Archive for januar 2023

En værdig ældrepleje!

januar 24, 2023

Alle kommuner skal have en politik for en værdig ældrepleje. Det betyder, at værdighed altid skal være grundlag for kommunernes hjælp til svækkede ældre. Både pleje, omsorg og behandling i eget hjem eller på plejehjem. Værdighedspolitikken skal understøtte et eller flere af flere af disse områder:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død
  • Pårørende
  • Bekæmpelse af ensomhed

Kommunens beskrivelse af værdig ældrepleje, skal være til at genkende i den hjælp de giver ældre med behov for hjælp. Imidlertid er det ikke altid til at se.

Hvordan passer selvbestemmelse og livskvalitet med rengøring i 30 min. hver 3. uge og køle-vakuumpakket mad til en uge leveret en gang om ugen? Ingen ledsagelse til gåture og tilbud om bad én gang om ugen?

Sammenhæng i plejen kræver få medarbejdere omkring den ældre. Hvis der ofte kommer en ny hjemmehjælper, så det sjældent er den samme man ser, så kan hjemmet føles som en banegård.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Hvordan vurdere din kommune hvor meget en svækket ældre kan klare selv?
  2. Kan man i din kommune få hjemmehjælp for at bevare muligheden/energien til at deltage i sociale at deltage i sociale eller fysiske aktiviteter med andre?
  3. Er det ældres beskrivelse af, hvad der giver livskvalitet, der lyttes til?

Spørgsmål vi alle bør tænker dybt over, da det er vores ældre, der har opbygget vores samfunds sidste år i deres tilværelse.

Tildeling af hjælp-visitation!

januar 24, 2023

Når 73.000 svækkede ældre ikke får hjemmehjælp, selvom de ikke kan klare sig selv i hverdagen, og når hver tredje hjemmehjælpsmodtager får for lidt hjælp, så er der et problem med tildeling af hjælpen.

Samtidig har der været et fald i antallet af leverede hjemmehjælpstimer. Det er altså blevet meget sværere at få bevilget hjælp fra kommunen.

Det er kommunens visitator, som vurderer og beslutter, hvilken hjælp der kan bevilges. Det er ikke sikkert, at visitator og den ældre, har samme billede af, hvad der er brug for af hjælp.

Hvad skal hjemmehjælpen hjælpe med, hvor ofte og i hvor lang tid? Det er visitators afgørelse.

Kommunen vedtager selv et serviceniveau for hjemmehjælp. Er det rengøring hver 2. uge eller hver 3. uge og har hjemmehjælpen 20 eller 45 min. til rengøringen, når han/hun kommer.

Måske vurderer visitator, at den ældre kan trænes op til at kunne klare sig selv-helt eller delvist. Så bevilger hun “hverdagsrehabilitering” i en periode.

Først når træningen er slut, bliver hjemmehjælpen bevilget.

Hvordan er det i din kommune?

1.Hvordan sikrer din kommune, at ældre med behov for hjælp, får tilstrækkelig hjælp til en tryg og værdig dagligdag?

2. Er det muligt at komme ud af sit hjem, når man har brug for hjælp til det – eller bliver hjemmet et fængsel?

3. Hvordan sikrer din kommune, at den ældre bliver set som en “hel person” og ikke blot en som “trænger til rengøring”?

Væsentlige spørgsmål du bør overveje, at tænke seriøst over inden du sætter dit kryds ved næste kommunevalg.

Hvem gælder huslejeloftet for!

januar 9, 2023

Indenrigs-og boligministeriet regner med at ca. 160.000 husstande får glæde af huslejeloftet. Det svarer til omkring 1/3 af alle private lejeboliger.

Huslejen i almene boliger reguleres heller ikke efter reglerne om nettoindeks, men i stedet efter såkaldt “balanceleje”. Her gælder huslejeloftet derfor ikke.

Huslejeloftet gælder for private boligere, men kun, hvis hele huslejen reguleres efter nettoprisindekset.

Det skal være aftalt mellem lejer og udlejer at huslejen kan reguleres efter nettoprisindekset. Er den ikke det, kan udlejer ikke kræve at hele huslejen reguleres efter nettoprisindekset. Kig i din lejeaftale, hvis du er i tvivl. Hvis du har en almindelig lejeaftale, vil dette fremgå af lejeaftalens §§11, særlige vilkår.

Mange lejere har en husleje, hvor dele af af husleje er reguleret. Dette kan fx være hensættelser til vedligeholdelseskonti. Disse stigninger er ikke begrænset af huslejeloftet.

Flere beløbsgrænser i lejeloven er desuden reguleret efter nettoprisindekset. Fx hvor mange penge udlejer skal bruge på at forbedre et lejemål, før det kan kaldes gennemgribende moderniseret. Disse beløbsgrænser følger også nettoprisindekset, og er heller ikke påvirket af huslejeloftet.

For lejemål med omkostningsbestemt husleje, er det muligt at lade driftsudgifterne stige med udviklingen i nettoprisindekset i to år, hvis udlejer først opgør den omkostningsbestemte leje inden stigningen og efter to år igen beregner den omkostningsbestemte leje. Denne mulighed har nærmest ikke været brugt siden den blev indført i 2015, men udviklingen i inflationen kan medføre, at den bliver brugt mere i fremtiden. Denne ordning er ikke omfattet af huslejeloftet.

Endelig kan andre huslejestigninger medføre, at huslejen alligevel stiger med mere end 4%. Dette kan fx være tilfældet, hvis udlejer foretager en forbedring af boligen, fx ved at opsætte én altan eller en elevator (og der ikke var en før). Forbedringsforhøjelser er ikke omfattet af huslejeloftet.