Kurt, mener vi skal forebygge ensomhed!

DET SOCIALE LIV!

Mange seniorer har et rigt socialt liv bl.a. i de mange forskellige seniorforeninger. Andre har ikke længere overskuddet, og derfor kan det for nogle være svært at etablere nye kontakter, fx hvis man har mistet sin ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer.

Kommunen tilbyder, at alle seniorer har mulighed for at være sammen med andre i pensionisthusene, på bibliotekerne og kulturhusene eller på de årlige pensionistskovture. Hvis det sociale liv svinder, kan det føles ensomt. Undersøgelser viser, at en voksende gruppe seniorer i Danmark føler sig ensomme, ofte som et resultat af svigtende helbred, tab af ægtefælle og venner samt sparsom kontakt til børn og naboer. Følelsen af ufrivillig ensomhed kan ramme alle og kan for nogle udvikle sig til helbredsprobler og depression. Kommunen kan ikke erstatte de nære relationer, men kan i samarbejde med f.eks., frivillige og foreninger tilbyde aktiviteter og fællesskaber, der kan bidrage til at forebygge ensomhed, også i nærområderne.

Vi skal derfor have fokus på, at:

  • Tilbyde aktiviteter og rammer i samarbejde med civilsamfundets aktører, hvor man som senior kan være sammen med andre og har mulighed for at skabe værdifulde relationer for såvel hjemmeboende som beboere på kommunens ældrecentre.
  • Afhjælpe ensomhed med målrettede aktiviteter. f.eks., tilbyder Brøndby Kommune og byens foreninger en lang række aktiviteter for seniorer. På Brøndby Kommunes hjemmeside finder du i seniorkalenderen aktiviteter og tilbud for seniorer.
  • Arbejde forebyggende mod ensomhed og have fokus på netværksdannelse, bl. a., via kommunens ensomhedskonsulent.
  • Forebygge ensomhed ved at tilbyde gode rammer på kommunens pensionisthuse og daghjemtilbud.

Vore seniorer har været rygraden i vort samfunds opbygning og det velfærdssystem vi i dag hylder os af, at være blandt verdens bedste, vi kan derfor ikke lade mange af disse borgere leve deres nuværende liv i stor ensomhed. Det kan vi simpelthen IKKE være bekendte. Vi skal bruge alt vores empati og menneskekærlighed i kampen at forebyggelse heraf bringer vore ensomme medborgere ud blandt vort sociale netværk. Husk, at vi ALLE skal medvirke hermed. Det samme gør både Ældre Sagen og sognets fire kirker.

Tags:

Skriv en kommentar