Archive for januar 2019

Iværksætterens 5. bud!

januar 31, 2019

Etablér altid et godt og velfungerende netværk. – og sørg for variation i sammensætningen heraf.

Det er væsentligt, at enhver virksomhed har et sådant etableret netværk, der kan støtte virksomheden, etablere nye kontakter, kunder, leverandører etc.

Opret en professionel “bestyrelse” eller “tænketank”, der kan være sparringspartner for virksomheden i dens vækst og fremtid.

Du kan ikke selv alene både sælge, administrere, producere, distribuere etc.

Du er i den forbindelse altid velkommen til, at kontakte undertegnede her: kurtdamsted@gmail.com

KD Erhvervs Formidling yder rådgivning gennem generel erfaring til virksomhedsudvikling med fokus på små- og mellemstore virksomheder i såvel indland som udland.

Iværksætterens 4. bud!

januar 29, 2019

Finansiering!

Forsøg så vidt muligt, at foretage en opstart uafhængig af gældsforpligtelser – kassekredit, lån, etc.

Find billige lokale faciliteter, kontorinventar og udstyr (pc, kopimaskine, etc.).

Brug penge på et godt edb-anlæg.

Brug aldrig flere penge end der tjenes.

Du er altid velkommen til, at kontakte undertegnede: kurtdamsted@gmail.com

KD Erhvervs Formidling yder rådgivning gennem general erfaring til udvikling med fokus på små- og mellemstore virksomheder i såvel indland som udland.

Iværksætterens 3. bud!

januar 25, 2019

Start i en for dig kendt branche.

Det er det nemmeste.

Men husk det vigtigste er, at der er nye kunder, som har behov for virksomhedens produkter.

Basér aldrig din virksomhed på én eller ganske få kunder.

Har du brug for indsigt, kan du altid kontakte mig på: kurtdamsted@gmail.dk

I KD Erhvervs Formidling yder vi rådgivning til udvikling gennem generel erfaring til små og mellemstore virksomheder i både indland og udland.

Iværksætterens 2. bud!

januar 23, 2019

Stå altid fast på din grundidé. 

Skift ikke idé i “vadestedet”.

Selvfølgelig skal der produktudvikles, men inden for rammerne af grundidéen.

Iværksætterens 1. bud!

januar 21, 2019

Start aldrig en selvstændig virksomhed, hvis det blot er ment som alternativ til en jobsøgning mens du venter på det rigtige job. Du skal mene etableringen helhjertet og have den rigtige igangsætterånd; den kan ikke købes for penge. Der er ikke blot tale om et 8 til 16 job! Vær opmærksom på indvirkningen på dit familieliv.

Vær opmærksom på disse forhold til din nye virksomheds lokaler!

januar 17, 2019

Virksomhedens lokaler
De fleste nye virksomheder har behov for nogle lokaler.

Du kan vælge at bygge nyt, at købe noget færdigt eller at leje lokaler.

Måske er du endog så heldig, at du kan låne lokaler til starten eller starte fra din privatbolig.

Uanset hvordan du kommer i besiddelse af lokalerne, skal du undersøge, om de må anvendes til netop din type virksomhed. Hvis lokalerne skal godkendes af en eller anden myndighed, så sørg for at få godkendelsen i orden, inden du lejer eller køber.

Det bedste sted at henvende sig er ved kommunens tekniske forvaltning. Kommunens lokalplaner spiller en rolle, men der er en lang række andre forhold, der kræver undersøgelse og evt. godkendelse. De vigtigste forhold er:

  • Godkendelse af byggeri og lokaler, placering i by- og landzone, lokalplanens
    evt. specielle krav
  • Godkendelse af lokalers fysiske indretning
  • Tinglyste servitutter
  • Vejforhold, fx til- og frakørselsbestemmelser
  • Forhold vedrørende brandsikring
  • Kraftforhold (el, vand, varme)
  • Internt miljø (fx mandskabslokaler, hygiejne, udsugning)
  • Eksternt miljø (røg, støj, støv)

Der er efterhånden mange virksomheder, som henføres til gruppen “særligt forurenende virksomheder”.

Det drejer sig om bl.a. virksomheder, som bearbejder jern
og metaller, udvinder råstoffer, har kemisk fabrikation, arbejder med levnedsmidler eller levende dyr.

Autoværksteder og trykkerier hører også til de grupper, som skal have en særlig godkendelse ifølge miljøloven.

Kommunens tekniske forvaltning kan fortælle dig, hvor du i øvrigt skal søge tilladelser, eller hvor du kan hente råd eller vejledning vedrørende dine lokalers indretning og anvendelse.

I KD Erhvervs Formidling rådgiver vi gennem generel erfaring med udvikling af små- og mellemstore virksomheder i både indland-og udland. Du er derfor altid velkommen til, at kontakte undertegnede på følgende mailadresse: kurtdamsted@gmail.com

 

Aktieselskab (A/S)

januar 15, 2019

Et aktieselskab, A/S, ligner i grundtrækkene et ApS, men er beregnet på lidt større virksomheder og på virksomheder med mange ejere.

Reglerne er lidt mere komplicerede, og vi vil kun nævne de allervigtigste forskelle her:

  • Der skal være tre eller flere personer til at stifte et A/S,
  • og aktiekapitalen skal være på minimum 500.000 kr.,
  • som heller ikke her behøver at foreligge i kontanter.
  • Et A/S skal have en bestyrelse på mindst tre medlemmer.
  • Uanset antallet af medarbejdere har de krav på at vælge mindst 2 bestyrelsesmedlemmer.
  • Hæftelses- og skattereglerne er de samme som for ApS.

Hvilken virksomhedsform skal du vælge?

Vi har i dette kapitel gennemgået de vigtigste juridiske aspekter i de mest almindelige virksomhedsformer for nye og mindre virksomheder:

  • Enkeltmandsfirma,
  • interessentskab,
  • anpartsselskab og
  • aktieselskab.

Tilbage er at foretage et valg!

Som du sikkert er klar over, er der ikke noget klart svar, idet meget afhænger af individuelle forhold, branche, ansvar og meget andet.

Vores holdning er, at hvis der er stor risiko omkring de produkter du vil starte med, vil vi anbefale et ApS.

Men i alle tilfælde er det eneste rigtige at drøfte problemet grundigt med din revisor og/eller din advokat og lytte til deres råd.

Du er også velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail. com

I KD Erhvervs Formidling yder vi rådgivning i generationsskifte og virksomheds-udvikling baseret på generel erfaring i små og mellemstore virksomheder i både indland- og udland.

Bør man som iværksætter stifte et Anpartsselskab (ApS)?

januar 10, 2019

 

Et anpartsselskab, ApS, er en selvstændig juridisk enhed, hvilket bl.a. betyder, at kun selskabet hæfter for de forpligtelser, det pådrager sig. Ejeren hæfter altså ikke med sin private formue. Det lyder jo dejligt, men et er teori, noget andet er praksis, som du senere vil se. ”Et anpartsselskab beskattes selvstændigt af sit overskud.”

Stiftelse af anpartsselskab

Du kan stifte et ApS alene, eller du kan stifte det sammen med en eller flere andre. Der skal indskydes en kapital på minimum 50.000 kr. Det behøver ikke være kontanter, du skyder ind. Maskiner, biler eller fast ejendom kan bruges i stedet, blot aktiverne repræsenterer en værdi på mindst 50.000 kr. Vi synes ikke, du skal vente på at få en professionel bestyrelse, selvom loven ikke kræver det.

Mange tror, at de 50.000 kr. skal stå på en bankkonto hele tiden. Det er ikke tilfældet. Kapitalen må gerne sættes i arbejde og investeres i fx maskiner, inventar, biler, råvarer osv., som derefter repræsenterer en værdi.

Det er indviklet at stifte et selskab, så lad være med at fuske. Gå straks til en advokat og få professionel rådgivning. Det første, I sammen går i gang med, er at udfærdige et stiftelses-dokument, som bl.a. skal indeholde oplysninger om vedtægter, der typisk behandler følgende punkter:

  • Navn, hjemsted og formål med virksomheden
  • Kapitalforhold og opdeling i anparter
  • Anparternes egenskaber: Forkøbsret, stemmeret, udbytteret o. lign.
  • Bestemmelser om generalforsamling: Ordinære og ekstraordinære, indkaldelser, dagsorden, stemmeregler m.m.
  • Bestyrelse (hvis en sådan skal udnævnes)
  • Direktion (normalt stifteren eller stifterne)
  • Tegnings-regler
  • Regnskab, regnskabsår og revision

Derefter udfærdiges en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i København. Anmeldelse og stiftelses-dokumenter sendes til styrelsen, men ekspeditionstiden kan være lang, hvis der for eksempel er problemer med at få virksomhedens navn godkendt. I perioden indtil registreringen er sket, hæfter stifteren personligt for virksomhedens forpligtelser!! Denne situation kan iværksætteren undgå ved at købe et færdigt selskab – det omtales herunder.

Køb af færdigt anpartsselskab

Du kan undgå den personlige hæftelse i stiftelses-perioden ved gennem din advokat at købe et færdigt såkaldt skuffeselskab. Der er intet odiøst i det – du køber simpelthen et færdigt selskab, som aldrig har været i drift, men som er registreret. Flere advokatfirmaer opretter passende portioner af sådanne selskaber. De hedder noget mystisk som XYZ selskabet af 3/7- 93, og det eneste, selskabet ejer, er en bankbog med et indestående på 50.000 kr. og et sæt vedtægter. Din advokat køber hos sin kollega et sådant skuffeselskab, og der afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet får et nyt navn og tilpasser vedtægterne, hvorpå du straks har et funktionsdygtigt ApS.

Anpartsselskabets navn

Det er i det foregående blevet nævnt, at en registrering kan blive forsinket, hvis anpartsselskabets navn ikke kan godkendes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det skyldes, at et navn, som allerede er registreret af et andet selskab, selvfølgelig ikke kan godkendes. Et navn, som ligner et eksisterende, kan heller ikke godkendes.

Du kan undgå et navneproblem ved at opkalde din virksomhed efter dit eget navn, beskæftigelse og bynavn. Altså fx: Tømrer Knud Andersen, Stubbekøbing, ApS eller: Vinduesfabrikken Tage Rasmussen, Skejby, ApS. Hvis du derimod forsøger dig med navne, som fx begynder med Dansk, Jysk eller Elektro-et-eller-andet, kan du risikere problemer. Du kan se navne på selskaber på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside – http://www.eogs.dk.

På dine papirer skal du altid anføre det registreringsnummer, du får i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det skal være tydeligt for alle, du handler med og låner penge af, at de har med et ApS at gøre. Hvis kreditorerne tror, de handler med et privat enkeltmandsfirma, risikerer du at komme til at hæfte personligt. Hvis du får fakturaer stilet til dig personligt og ikke til dit selskab, skal du reagere straks og fortælle afsenderen, at han eller hun handler med et ApS. Når du køber ind pr. telefon, skal du være omhyggelig med at sige, at det er et ApS, der køber ind.

Andre vigtige forhold for ApS

Det er nævnt flere gange, at du som stifter og ejer af et anpartsselskab ikke hæfter for selskabets gæld. Det er i teorien korrekt, men praksis kan se lidt anderledes ud.

Dit pengeinstitut vil sandsynligvis ikke yde virksomheden mange kreditter, hvis den eneste sikkerhed, der tilbydes, er en anpartskapital på 50.000 kr. Du må uden tvivl supplere med en personlig sikkerhedsstillelse i form af en personlig kaution eller pant i dit hus. Det samme kan du komme ud for i dit samarbejde med store kreditorer.

Du skal i øvrigt huske at blive frigjort for dine personlige sikkerhedsstillelser, når anpartsselskabet får en formue, som kan overtage din personlige pantsætning eller kaution. Det er noget mange iværksættere glemmer.

I ekstreme tilfælde vil du som direktør og anpartshaver i selskabet kunne blive gjort personlig ansvarlig, hvis du driver selskabet helt uforsvarligt, og derved påfører dine kunder eller kreditorer tab. Et eksempel herpå kan være, at du på selskabets vegne indgår forpligtelser, selvom du udmærket er klar over, at selskabet aldrig vil kunne opfylde disse forpligtelser på grund af en miserabel økonomisk situation.

Du skal være opmærksom på en særlig regel, som gælder for anpartsselskaber: Hvis halvdelen af anpartskapitalen er tabt, skal du inden 6 måneder indkalde til ekstraordinær generalforsamling. På generalforsamlingen skal der enten tilføres ny kapital eller træffes beslutning om selskabets likvidation.

Du har mulighed for at anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en yderligere frist til at få tilført ny kapital, men hvis anmodningen ikke imødekommes, skal selskabet opløses. Du risikerer at pådrage dig et personligt ansvar over for kreditorerne, hvis du ikke følger disse bestemmelser.

Offentlighed om regnskaber fra et ApS.

Alle anpartsselskaber skal indsende årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De indsendte regnskaber er offentligt tilgængelige, så enhver, der kan oplyse dit selskabs registreringsnummer, (som jo skal anføres på dine forretningspapirer), kan købe en kopi af dit regnskab i styrelsen. Det er en mulighed, du skal regne med, at dine kunder og konkurrenter vil benytte sig af.

I årsregnskabsloven er der dog indført visse bestemmelser, som medfører, at mindre anpartsselskaber ikke behøver at oplyse så meget som store selskaber. Årsregnskabet skal være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Anpartshaveroverenskomst

Hvis flere iværksættere sammen starter et anpartsselskab, svarer det til samarbejdssituationen i et interessentskab. I stedet for en interessentskabskontrakt, bør der udarbejdes en anpartshaveroverenskomst. Det arbejde bør gennemføres i samarbejde med en advokat.

Formelt set har partnerne i anpartsselskabet indflydelse på selskabets forhold gennem den stemmeret, de enkelte har gennem deres anparter. Det er hensigtsmæssigt, at denne indflydelse nærmere beskrives i en overenskomst. Nogle af anpartshaverne skal måske have større indflydelse i visse spørgsmål, end deres andel af anparterne giver dem. Der kan aftales en gensidig forkøbsret til de andres anparter, og principperne for fastsættelsen af prisen kan fastslås. I det hele taget nærmer indholdet i anpartshaveroverenskomsten sig meget indholdet i I/S-kontrakten, så vi henviser til det, der blev skrevet om kontrakten i afsnittet om interessentskaber. Specielt vil vi fremhæve behovet for en konkurrenceklausul for anpartshaverne. Der bør fastlægges regler for, hvordan en udtrædende anpartshaver kan frigøres for sine eventuelle personlige sikkerhedsstillelser for selskabets gæld.

Inden udfærdigelsen af overenskomsten gælder det om at forudse alle ubehageligheder og tage stilling til dem.

 

I/S – Interessentskabskontrakt. Her er indholdet af hensyn til jeres fremtid yderst vigtigt.

januar 8, 2019

Der findes ingen egentlig lovgivning om interessentskaber, så det er absolut nødvendigt, at parterne har aftalt det indbyrdes samarbejde i en såkaldt interessentskabskontrakt. En advokat er uundværlig til dette arbejde.

I praksis benyttes I/S kontrakter alt for lidt, og hvis endelig de udfærdiges, så glemmes en række vigtige punkter ofte.I det følgende gennemgås nogle typiske forhold, som bør med i en I/S-kontrakt. Desuden skal der tages individuelle hensyn, ligesom der kan være specielle branchemæssige forhold, der påvirker indholdet.

Det vil være naturligt at starte med at fastlægge interessentskabets navn, formål og ejerkreds. Derefter redegøres for indskud, kapitalforhold og overskudsdeling. Skal overskuddet deles efter antal interessenter i lige store dele, efter ind-skuddenes størrelse eller efter deltagernes betydning? Hvordan skal et evt. underskud deles? Hæftelsen indadtil vil være naturlig at omtale i kontrakten.

Næste punkt bør være en aftale om ledelses- og beslutningsmyndighed: Hvem træffer beslutninger om hvad, og hvem tegner virksomheden økonomisk udadtil. Det kan fx aftales, at forpligtelser ud over et bestemt beløb kun kan indgås med alle interessenters samtykke. På den anden side er det ikke særlig smart, hvis alle skal godkende alt. Der kan aftales en arbejdsdeling, så en af interessenterne fx ansætter og afskediger medarbejdere, en anden træffer beslutninger om køb og salg osv.

Vi vil understrege, at fastlæggelse af ledelses- og beslutningsmyndighed er et af kontraktens vigtigste punkter. Dette område er det mest konfliktfyldte – og årsagen til mange interessentskabers død. De fleste kontrakter forudsætter fuldstændig enighed om vigtige beslutninger, hvad der forekommer rimeligt. I praksis lammes et I/S fuldstændig, hvis en enkelt interessent siger nej hele tiden! Der må være en “nørd paragraf”, som beskriver, hvordan der træffes en beslutning i en sådan situation.
Kontrakten bør indeholde retningslinier for parternes arbejdsindsats. Mange interessentskaber revner, fordi en af deltagerne begynder at holde mere fri end de andre.

Normalt vil det være bestemt, at ingen af interessenterne må påtage sig lønnede eller ulønnede jobs uden for virksomheden. Deltagerne skal altså lægge hele deres arbejdskraft i den fælles virksomhed.

Kontrakten bør indeholde bestemmelser om regnskabsprincipper, budgetter, revision, overskud opgørelse og a conto løn til interessenterne. Retningslinier for ferie giver ikke de store problemer, men sygdom og uarbejdsdygtighed er mere følsomme områder at træffe beslutninger om. Der skal opstilles rimelige betingelser – tænk på, at det kunne være dig selv, det gik ud over. Eventuelle forsikringsforhold kan medtages her.

Misligholdelse er et andet følsomt emne, men det er oplagt, at en interessent skal kunne smides ud, hvis han misligholder kontrakten. Uærlighed, manglende arbejdsindsats, m.m. skal kunne medføre ophævelse af aftalen.

De fleste kontrakter bør indeholde en konkurrenceklausul for deltagerne, så en af interessenterne ikke pludselig rejser og starter egen konkurrerende virksomhed – og stjæler alle kunderne. Straffen for overtrædelse af klausulen aftales her.
Interessenterne skal på forhånd aftale, hvad der skal ske, hvis en af parterne erklæres konkurs, bliver umyndiggjort eller dør. Det er også ubehagelige situationer at skulle tage stilling til, men lettere at afklare inden begivenheden eventuelt indtræffer.

Det måske allervigtigste punkt i enhver I/S-kontrakt er bestemmelserne om, hvordan den enkelte interessent kan komme ud af interessentskabet – og hvordan nye partnere kan optages. Opsigelsesregler, godtgørelse ved udtræden og andre spilleregler skal fastsættes, inden virksomheden starter. Senere kan det være umuligt at blive enige – og da der ikke findes lovregler, kan interessenterne havne i en meget ubehagelig situation. Her er det igen vigtigt at få aftalt alt det ubehagelige på forhånd.

Uenighed om tolkning af I/S-kontrakten og omkring det daglige samarbejde kan i kontrakten aftales behandlet ved voldgift i stedet for ved de almindelige domstole. Derved undgås langvarige, offentlige retssager, idet voldgift er hurtig og afgørelserne endelige.

Som sidste punkt vil det være naturligt at have bestemmelser om, hvordan interessentskabet endeligt opløses.
Hvis en interessent af den ene eller anden grund udtræder af samarbejdet, er det vigtigt for ham eller hende at blive løst for sine eventuelle sikkerhedsstillelser over for fx interessentskabets pengeinstitut. Det er et punkt, som i praksis kan give anledning til store problemer.

Klassisk er situationen, hvor en interessent er udtrådt for mange år siden og pludselig bliver præsenteret for en regning, fordi interessentskabet er gået konkurs, uden at han har haft noget med virksomheden at gøre de sidste mange år alt sammen fordi han ikke blev frigjort for sin sikkerhedsstillelse ved sin udtrædelse af interessentskabet.

Som nævnt tidligere skal alle I/S-kontrakter udformes individuelt, inden starten og under en advokats medvirken. Selvfølgelig kan en kontrakt senere ændres, hvis interessenterne er enige om det. Kontrakten bør mindst en gang om året tages frem og gennemlæses, så der kan foretages justeringer, hvis virksomhedens udvikling har givet anledning til det.

Kontrakten gør mest gavn ved at ligge henne i skuffen som en “trussel”. I praksis har vi ofte set, at en I/S-kontrakt har forhindret problemer i at opstå, fordi spillereglerne har været kendt på forhånd.

Enkeltmandsvirksomhed!

januar 4, 2019

Den mest enkle form for virksomhed er den personligt ejede enkeltmandsvirksomhed.

Sådan betegnes den rent juridisk, men læg mærke til, at enkeltmandsvirksomhed ikke betyder, at der kun er een enkelt ansat. Der kan være mange hundrede ansatte, men der er kun een ejer.

Der er ikke de store problemer med at komme i gang med sådan en virksomhed. Du registrerer dig hos Erhvervsstyrelsen og opretter et momsnummer. Og så er du i gang.

Fra det øjeblik, du er startet, hæfter du over for omverdenen med alt, hvad du ejer nu og kommer til at eje fremover. Den gæld, du stifter i firmaet fx. over for bank og leverandører, hæfter du for med din private formue (hus, bil, værdipapirer og andre aktiver), som tilhører din bodel, dit særeje eller din del af fællesejet. Du kan altså ikke adskille virksomhedens økonomi og din private økonomi med hensyn til hæftelse.

Der kan være andre risici i forbindelse med virksomhedens nuværende og fremtidige drift. Et typisk eksempel er et mindre byggefirma, som bliver mødt med et erstatningskrav på grund af byggesjusk eller materialefejl. Et erstatningskrav kan i byggebranchen hurtigt blive af en sådan størrelse, at det kan medføre virksomhedens konkurs.

Et andet eksempel er en lille produktionsvirksomhed, der fremstiller produkter, som senere ganske uventet viser sig at have farlige egenskaber, der kan medføre betydelige erstatningskrav, som igen tvinger indehaveren ud i en konkurs. I begge tilfælde vil der være mulighed for at begrænse risikoen ved at tegne forsikringer.

Hvis du går ned med en enkeltmandsvirksomhed, og det ender med konkurs, skal du være klar over, at du efter konkursen stadigvæk hæfter for den resterende gæld over for kreditorerne. Hvis du har en ægtefælle, vil vedkommende ikke hæfte for den gæld, du skaber i forbindelse med virksomhedens drift. Se mit tidligere indlæg herom under hæftelsesforhold.

Du er altid velkommen til at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com / KD Erhvervs Formidling yder rådgivning med basis i generel erfaring til virksomhedsudvikling af små- og mellemstore virksomheder i både ind- og udland.