Indenrigs-og boligministeriet regner med at ca. 160.000 husstande får glæde af huslejeloftet. Det svarer til omkring 1/3 af alle private lejeboliger.
Huslejen i almene boliger reguleres heller ikke efter reglerne om nettoindeks, men i stedet efter såkaldt “balanceleje”. Her gælder huslejeloftet derfor ikke.
Huslejeloftet gælder for private boligere, men kun, hvis hele huslejen reguleres efter nettoprisindekset.
Det skal være aftalt mellem lejer og udlejer at huslejen kan reguleres efter nettoprisindekset. Er den ikke det, kan udlejer ikke kræve at hele huslejen reguleres efter nettoprisindekset. Kig i din lejeaftale, hvis du er i tvivl. Hvis du har en almindelig lejeaftale, vil dette fremgå af lejeaftalens §§11, særlige vilkår.
Mange lejere har en husleje, hvor dele af af husleje er reguleret. Dette kan fx være hensættelser til vedligeholdelseskonti. Disse stigninger er ikke begrænset af huslejeloftet.
Flere beløbsgrænser i lejeloven er desuden reguleret efter nettoprisindekset. Fx hvor mange penge udlejer skal bruge på at forbedre et lejemål, før det kan kaldes gennemgribende moderniseret. Disse beløbsgrænser følger også nettoprisindekset, og er heller ikke påvirket af huslejeloftet.
For lejemål med omkostningsbestemt husleje, er det muligt at lade driftsudgifterne stige med udviklingen i nettoprisindekset i to år, hvis udlejer først opgør den omkostningsbestemte leje inden stigningen og efter to år igen beregner den omkostningsbestemte leje. Denne mulighed har nærmest ikke været brugt siden den blev indført i 2015, men udviklingen i inflationen kan medføre, at den bliver brugt mere i fremtiden. Denne ordning er ikke omfattet af huslejeloftet.
Endelig kan andre huslejestigninger medføre, at huslejen alligevel stiger med mere end 4%. Dette kan fx være tilfældet, hvis udlejer foretager en forbedring af boligen, fx ved at opsætte én altan eller en elevator (og der ikke var en før). Forbedringsforhøjelser er ikke omfattet af huslejeloftet.
Skriv en kommentar