Archive for the ‘Økonomi’ Category

Nyvalgt kommunalpolitiker!

december 27, 2013

Som kommunalpolitiker skal jeg de næste fire år være med til at træffe vigtige beslutninger om den kommune, jeg lever og bor i.

Jeg bliver en del af kommunens politiske ledelse. Det er en vigtig samfundsopgave, som er fyldt med spændende perspektiver og muligheder.

Kommunen er en vigtig hjørnesten i det danske velfærdssamfund og demokrati. Den kommunalpolitiske ledelsesopgave er mangfoldig og handler  både om den videre  udvikling af kommunen og dens lokalområder, om at lede og prioritere den lokale velfærd, om at være arbejdsgiver for kommunen, der typisk er en del af  kommunens største virksomheder, og om at videreudvikle det lokale demokrati.

Der  er mange måder, at være kommunalpolitiker på.  Der er ikke  eet svar på, hvordan man udfylder rollen som kommunalpolitiker.

Der skal arbejdes på og med:

  • Det politiske samarbejde i kommunalbestyrelsen
  • kommunens rolle i velfærdssamfundet
  • De politiske styrings- og ledelsesopgaver på bl.a. sundhedsområdet
  • Kommunal økonomi ogbde politiske muligheder i den forbindelse

Og man skal løbende møde andre nyvalgte, og  udvikle kontakter og netværk, man kan trække på i mit politiske arbejde.

Lønkonkurrence!

december 9, 2013

Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.

Hvad kan vi gøre nu?

I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.

Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.

Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.

Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.

Lavtlønslandenes voksende rolle!

december 7, 2013

Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.

Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.

De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.

Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.

Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:

  1. Tekstil og læder
  2. Møbelproduktion
  3. Jern og metal
  4. Forskning og udvikling
  5. IT-service

(AERådet: Økonomiske Tendenser)

Danske arbejdspladser i en globaliseret verden!

december 5, 2013

Danmarks Erhvervsråd vurderer, at danske virksomheder foreløbig har oprettet omkring 320.000 arbejdspladser uden for Danmark. Samtidig vurderes det, at omkring 200.000 danskere (hver 7. medarbejder) arbejder for udenlandske virksomheder i Danmark. Globaliseringen er dermed et gensidigt fænomen, hvor jobs både flytter ind og ud af landet. Det er imidlertid de konfliktfyldte historier om de globaliseringstruede jobs, der fylder mest i medierne, mens det er mindre synligt, at der skabes nye jobs herhjemme.

Det er omtvistet, hvad globaliseringen betyder for Danmarks mulighed for at fastholde arbejdspladser. Vismændene vurderer, at 4-5.000 jobs om året nedlægges i danske fremstillingsvirksomheder som følge af udflytning af produktion. Det tal skal ses i lyset af, at der hvert år oprettes 260.000 nye jobs i Danmark, mens lige så mange nedlægges. Teknologiske forandringer spiller formodentlig en større rolle for beskæftigelsen end udflytningen af arbejdspladser.

Derfor er livslang læring, efteruddannelse, omstillingsparathed og mobilitet altafgørende faktorer for den enkelte, hvis man vil bevarer sine muligheder for job i Danmark fremover.

Hvad kan vi gøre?

december 2, 2013

Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.

Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.

Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.

På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.

Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.

Globalisering og dansk erhvervsliv!

november 29, 2013

Øget global handel.

  • Den danske samhandel med udlandet har været stigende i mange år. Mens eksporten og importen hver især udgjorde under 20 pct. af den danske produktion i midten af 1960érne, så udgør de i dag hver omkring 45 pct. Hver gang danske virksomheder laver 3 produkter, så eksporteres de 2 til udlandet.Dermed er Danmark allerede velintegreret i verdenshandlen, der er steget omkring 5 gange siden 1970. Det har Danmark formået at udnytte ved at udvikle en meget åben økonomi med få handelsbarrierer, Det er et fælles træk for verdens rigeste lande, der ikke er begunstiget med olie.

Selv i en globaliseret verden, så er det dog fortsat de nærmeste lande, som vi handler med. Mere end to tredjedele af Danmarks samhandel foregår inden med de andre EU-lande. De fjerne markeder vil dog få øget betydning, efterhånden som økonomien vokser der.

Danmarks stigende inddragelse i den globaliserede økonomi er et resultat af en række globale teknologiske og politiske forandringer, der har forstærket hinanden;

  • Transport af varer og personer er hurtigere og billigere end nogensinde før
  • International kommunikation er blevet smidigere og billigere
  • Restriktioner på kapital- og varebevægelser er reduceret
  • Markedsøkonomien er blevet udbredt over det meste af verden
  • Lavtlønnede lande søger aktivt at tiltrække udenlandske virksomheder

Øget international handel og spredningen af ny teknologi vil også fremover være drivkraften bag stigende materiel velstand og fordelingen af denne.

Brasilien, Rusland, Indien og Kina vil i 2040 samlet have en økonomi, der overgår økonomierne i G7-landende (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritanien og USA). Det vil komme til at præge verdenshandlen.

De videregående uddannelser!

november 26, 2013

De danske videregående uddannelser er de fjerdedyreste i verden – og det uden at medregne SU. I Danmark har vi skabt et meget fleksibelt uddannelsessystem, der er fordelagtigt for de studerende på kort sigt. De er frie til at vælge studie efter interesse; de kan “shoppe” mellem uddannelserne; og der er gode støtteordninger under hele forløbet. Men de gode vilkår har haft visse utilsigtede virkninger. De unge starter sent på deres uddannelse og bruger rigtigt mange år på at gøre den færdig. Derudover er der også mange unge, der opgiver deres uddannelse undervejs. Vi får kort sagt ikke nok for de penge, vi investerer i de videregående uddannelser.

Indvandring

november 15, 2013

Tilstrømningen af flygtninge og indvandrere har over den seneste generation givet Danmark en meget mere varieret befolkningssammensætning end tidligere. Nu om stunder møder vi repræsentanter for andre kulturer på gaden, hos den lokale grønthandler og ved forældremøder på skolen. Mest håndgribelig har påvirkningen fra “ikke-vestlige” kulturer været. Den pludselige tilstedeværelse af islam og islamiske værdier i det danske samfund er ikke gået sporløst hen over os. I Danmark frygter vi en delvis “islamisering” af det danske samfund., og vi er i den forbindelse blevet mere opmærksomme på at beskytte vores egne værdier. Et stykke hen ad vejen er bekymringerne overdrevne. Men når det kommer til vores tradition som demokrati og retsstat, så er der ikke plads til kompromis.

Herboende indvandrere og efterkommere udgjorde i 2005 i alt 8,3 % af den samlede befolkning. Hvis den nuværende indvandring fasyholdes i fremtiden, vil dette tal i 2020 være vokset til 10,8 %, i 2040 til 13,2 % og i 2080 til 15,7 %.

Vestegnen kan skaffe boliger og arbejde til mange!

juli 30, 2013

Ville det ikke være en velsignelse, hvis alle kunne bo tæt på deres arbejde, institutioner, uddannelsesteder og indkøbsmuligheder?

Mange af de børnefamilier der dagligt arbejder på Vestegnen har en dagligdag, der hedder studiegæld for begge forældre og mange udgifter til børnene. Derfor må boligen af økonomiske årsager ofte findes på Vestsjælland eller sågar på Lolland-Falster med 3 timers pendling til følge. En del har også søgt til Skåne.

Disse timer til transport mellem hjem og arbejde kunne anvendes bedre til familiens pleje med mindre stress og forurening forårsaget af de mange tusinde pendlere, der lever på samme måde. Alene i Brøndby Kommune viser statistik, at over 9.000 personer flere pendler dagligt ind end ud af kommunen for at arbejde her.

Løsningen er ganske simpel, ligefor og indebærer mange positive samfundsgevinster. Hundredtusindevis af kvadratmeter industrilokaler og andre former for forældet erhvervsmæssig ejendomsmasse står tomme overalt i industrikvartererne på Vestegnen. Disse bygninger er i dag uhensigtsmæssige, da kravene til erhvervsejendomme går på bygninger, der er tilpasset nutidige arbejdspladser, som er præget af alle former for liberale erhverv, institutioner og uddannelsessektoren.

Den gammeldags lavteknologiske industriproduktion flytter til andre områder, hvor timelønnen er billig, og den nye hjemlige industri er baseret på højteknologiske systemer og ydelser. Vi sælger mere og mere viden, da det er tidens råstof.

Vi bør derfor omforandre disse gamle og utidssvarende industriområder til moderne blandede bolig og  erhvervsområder, således nutidens mennesker kan bo tæt på deres job til rimelige priser og derved få deres familieliv til at fungere igen i stedet for at spilde tiden i tog, bus og bil. Vi vil ud over lykkeligere børnefamilier også få en langt mindre belastning af vores miljø, trafiksystemer og samfundsøkonomi.

Der vil også skabes mange nye arbejdspladser ved et sådant nybygnings- og forandringsprogram, da der ud over de tilknyttede bygherrer, arkitektekter, ingeniører, landmålere, entreprenører også er en stor materiale- og forsyningsindustri tilknyttet sådanne projekter. Man kan regne med, at der for hver 1 bygningsperson kommer 3 andre i følgeskab.

De mange nye boliger vil også give nye skatteydere i de områder, hvor lokalplanerne tillader, at sådanne projekter føres ud i livet. Hvilken kommune vil ikke gerne medvirke hertil? Et godt eksempel er  lokalplanen for Kirkebjerg området i Brøndby.

Finansieringen bør foregå i privat regi. Allerhelst via pensionskassernes kæmpeformuer, til gavn for alle. Vestegnens Borgmestre i – Brøndby, Vallensbæk og Glostrup – bør sammen forhandle med disse store pensionskasser for at motivere dem til, at investere aktivt i disse byggeprojekter. Kommunernes opgaver bliver hele tiden at tilpasse lokalplanerne, så de er tidssvarende, således at projekterne hurtigst muligt kan komme igang af hensyn til de arbejdssøgende bygningshåndværkere, ventende bygherrer, og de bolighungrende familier.

Summa summarum får vi gjort familierne lykkeligere, fordi de nu får mere tid sammen med deres børn, samt boliger, de har råd til, at bo i, nærhed til både arbejde, institutioner og indkøbsmuligheder. Samtidig får kommunerne tilført nye skatteydere og sat mange arbejdspladser i gang, uden at kommunen selv skal finansiere noget af det.

Lad os komme i arbejdstøjet i en fart. Det må også glæde vores jobcentre.

E-handel affolker provinsbyers Bymidte.

april 17, 2013

IMG_1192Landet over kan man se, at den ene bymidte efter den anden affolkes og butikkerne lukker og vinduerne kridtes til.

Folkelivet og samværet i den nære bymidte forsvinder, og tristheden breder sig. Selv de tidligere så folkerige og festlige torvedage, hvor bønder og andet godtfolk kom ind med deres grøntsager, høns, ænder og æg sammen med både fiskebiler og ostehandlere i centrum forsvinder og torvet står stille hen.

Hovedårsagen til affolkningen og butikslukningerne er den stærk tiltagende e-handel, og de nye mega store gigantcentre efter nordamerikansk model samt discountbutikkerne.

Den tidligere charme i lokalsamfundet med flere købmands- og slagterforretninger, fiskemand, flere bagerier, ismejeri, og ostehandlere, tøj- og skobutikker, ja sågar kaffe- og the butikker, hvor duften bredte sig i hele gaden er en saga blot, og høre vores barndom til.

Nu præges bymidterne af en enkelt brugslignende minikøbmand og en grillbar, og resten må man køre langt efter i bil eller i en af de sjældne busser, da nærbanen jo også er lukket.

Analyser i detailsektoren viser, at den dramatiske udvikling vi fortsætte indtil 2016, hvor e-handlen vil finde sig et leje, der svarer til den tid, afhængig af de forskellige produktsekmenter, hovedsalig fordi vi mennesker er sociale væsener, der ønsker kontakt til andre, og ikke sidde og forpuppe sig foran en skærm bag nedrullede gardiner. Og den kontakt får vi bl.a. i købssituationer i butikker. Så måske er der lidt håb endnu for det nære samfundsliv i byerne.