Ved du, at dit netværk kan være forskellen på succes eller fiasko?

Hvordan bliver du en god netværker? Et af rådene er, at det gør du blandt andet ved ikke at tænke på dig selv, men ved at tænke på kollektivet.

Skal, skal ikke? Det er ikke altid let at kvitte dit faste job og din stabile indtægt for at springe ud som iværksætter: Hvad nu hvis din gode idé slet ikke er så god?

Når du står og skal beslutte dig, kan du med fordel kaste et blik på det netværk, du har opbygget gennem dit liv. Er det stærkt nok? Undersøgelser viser nemlig, at netværket kan være helt afgørende for at komme godt fra start, men også om du i det hele taget lykkes. Netværk betyder meget, fordi det eksempelvis giver adgang til information om markedet, gode råd, finansiering og følelsesmæssig støtte. Der er masser af fordele at hente, hvis du har et godt netværk.

Branchekendskab er en fordel!

Et netværk kan altså andet end være en salgskanal, hvis du forstår at bruge det rigtigt. Endnu større chance for en succesfuld opstart og etablering af virksomheden får du, hvis du begynder i en branche, hvor du på forhånd har erfaring og et netværk med etablerede kontakter. Du kender du uskrevne regler i branchen, du kender folk, procedure, normer og du ved, hvem du kontakter med de forskellige problemer. Det netværk giver indsigt i branchen og mekanismer, og det kan være afgørende for successen.

Hvornår er det godt?

Spørgsmålet er så, hvad der afgør, omet netværk er godt. Det er meget afhængig af det aktuelle behov, du har som iværksætter og virksomhedsejer. Men det er interessant, at det ikke nødvendigvis er størrelsen af netværket, der er afgørende. Det er sådan set ikke et bestemt netværk, der er det bedste. Nogle har store netværk med mange svage relationer, som giver adgang til vigtig information, andre har små netværk med stærke relationer, som giver adgang til mere følelsesmæssig information, som man ikke deler med hvem som helst. Forskning tyder på, at begge typer er gode at have.

Det kan variere i forløbet, hvornår du har brug for dine forskellige netværksrelationer. Tidligt i opstartsprocessen, når du skal beslutte dig for, om du skal starte eller ej, så har du typisk brug for nære relationer, der kan give dig følelsesmæssig opbakning. Det kan eksempelvis være familiemedlemmer, der også bliver påvirket af beslutningen. Senere er det måske længere ude i netværket, at du rækker ud. Det kan eksempelvis være efter kontakter, der kan kaste salg af sig, eller kontakter, der kan hjælpe dig med sparring eller informationer on branchen.

Du er meget velkommen til, at dele dine synspunkter med os andre, så vi alle kan blive klogere og få mere indsigt på området. Du kan indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Tags: , , , , ,

Skriv en kommentar