjulpen som muligt og samtidig øge følelsen af tryghed, sikkerhed og værdighed for både seniorerne og de pårørende. Velfærdsteknologi kommer til at overtage opgaver, som i dag løses af kommunens medarbejdere.

Brugen af velfærdsteknologiske løsninger skal ske i dialog med og i respekt for den enkelte seniors retssikkerhed. Det er også vigtigt, at kommunen går i dialog med de pårørende, så de kan føle sig trygge, når det besluttes, at velfærdsteknologiske løsninger skal anvendes.

Anvendelse af velfærdsteknologi kan også være arbejdskraftbesparende og styrke arbejdsmiljøet ved bl.a., at reducere den fysiske belastning for personalet. Dermed kan velfærdsteknologi i nogle tilfælde være med til både at frigøre arbejdstid/give mere tid til det sociale samt at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Derudover kan velfærdsteknologier være med til at løfte fagligheden hos medarbejderne og understøtte en bedre udnyttelse af personaleressourcer.

Kommunen bør derfor altid have fokus på at:

  1. introducerer velfærdsteknologiske løsninger, hvor det giver større selvhjulpenhed hos borgeren og/eller kan aflaste brugen af medarbejdere.
  2. Introducere velfærdsteknologiske løsninger, der øger trygheden hos seniorer og pårørende.
  3. Have etiske overvejelser, når teknologiske løsninger anvendes og data indsamles.
  4. Introducere velfærdsteknologiske løsninger, hvor personalet oplever et bedre arbejdsmiljø, og som er arbejdskraftbesparende.
  5. Inddrage seniorer og pårørende, når teknologiske løsninger tages i anvendelse.
  6. Understøtte trænings- og plejeforløb med velfærdsteknologi, hvor det giver større effekt.

Kurt ønsker empatiske kompetencer i vores indsats i støtten til døende seniorer.

oktober 24, 2024

Kommunens medarbejdere skal have kompetencerne til at kunne pleje og lindre den døende og medvirke til at skabe trygge og fredfyldte rammer for den sidste tid. Hvis pårørende ikke har mulighed for at være hos den døende, kan Røde Kors´s lokale vågetjeneste i Brøndby (Gildhøjhjemmet, Æblehaven, Hjemmeplejen og private hjem) og Ældre Sagens lokale vågetjeneste (Nygårds Plads) evt., inddrages. I tiden efter dødsfaldet kan de efterladte have stor glæde af en kontakt med en sygeplejerske eller andet sundhedsfagligt personale, der kan hjælpe med at pege efterladte pårørende hen i sammenhænge, hvor de i fællesskab kan hjælpes i deres sorgproces. Et eksempel er Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgruppe.

Kommunens har derfor fokus på at:

  1. Understøtte et godt forløb i tæt samarbejde med seniorer og pårørende.
  2. Sikre personalets kompetencer i forhold til pleje og lindring af døende seniorer.
  3. Etablere et tæt samarbejde med praktiserende læge og evt., hjemmehospice.
  4. Være opmærksom på seniorers særlige behov, fx i forhold til religion eller lignende.
  5. I visse tilfælde tilbyde opfølgning for efterladte pårørende.
  6. Danne bro for efterladte pårørende til sorggrupper eller andre meningsfulde aktiviteter.

Det er vigtigt, at vi alle udviser empati og menneskekærlighed i ovennævnte situationer.

Kurt mener nogle seniorer har særlige behov som følge af demens eller andre kognitive udfordringer!

oktober 11, 2024

Seniorer med erhvervet hjerneskade eller demens er nogle af disse grupper. Næsten alle de seniorer, der bor på kommunens ældrecentre, har en kognitiv lidelse ofte i form af en demenssygdom. plejen af disse seniorer skal basere sig på den nyeste faglige viden og leve op til de nationale anbefalinger. Behandling og pleje skal ske, så også de oplever et værdigt og godt liv. Også pårørende skal der tages vare på med inddragelse, aflastning og netværk. Denne indsats starter allerede, mens den demente borger stadig bor i eget hjem. Ældrecentrene skal indrettes, så seniorerne, der har gode forudsætninger for det, lever og trives bedst muligt.

Vi skal derfor have fokus på at:

  1. Medvirke til tidlig diagnostik af demens, så de særlige behov kan tilgodeses tidligt i forløbet.
  2. Sikre udvikling af personalets kompetencer ift., den nyeste viden på demensområdet samt forebygge magtanvendelse.
  3. Tilbyde aktiviteter og rammer, der kan aflaste pårørende til borgere med demens eller demenslignende symptomer.
  4. Indrette alle ældrecentrenes fysiske rammer og skabe relevante aktiviteter, så de tilgodeser de særlige behov, som borgere med demens har.
  5. Arbejde mod, at Kommunen bliver en del af netværket “Demensven Kommuner”.
  6. Udvikle tilbuddet til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Pårørende

For de svageste seniorer er pårørende af meget stor betydning. Som pårørende er det givende at være tæt på deres kære, men det kan også være en stor opgave og udfordring. Kommunen skal sikre forventningsafstemning med og understøtte rådgivning og inddragelse af pårørende, så de kan forblive en vigtig støtte.

Der skal være respekt om, at pårørende kan være et vigtigt livsvidne for den seniore borger. Pårørende skal føle sig hørt og inddraget på rimelig vis og i den udstrækning, som den enkelte senior ønsker det. Det er som udgangspunkt altid den enkelte senior, der afgør, hvordan og i hvilket omfang de ønsker, at deres pårørende bliver inddraget i deres liv. Det er samtidig vigtigt, at pårørende har tid til at være pårørende.

Vi er nødt til at sadle om!

maj 9, 2024

Hvad ser jeg som de vigtigste anbefalinger?

Vi er nødt til at genbesøge vores menneskesyn i plejen af den ældre medicinske patient. Vi kan ikke længere KUN tænke i diagnoserog specialer, men i stedet bør det helbredsorienterede og medmenneskelige komme i første række.

“Fælles nationale kvalitetsstandarder på tværs af sektorer og i det nære sundhedsvæsen, samtænkning af ressourcer mellem sygehuse, kommuner og almen praksis samt fast lægedækning på kommunale sengepladser”.

“Fru Jensen opereres for brud på hoften og er patient. Efter to døgn sendes hun hjem og er nu blot ´ældre´. Der er brug for at styrke faglighed og forebyggelse i det nære. Lige adgang til sundhed skal gældre for alle”.

Den vigtigste prioritering handler om ubalancen mellem omsorg og behandling. Vi skal øjne, at hvad der for den ældre er vigtigt – ikke blot det, behandlingen tilsigter – er vigtigt. Omsorg handler ikke primært om at støtte en behandling, men om at støtte det menneske, der bliver behandlet.

“Anbefalingerne understreger, at ældre borgere er omfattet af patientrettigheder uanset deres opholdssted, præcis som det gælder for alle andre patienter”.

Overskriften for anbefalingerne indfanger præcist dobbelheden i anbefalinger som Mere omsorg i sundhed - mere sundhed i omsorg. Begge dele er vigtige og ofte oversete.

“Sundhedsområdet er ofte en trendsætter i velfærdssamfundet, hvor samarbejde på tværs af sektorer og siloer er en udfordring. Derfor er anbefalingerne bredt relevante”.

“Hospitalenes medicinske afdelinger er blevet akutfabrikker, som kun adresserer én diagnose. En forløbskoordinator kan sikre, at yderligere helbredsproblemer udredes og behandles samt – ikke mindst – skabe et samlet overblik over patientens tilstand.”

“At se ældre som helstøbte individer fremmer ikke kun deres fysiske helbred, men også deres mentale trivsel og livskvalitet. Fokus på den enkeltes behov og historie skaber mere meningsfulde og effektive behandlingsplaner, der adressere både symptomer og årsag til sygdommem.”

Resume af ovennævne:

1: Helhedsblik og omsorg for den enkelte: Personalet møder patientensom et menneske, ikke som en opgave eller summen af diagnoser.

2: Forløbskoordinatorfunktion med særligt mandat hjæper patienten på tværs af sektorer og myndigheder.

3: Fælles ansvar for svækkede patienter.

4: Ensartet og kompetent behandling af høj faglig kvalitet i det nære sundhedsvæsen.

5: Sygehuset understøtter behandling og pleje til svækkede ældre patienter i det nære sundhedsvæsen i tæt samarbejde med det nære sundhedsvæsens sundhedsfaglige personale.

6: Mere sammenhæng mellem sundhed og ældrepleje med fokus på forebyggelse og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen.

Det er mit håb, at vi alle kan blive enige om det relevante i ovennævnte, og at det er baseret på sund fornuft, empati og menneskekærlighed.

Ventelister til plejeboliger viser ikke behovet!

juli 3, 2023

Hvor mange der får afslag, er der ingen oversigt over, men af og til dukker de eller deres pårørerne op i medierne eller ringer til Ældre Sagen i håb om at få hjælp. De har ringet til kommunen og fortalt om deres situstion, men kommunen har sagt til dem, at det ikke kan betale sig at søge. Så opgiver de på forhånd, og dermed får de ikke deres sag behandlet og har ingen klagemulighed. Det vil sige, at de hverken optræder på ventelister eller i klagestatistikker, hvilket jo mørkelægger problemets omfang.

Ventelisterne rummer nemlig kun dem, der er blevet godkendt af kommunen til en plads af kommunen. Alle de, der får afslag eller tales fra at søge, fremgår ikke af ventelisterne.

For at få en plejebolig skal man leve op til en række kriterier, som fx at have behov for, at der er personale i nærheden 24 timer i døgnet rundt. Ansøgeren skal tale med kommunens visitator, som afgør, om behovet er stort nok til, at man kan få en plads. Kriteringerne for, hvordan man skal være svækket, varierer mellem kommunerne, og det er op til den enkelte visitator at bedømme, om man lever op til dem. Og det er problematisk, fordi bedømmelserne ofte giver indtryk af, at de ikke tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for den ældre.

Det er op til den enkelte visitator at fortolke loven og kriterierne, og det kan gøres på mange måder. Flere visitatorer, siger til Irene Manteufel fra Ældre Sagen, at de bliver bedt om at stramme, så de ikke godkender for mange, når ventelisten er ved at være fuld. På den måde er det let for kommunerne at henvise til, at de ikke har fået længere ventelister, selvom de har fået flere ældre borgere.

Der er ingen tvivl om, at denne udvikling er politisk bestemt af politikere, der har glemt, at disse svage borgere har betalt skat i hele deres liv, og har bidraget til, at opbygge vores samfund.

Politikere, der prioritere således, bør ikke genvælges ved næste kommunevalg i 2024.

Patienter skal have ret til lighed i sundhed!

januar 31, 2022
  1. Hospitalet skal sikrer, at patienten under indlæggelse får en sengeplads på en hospitalsstue- og ikke på gangen.
  2. Sundhedsfaglig behandling skal tilpasses den enkelte patient ud fra faglig kvalitetsstandarder, uanset om det er på hospitalet eller i kommunen.
  3. Sundhedsvæsenets økonomi skal følge udviklingen i demografi og behandlingsmetoder, så patienten får tidssvarende høj kvalitet i sin behandling og pleje.
  4. Patientens behandling er et fælles ansvar understøttet af fælles ledelse og økonomi mellem region og kommune.
  5. Kommunen skal sikrer, at ophold på midlertidige pladser pga. sygdom sker uden brugerbetaling.
  6. Hospital og kommune skal sikrer, at kørsel til og fra behandling tilbydes og tilrettelægges med udgangspunkt i patientens behov.

Ældre patienter skal have ret til en værdig behandling. Det er en menneskeret, at vi behandler vore svage ældre med empati og medmenneskelig omhu.

Ældre patienters rettigheder!

januar 19, 2022

Ældre mennesker med flere sygdomme bør have et sæt af rettigheder.

De har ret til at være tryg, derfor følgende forslag:

  1. Hospital og kommune lægger sammen med patienten og evt., pårørende en individuel plan, og patienten får tilknyttet en forløbskoordinator, der sikrer et sammenhængende patientforløb.
  2. Hospital, almen praksis og kommune sikrer, at patienten får den sundhedsfagligt korrekte og individuelle indsats med medicin, træning, ernæring m.m.
  3. Under indlæggelse på hospital planlægger den kommunale visitator sammen med patient og hospitalspersonale den kommende indsats i hjemmet.
  4. Hospital, almen praksis og kommune sikrer opfølgning gennem hjemmebesøg med geriatrisk team, praktiserende læge og eller hjemmesygeplejen inden for de første døgn efter udskrivelse og sikrer fortsat opfølgning ved behov.
  5. Kommune og almen praksis sikrer kvalitet gennem faste plejehjemslæger på alle plejehjem og lægebesøg på kommunale pladser.
  6. Kommunen sikrer kvalitet gennem fast tilknyttet sundhedsfagligt personale på kommunale pladser og i plejeboliger.

Jeg mener, at ovennævnte rettigheder bør være rimelige og værdige rettigheder for enhver patient i vores sundhedsvæsen.

Værdig behandling sætter mennesket før systemet!

januar 17, 2022

Ældrepatienter efterlyser helhedssyn. Patienterne savner at blive set som hele mennesker af de sundhedsprofessionelle. Det opleves som uværdigt!

Ældre patienter savner kontinuitet og sammenhæng. Patienterne møder ofte skiftende behandlere, som giver modstridende anbefalinger. Det gør dem utrykke.

Sundhedssystemet trumfer individets ønsker. Ældre patienter oplever, at sundhedsvæsenet prioriterer effektive arbejdsgange over deres behov og præferencer.

Patienternes egen viden bliver ikke anerkendt. Ældre patienter er eksperter i deres eget liv og sygdomsforløb. Alligevel bliver de sjældent inddraget i planlægningen af deres pleje og behandling.

KOPA – Kompetencecenter for patientoplevelser anbefaler derfor:

  • Sæt patienten i centrum
  • Lyt til patientens præferencer og behov
  • Skab sammenhæng med en tovholder
  • Inddrga patienten i planlægningen.

Læs rapporten “En værdig behandling-ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med sundhedsvæsenet” på http://www.aeldresagen.dkanalyser.

Ældreplejen – Frit valg!

januar 4, 2022

De ældre har lidt nok afsagn de sidste knapt 2 år. De skal ikke endnu engang betale prisen.

Derfor er jeg imod regeringen og de røde partiers indskrænkning af behandlingsgaranti og frit valg.

De ældre risikerer nu at få frataget madservice, rengøring og personlig pleje. Uanset om vi står med store udfordringer på grund af Corona, så skal vi altid sætte mennesket før systemet.

Mere brug af frit valg og frivillig brug af privat hjemmehjælp er en del af svaret.

Samtidig vil jeg gerne gøre jer alle opmærksomme på PIU-Patient Inddragelses Udvalgets kommisorium. Det er yderst vigtigt, at alle vore patienter og kronisk syge medmennesker af alle observanser behandles iht til indholdet af denne bekendtgørelse.

Husk, at vi mennesker alle kan blive syge og blive ældre, og da vi gennem livet betaler stor skat bør de serviceorganer vi har betalt til være velfungerende både kompetent-og kvalitetsmæssigt.

1. Kommunegruppe

december 1, 2015

1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne.

Ud over et fokus på det traditionelle ældreområde er der lagt op til, at der kan fokuseres på patientgrupper, der kommer i forbindelse med sundhedsvæsenet i såvel regioner som kommuner med henblik på at sikre effektive  og omkostningseffektive forløb. Denne gruppe omfatter især ældre medicinske patienter, men også for andre grupper, herunder kronisk syge og psykisk syge, kan være potentiale ved bedre forløb.

Gruppen kan fx se på, hvordan kommunerne kan realisere økonomiske gevinster inden for de eksisterende rammer og med en nytænkning af disse.

Velfærdsteknologi og mobilenheder, der kan spare ressourcer og sikre en bedre diagnosticering af patienterne kan indgå i overvejelserne.