Archive for marts 2023

Rimelige og gennemskuelige servicepakker!

marts 30, 2023

Når man bor på plejehjem, skal man selv betale for nogle af serviceydelserne. For eksempel, tøjvask, hygiejneartikler, leje og vask af linned, rengøringsartikler m.m.

Som beboer betaler man for disse ydelser i en “servicepakke”. Det kan være svært at gennemskue, hvad man får for pengene og hvad det præcise indhold er i pakken.

Prisen for servicepakkerne svinger fra kommune til kommune. Fra den billigste til cirka 300 kr. månedligt, til cirka 1000 kr. månedligt i de dyreste kommuner.

Det er en helt urimelig forskel på priserne. Samtidig er det ikke tydeligt, hvordan kommunerne er nået frem til prisen på servicepakken.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Hvad koster en servicepakke på plejehjem?
  2. Hvad vil din kommune gøre for at oplyse om det præcise indhold af servicepakken?
  3. Er prisen for servicepakken rimelig?

Der er vigtigt, at vi som pårørende har fokus på, at hjælpe vore svageste beboere på vore plejehjem med, at gennemskue, hvad pakken helt præcist indeholde, og om den opfylder vore kæres behov.

Indflydelse på eget liv!

marts 20, 2023

Hvordan er det i din kommune?

Kan beboerne på plejehjem komme i bad, når de ønsker det, stå op og gå i seng, når de gerne vil og komme ud i den friske luft, når de har behov for det?

Det skal sikres, at den enkelte beboer får sine grundlæggende behov dækket, som f.eks., at komme i bad, når man har brug for det og mulighed for at komme ud i den friske luft. Individuelt tilpasset pleje og omsorg understøtter et værdigt liv, når man er blevet afhængig af hjælp fra andre.

Hvordan er det i din kommune?

Er der hænder og hoveder nok til at sikre tryghed og værdighed for beboere på plejehjem?

Er der hjælp til at spise i eget tempo?

Kommer man på toilettet, når man trænger?

Ovennævnte spørgsmål er vigtige emner for vore svageste borgere på vore plejecentre. Det er vigtigt, at vi alle har fokus herpå, så vore ældres plejebehov ydes optimalt.

Plejehjem-en bolig, når behovet er der!

marts 3, 2023

Et velfærdssamfund skal kendes på den måde, det behandler sine svageste mennesker på. Det er helt grundlæggende, at ældre, der har behov for det, gives pleje og omsorg på en værdig og betrykkende måde.

Når man flytter på plejehjem, skal man kunne bevare sin værdighed og selvbestemmelse. Man bør arbejde for, at alle beboere på landets plejehjem sikres et trygt, meningsfyldt og godt liv.

Livet må ikke gå i stå, fordi man bor på plejehjem. Det skal være et sted, hvor man har lyst til at være- og ikke en nødbolig. Plejehjem skal være hjem med samvær og nærvær. Det modvirker ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Det skal være et sted, hvor omsorg, respekt og værdighed er centrale værdier.

Derfor arbejder Ældre Sagen på landsplan med at styrke det gode liv på plejehjem.

I alle landets kommuner ønsker Ældre Sagen:

Opnormering!

Bemandingen på mange plejehjem er skåret helt ind til benet. Det betyder, at der ikke er meget tid til menneskelig kontakt og nærved, som er helt afgørende for trygheden og livkvaliteten hos beboerne.

Der skal være nok personale, til at hjælpe, når der er brug for at hjælp. Hjælp til at spise, når maden er klar, hjælp til at komme på toilet, når man skal. Hjælp til at få skiftet ble, når den ikke længere er tør og hjælp til at komme i seng og op igen, når man selv vil.

Trivsel, sundhed og livsglæde hænger sammen med tryghed, følelsen af at være hjemme og at have gode venner. At kunne komme udenfor er en menneskeret. Derfor skal der være personale nok til, at beboerne kan leve et liv, der opfylder disse behov.

Husk mennesket før systemet. Alle mennesker har brug for empati og menneskekærlighed!

Hjælp til pårørende!

marts 3, 2023

Mange pårørende hjælper i rigtig mange år. Det kan slide på det fysiske og psykiske helbred at være tæt på en, der er meget syg og måske ændrer sig meget. Opgaver og udfordringer ændrer sig undervejs i forløbet. Undersøgelser viser at mange føler sig belastede og oplever, at de står alene med opgaverne. Når kommunen ikke tilbyder hjælp nok til svækkede ældre, så træder mange pårørende til, hvis de kan.

En ægtefælle bliver ofte nødt til at klare alle praktiske opgaver i hjemmet. Hertil er det nødvendigt at støtte den svækkede ægtemand eller hustru, meget af døgnet. Det kan endda være svært at forlade hjemmet, hvis den anden ikke kan være alene.

Kommunen skal tilbyde aflastning og afløsningen og støtte til pårørende i hverdagen.

Kommunen bør ansætte en pårørendevejleder, som kan hjælpe og støtte pårørende.

Kommunen bør have en pårørendepolitik. Den skal beskrive, hvordan man vil møde og samarbejde med pårørende, og hvordan pårørende får hjælp, støtte og aflastning.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Føler pårørende sig presset til at hjælpe deres nære, fordi kommunen ikke tilbyder tilstrækkelig hjælp?
  2. Tilbydes pårørende i hjemmet aflastning og afløsning, når de har brug for det?
  3. Bliver pårørende lyttet til og respekteret?
  4. Har kommunen ansat en pårørendevejleder?
  5. Har kommunen en pårørendepolitik?