Seniorer med erhvervet hjerneskade eller demens er nogle af disse grupper. Næsten alle de seniorer, der bor på kommunens ældrecentre, har en kognitiv lidelse ofte i form af en demenssygdom. plejen af disse seniorer skal basere sig på den nyeste faglige viden og leve op til de nationale anbefalinger. Behandling og pleje skal ske, så også de oplever et værdigt og godt liv. Også pårørende skal der tages vare på med inddragelse, aflastning og netværk. Denne indsats starter allerede, mens den demente borger stadig bor i eget hjem. Ældrecentrene skal indrettes, så seniorerne, der har gode forudsætninger for det, lever og trives bedst muligt.
Vi skal derfor have fokus på at:
Medvirke til tidlig diagnostik af demens, så de særlige behov kan tilgodeses tidligt i forløbet.
Sikre udvikling af personalets kompetencer ift., den nyeste viden på demensområdet samt forebygge magtanvendelse.
Tilbyde aktiviteter og rammer, der kan aflaste pårørende til borgere med demens eller demenslignende symptomer.
Indrette alle ældrecentrenes fysiske rammer og skabe relevante aktiviteter, så de tilgodeser de særlige behov, som borgere med demens har.
Arbejde mod, at Kommunen bliver en del af netværket “Demensven Kommuner”.
Udvikle tilbuddet til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.
Pårørende
For de svageste seniorer er pårørende af meget stor betydning. Som pårørende er det givende at være tæt på deres kære, men det kan også være en stor opgave og udfordring. Kommunen skal sikre forventningsafstemning med og understøtte rådgivning og inddragelse af pårørende, så de kan forblive en vigtig støtte.
Der skal være respekt om, at pårørende kan være et vigtigt livsvidne for den seniore borger. Pårørende skal føle sig hørt og inddraget på rimelig vis og i den udstrækning, som den enkelte senior ønsker det. Det er som udgangspunkt altid den enkelte senior, der afgør, hvordan og i hvilket omfang de ønsker, at deres pårørende bliver inddraget i deres liv. Det er samtidig vigtigt, at pårørende har tid til at være pårørende.
Ældre patienter skal have ret til at blive set og lyttet til, derfor bør:
Ledelsen belønne og tilskynde empatisk og individuel omsorg, pleje og behandling.
Hospital og kommune støtte patienten og evt., pårørende i at deltage i beslutninger og planlægning, så indsatsen passer til de individuelle behov og ønsker.
Videncenter etableres da værdig ældrepleje fremmer værdighed på sundhedsområdet.
“Ja, altså, når de kommer ind og taler…ja, værdigt og ordentligt til mig og ikke betragter mig som en, der er lavt nede, men betragter mig som ligemand. Det synes jeg, er en meget væsentlig ting”. Kate 83 år.
Når mange faggrupper skal opdateres og gå i samme retning!
Der arbejdes med rehabilitering i hver eneste kommune. Flere steder er man i færd med at reorganisere indsatsen og geare organisationen til rehabilitering anno 2016. Det gælder både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.
En succesfuld rehabiliteringsindsats afhænger i høj grad af løbende kompetenceudvikling. Med de nye digitale læringsmoduler om rehabilitering bliver organisationen på en let tilgængelig måde trænet i at definere smarte mål, introduceret til Socialstyrelsens nye retningslinjer samt opdateret om ny lovgivning.
Rehabilitering anno 2016
Rehabilitering har været på dagsordenen i alle kommuner i de senere år. Indsatserne har båret frugt, men det er vigtigt for den fortsatte forankring, at organisationens fokus fastholdes, og at kvaliteten opretholdes i arbejdet. Samtidig skal organisationen holdes ajour med den nye lovgivning, som er kommet til, siden arbejdet med rehabilitering tog fart, samt med Socialstyrelsens nye retningslinjer.
Fasthold momentum
Digital hverdagslæring er ideel til store komplekse driftsorganisationer, hvor medarbejderne arbejder på tværs af geografiske steder samt på tværs af vagter spredt over døgnet. Fasthold medarbejdernes fokus og momentum med de digitale læringsmodul, som medarbejderne får ubegrænset adgang til i et år.
Giv samtidig nye medarbejderne mulighed for hurtigt at komme på omdrejningshøjde med deres kolleger, så de effektivt kan bidrage til, at borgernes mål bliver opfyldt. Læring via digitale medier er et velegnet supplement til andre medier, som fx skriftligt materiale – ikke mindst for bogligt svage grupper.
Nu også til plejecentre
Erfaringer viser, at systematiske rehabiliteringsforløb også skaber værdi for beboerne på plejecentre. Derfor tilbydes der i dag også digital hverdagslæring målrette plejecentrenes ledere og medarbejdere.
Praksisnær hverdagslæring
Praksis kommer helt tæt på i disse digitale læringsmoduler, hvor alle definitioner, viden og lovstof bliver illustreret med praksisnære cases. Fx borgeren Jens på 79 år, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter en hospitalsindlæggelse eller plejehjemsbeboeren Peter, som har demens og gerne vil kunne danse om juletræet hos datteren. Som en integreret del af modulerne skal deltagerne også koble den viden, de har opnået, med deres egen arbejdssituation i kraft af praksisøvelser.
For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.
På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.
Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.
Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.
Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.
Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.
Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.
Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.
Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.
Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.
Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere: Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.
Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.
Sammenhængende patientforløb i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune har skabt et mere sammenhængende patientforløb gennem større videndeling og samarbejde mellem hospital og kommune. Formålet med projektet er at styrke det geriatriske tilbud til indlæggelsestruede ældre, medicinske patienter og skabe et mere sammenhængende patientforløb med færre indlæggelser og kortere indlæggelsestid. Samarbejdet sker både ved indlæggelse og udskrivelse af patienterne. Der er oprettet et geatriatrisk team og en kommunal hjemmesygeplejerske med særlige akutkompetencer, der kontaktes ved indlæggelsestruede patienter, som i forvejen er kendt af kommunen. Dette sikrer et bedre og mere sammenhængende patientforløb for borgeren, da kommunens og hospitalets supplerende viden og værktøjer til at hjælpe den enkelte borger flettes sammen. Projektet er endnu ikke evalueret, men allerede nu ses et styrket tværsektionelt kendskab og samarbejde samt en reduktion i antallet af indlæggelser.
Ambulant kommunal udredningsenhed på Bispebjerg Hospital (TUE)
Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital har indgået et samarbejde, der har til formål at mindske uhensigtsmæssige indlæggelser for kommunens ældre medicinske patienter. Borgeren tilbydes hurtig udredning, vurdering og igangsættelse af behandling på en ambulant kommunal udredningsenhed – placeret på Bispebjerg Hospital – uden at blive indlagt, hvis ikke dette er nødvendigt.
</strong>
Samarbejde mellem sygehus og kommune om IV-behandling
Et mål om en bedre kvalitet for patienter i intravenøs antibiotikabehandling har skabt et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Varde Kommune. I projektet overdrages indlagte, stabile patienter i intravenøs antibiotisk behandling på sygehuset til intravenøs behandling i eget hjem. Dette gøres for at give patienten mulighed for at opretholde et hverdagsliv, og eliminere unødvendig sygeliggørelse.
Mobilt medicinrum
Københavns Kommune har udviklet et mobilt medicinrum, der skal forbedre medicinsikkerheden i hjemmesygeplejen. Det mobile medicinrum sikrer systematik og hensigtsmæssige arbejdsgange for personalet, og skaber et professionelt rum til medicinhåndtering i borgerens eget hjem. Både medarbejdere og borgere er positive over for de afprøvninger, der er foretaget. Det mobile medicinrum blev implementeret i Københavns Kommune i løbet af efteråret 2014.
Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.
De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.
Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.
Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.
For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.
Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.
Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.
Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.
Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.
Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.
Frederiksberg Kommune har gennemført et to-årigt projekt, hvor der gennemføres en ernæringsindsats for småtspisende ældre. Formålet var at afdække om de ældre kunne opnå en forbedret ernæringssituation, funktionsevne og om det indsatsen er omkostningseffektiv. Som en del af projektet blev de eksisterende ernæringsindsatser afdækket og frontpersonalet fik løftet kompetencer. Ligesom opgave- og ansvarsfordelingen blev beskrevet på baggrund af en kortlægning. I projektperioden deltog hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, visitationen, ambulant genoptræning og rehabilitering, træning til hverdagen og forebyggelsesteamet. Evalueringen af projektet viste, at en tværfaglig indsats giver en positiv effekt på borgernes fysiske funktionsevne. Og at vægtøgning er lig øget livskvalitet. Endvidere er indsatsen omkostningseffektivitet. Et formaliseret samarbejde mellem klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut er mere effektivt end hvis der udelukkende benyttes en faggruppe. Kommunen har besluttet at erfaringerne løbende skal udrulles til øvrige områder i hjemmesygeplejen, plejeboligerne og døgnrehabilitering.
Kommunerne har gennem en årrække arbejdet målrettet på at integrere sundhed med de øvrige kommunale velfærdsområder. Sundhed bliver tænkt ind som en naturlig del af de ydelser, borgerne modtager og dermed kan kommunerne forebygge indlæggelser på både kort og lang sigt.
Ældreområdet er et af de områder, hvor flere kommuner har haft succes med at indtænke sundhed som en integreret del af ydelserne. Kommunerne er i kontakt med en stor del af de svageste ældre i forbindelse med, at de modtager praktisk og personlig pleje. Ældreplejen har en god mulighed for tidligt at opdage tegn på forværring af den ældres helbred eller funktionsevne – tidlig opsporing.
Der er en række forudsætninger, som skal være på plads for, at det kan lykkes bl.a. uddannelse af medarbejdere i hjemmeplejen, tilbagemeldingssystem og organisatorisk set-up så der følges op.
Kurtdamsted's Blog 