Det er vigtigt, at du kan supplere dig som iværksætter!

Kan du supplere dig?

Hvis du har opdaget og erkendt dine egne svage sider, har du mulighed for at arbejde på at forbedre de svage sider og fastholde de stærke. Det kan gøres på man-ge måder, men de vigtigste vil kort blive omtalt i det følgende.

Dit projekt er måske velegnet til at starte sammen med en partner. Hvis du for eksempel er en dygtig tekniker, kunne du måske finde en partner, der er en dygtig sælger og administrator. Det gælder om at finde en person, der kan noget andet end du selv!
Du bør under alle omstændigheder samarbejde med de nødvendige rådgivere i startfasen.

Hvis din virksomhed starter i selskabsform, kan der være krav om en bestyrelse. Da bestyrelsen kan spille en vigtig rolle under virksomhedens start og senere udvikling, skal du få samlet en professionel bestyrelse, der består af personer, der supplerer dig på dine svage områder. Mange begår den fejl at vælge ukvalificerede bestyrelsesmedlemmer fra familien og blandt vennerne. Hvis der ikke kræves nogen bestyrelse, så prøv alligevel at få en slags uformel bestyrelse. For eksempel et advisery board. Det vil i begge tilfælde være en mægtig god idé at få en succesrig iværksætter med – som gerne må være fra en helt anden branche.

Dine færdigheder kan suppleres ved ansættelse af dygtige medarbejdere på såvel ledelsesmæssigt plan, som på mere udførende områder. Det vil afhænge af din egen indstilling, om du får det fulde udbytte af de medarbejdere, du ansætter. Du vil få mere gavn af medarbejdere, som supplerer dig end af nogle, der kan det samme som dig. Vær glad for at få kritiske medarbejdere og ikke blot ja-sigere.

Du skal prøve at afse tid til at videreuddanne dig gennem kurser af forskellig art. Flere ErhvervsCenter tilbyder flere relevante kurser for kommende virksomhedsledere. Der findes mange bøger og hæfter af interesse for iværksættere. Find nogle der særligt interesserer dig, men også nogle, som omhandler dine svage områder. Brug også biblioteket.

Der er, som du ser, mange muligheder for at sikre en god start. Du kan selv være kreativ og finde andre måder og metoder til at supplere din viden – du er i den forbindelse altid velkommen til at kontakte undertegnede: kurtdamsted@gmail.com / +45 22 82 13 15. Vi giver rådgivning gennem generel erfaring til virksomhedsudvikling med fokus på små- og mellemstore virksomheder i såvel indland som udland.

,

Success Gear Drawing on Blackboard

Skriv en kommentar