Hvor mange der får afslag, er der ingen oversigt over, men af og til dukker de eller deres pårørerne op i medierne eller ringer til Ældre Sagen i håb om at få hjælp. De har ringet til kommunen og fortalt om deres situstion, men kommunen har sagt til dem, at det ikke kan betale sig at søge. Så opgiver de på forhånd, og dermed får de ikke deres sag behandlet og har ingen klagemulighed. Det vil sige, at de hverken optræder på ventelister eller i klagestatistikker, hvilket jo mørkelægger problemets omfang.
Ventelisterne rummer nemlig kun dem, der er blevet godkendt af kommunen til en plads af kommunen. Alle de, der får afslag eller tales fra at søge, fremgår ikke af ventelisterne.
For at få en plejebolig skal man leve op til en række kriterier, som fx at have behov for, at der er personale i nærheden 24 timer i døgnet rundt. Ansøgeren skal tale med kommunens visitator, som afgør, om behovet er stort nok til, at man kan få en plads. Kriteringerne for, hvordan man skal være svækket, varierer mellem kommunerne, og det er op til den enkelte visitator at bedømme, om man lever op til dem. Og det er problematisk, fordi bedømmelserne ofte giver indtryk af, at de ikke tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for den ældre.
Det er op til den enkelte visitator at fortolke loven og kriterierne, og det kan gøres på mange måder. Flere visitatorer, siger til Irene Manteufel fra Ældre Sagen, at de bliver bedt om at stramme, så de ikke godkender for mange, når ventelisten er ved at være fuld. På den måde er det let for kommunerne at henvise til, at de ikke har fået længere ventelister, selvom de har fået flere ældre borgere.
Der er ingen tvivl om, at denne udvikling er politisk bestemt af politikere, der har glemt, at disse svage borgere har betalt skat i hele deres liv, og har bidraget til, at opbygge vores samfund.
Politikere, der prioritere således, bør ikke genvælges ved næste kommunevalg i 2024.
Kurtdamsted's Blog 
Skriv en kommentar