Problemerne med afvisninger af folk, der søger plejehjemspladser, er ikke kun etiske, men også retssikkerhedsmæssige.
Jeg mener, at retssikkerheden er udfordret i visitationsprocessen. Ifølge loven skal man imødekomme det individuelle behov, men alt tyder på, at det kan tilsidesættes i visitationsprocessen.
I praksis glider etikken ofte ud til fordel for en økonomisme, hvor værdigheden er fraværende.
Vi dehumaniserer dem, der har allermest brug for hjælp, og bagatelliserer ældre borgers behov. Som samfund bør vi spørge os selv, om vi kan være det bekendt?
Hos Ældre Sagen følger man området og fortsætter med, som hidtil, at mødes med politikkerne og fremlægge løsningsforslag.
“Vi vil have regeringen og kommunerne til at erkende, at ingen søger en plejebolig, uden at de har behov for det. Det må vi som samfund have tillid til, siger Nina Bruun. “Det kan ikke være rigtigt, at man skal kæmpe så hårdt for at få den nødvendige pleje, når man trænger til det. Det er en grundlæggende del af vores velfærdssamfund og vores sociale kontrakt, og vi kan som samfund simpelthen ikke være bekendt at lade vores mest svækkede ældre i stikken på den måde”.
Kurtdamsted's Blog 