Idéen om at ændre indretningen af en bolig, så beboeren kan blive der i stedet for at flytte i plejebolig, er udmærket for dem, der alene er fysisk svækkede, og som kan og vil klare sig selv. Hjælpemidler og velfærdsteknologi kan gøre mange mere selvhjulpene, og det er fint, hvis man selv er tryg ved det, men ikke hvis man har behov for en plejebolig.
“Når problemerne med plejehjempladser er i medierne, skyder kommunerne det ofte ned med, at de arbejder med “længst muligt i eget hjem”-filosofien, fordi mange ikke har lyst til at flytte på plejehjem. Men når man søger plejehjemsplads, er det ikke, fordi man har lyst. Det er fordi det er nødvendigt.”
Et andet problem med argumentet er, at der ofte følger meget lidt hjælp med, når man henvises til at blive i eget hjem, selvom man er meget svækket: “Vi ser jo desværre, at hjemmehjælpen er under pres, og at mange kun får sparsom eller slet ingen hjælp. Så det er stadig sværere for svækkede ældre at klare sig hjemme. Hvis de har pårørende, må de så træde mere til, men på et tidspunkt bliver de pårørende også nedslidte. Og så står vi med flere syge i stedet for èn.”
“Jeg har talt med flere visitatorer, som siger, at de bliver bedt om at stramme, så de ikke godkender for mange, når ventelisten er ved at være fuld.” oplyser Nina Bruun, Seniorkonsulent, Ældre Sagen.
Vi nærmer os med hastige skridt et kommende kommunnalvalg. Jeg synes vi skal kæmpe meget mere for en værdig hjælp til vore svageste ældre borger, der har brug for plejeboligere. Stem derfor ikke på de kommunalpolitikere, der ikke vil kæmpe herfor.
Skriv en kommentar