Bedre styring i rammerne!
Minister Ellen Trane Nørby, for børn, undervisning og ligestilling og Kurt Damsted
Eksempel: I X-købing kommune er skole- og dagtilbudsudvalget ansvarlig for den samlede økonomiske ramme for skoler og dagtilbud.
Rammen består af rammen for skoleområdet og rammen for dagtilbudsområdet. Da regnskabet gøres op, er det et samlet mindreforbrug på udvalgets ramme på en million kroner. Udvalget har overholdt sin ramme og det er jo i sig selv godt.
Men resultatet er sammensat af et merforbrug på skoleområdet på 10 millioner kroner og et mindreforbrug på dagtilbudsområdet på 11 millioner kroner. To markante mer- og mindreforbrug “sløres” af, at det samlede regnskabsresultat for rammen er positivt.
Eksemplet illustrerer, at når der kun ses på den samlede ramme-overholdelse, er styringen i orden. Men når der ses nærmere på de to underliggende delrammer, er der grund til at se nærmere på styringen. Eksemplet kan også gælde for rammer på de lavere niveauer, for eksempel mellem skoler eller for delrammer under hver skole.
Fra sådan til hvorfor?
I ovenstående eksempel vil det være relevant at se nærmere på årsagerne til både merforbruget på skoleområdet og mindreforbruget på dagtilbudsområdet. Holdt budgetforudsætningerne ikke til mødet med virkeligheden? Holdt prognoserne ikke stik?
Eller har der simpelthen været tale om merforbrug på skoleområdet og manglende opfyldelse af de politiske mål på dagtilbudsområdet?
Det kan også være, at den model for tildeling af økonomi til områderne ikke kan afspejle behovene, eller at der er sket væsentlige ændringer på områderne, som ikke er afspejlet i budgettet.
For begge områder er det endvidere naturligt at spørge, om de forudsætninger om effektiviseringer, der eventuelt var indarbejdet i budgettet, er gennemført, eller om rammen er overholdt på grund af mere eller mindre tilfældigt mindreforbrug.
Hvad så – politiker?
Det er derfor ikke tilstrækkeligt at holde øje med, om den økonomiske ramme overholdes – det vi kalder styring af rammen. Det er mindst lige så vigtigt at holde øje med, om rammen passer til de politiske mål, og hvorfor rammen holdes eller eventuelt ikke holdes. Det vi kalder for styring i rammen.
Som politiker skal du være klar til at stille kritiske spørgsmål til forudsætningerne for budgettet og budgetmetoderne. Det er ikke nok at få at vide, at kommunens budget overordnet set er overholdt, eller at de enkelte bevillinger eller budgetrammer er overholdt.
Det er vigtigt at gennemgå de enkelte områder og deres forudsætninger omhyggeligt. Målet er at afklare, om der er styringsmæssige udfordringer, eller om der for eksempel er tale om en mere systematisk styringsudfordring. Hvis der er tale om en styringsudfordring, for eksempel at forudsætningerne for budgettet er ændret, så er det vigtigt at få det korrigeret, før vi fastlægger den økonomiske ramme for næste års budget. Indarbejdes for eksempel et for højt børnetal, vil det lægge beslag på en for stor del af kommunens samlede ramme.
Det er derfor nu ved regnskabsafslutning og budgetlægning, at der skal stilles spørgsmål til forudsætningerne for budgettet, hvordan de har udviklet sig, og hvordan de forventes at udvikle sig i fremtiden.
Kurtdamsted's Blog 