Archive for maj 2018

Gode startråd til digital markedsføring!

maj 23, 2018

Hvad vil du gerne være kendt for? Hvordan skiller du dig ud? Digital markedsføring har åbnet en verden af nye muligheder for virksomhederne.

Hvem husker ikke alle de madopskrifter og hele kogebøger, der dukkede op for 50 år siden fra Karolines Køkken fordi Mejeriforeningen  ville have os danskere til at købe flere mælkeprodukter. Derfor begyndte man, at husstandsomdele både opskrifterne og såmænd også kogebøgerne., der siden har været et populært hjælpemiddel i vore danske køkkener, hvor de færreste formentlig tænker over, at der er mælkeprodukter i alle opskrifterne.

Det er vel et af de første eksempler på såkaldt content marketing, der breder sig med stor hast i disse år, hvor marketing disciplinen er under hastig forandring.

Mulighed for egne medier!

Den digitale udvikling har givet alle virksomheder mulighed for at blive medieudbydere, og samtidig  har nye teknologier som Adwords, SEO, social media-marketing og Google Analytics givet mulighed for at ramme målgrupper på nye og langt mere effektive måder. Men det stiller også krav til marketingafdelinger landet over om hele tiden at have fingeren på pulsen, så man er klar til at omfavne mulighederne.

Det kan være en udfordring for iværksættere og mindre virksomheder, hvor de ansatte ofte har flere kasketter på og ikke nødvendigvis er født ind i en digital markedsførings tidsalder.

Prøv dig frem!

Man hvad gør du så? Prøver du selv, eller rækker du hånden ud og beder om hjælp? Det er værd at overveje, om du har brug for dyre konsulenter. Der er masser af gratis kurser at finde, blog artikler og alt muligt andet gratis indhold på nettet. men du bør naturligvis være kritisk og opmærksom, for der er også en del skrammel. har du et begrænset budget, er det oftest bedre, at du selv bruger pengene på annoncering frem for at købe en dyr konsulent.

Jeg er associeret Soulfish AS, som netop har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med strategi og marketing, og i min optik skal du ikke være bange for at forsøge sig.

Når det kommer til digital markedsføring, så har jeg det sådan, at “done is better than perfect”. Både fordi tingene går hurtigt, og fordi du med begrænset tid og budget måske ellers ikke får det gjort. Husk, at oftest er det værste, der kan ske, ingenting.

Masser af data!

Når digital markedsføring er blevet så udbredt, som det er tilfældet, så er der flere forklaringer. En af dem er, at det i langt højere grad end mere klassisk avis- eller tv-annoncering, giver rigtig gode muligheder for at måle, hvordan du rammer dine målgrupper.

Det kan du eksempelvis med Google Analytics, der giver indblik i, hvem der besøger din hjemmeside, og hvordan de bruger den. Med den viden kan du tilpasse sitet, så det bliver nemmere for de besøgende eksempelvis at handle eller finde de rigtige informationer om et produkt.

I samme kategori finder du Google Adwords og SEO (søgemaskineoptimering), der ret beset handler om at lette potentielle kunders vej ind til din salgsplatform, altså websitet.

Relevant indhold!

Når det kommer til budskaberne, så kan de placeres med stor effektivitet på virksomhedens eget website og sociale medier, og det er sådan set bare at vælge platform ud fra den målgruppe, som du gerne vil ramme. Så gælder det om at få produceret såkaldt content marketing, der er relevant medieindhold skabt med det formål at tiltrække og fastholde kunder.

Sælger du biler, så forvent at folk vil vide alt om bilen, inden de tager fat i dig. kan de ikke læse det på din hjemmeside, på dine sociale medier eller lignende, så går de nok videre til en anden.

Uden nødvendigvis at nævne virksomhed eller produkter direkte forsøger man gennem artikler, videoer, podcasts, blogs og andre genrer at give sin målgruppe værdifuld viden og forhåbentlig gøre den klar til at tage næste skridt hen mod et køb. Og det er vigtigt at spille på flere strenge – eksempelvis rammer man forskellige målgrupper på de to sociale medier Instagram og Facebook. men med tilrettelser kan du godt genbruge indholdet.

Husk, at oftest er det værste, der kan ske, ingenting!

Du er meget velkommen til at indtaste dine erfaringer og gode råd herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere og få mere indsigt i emnet.

 

 

Hvor langt skal din strategi nå ud?

maj 17, 2018

Der ligger meget arbejde i at fastlægge og eksekvere en strategi for en iværksætter, men ikke alt skal være på plads fra dag ét.En vel tilrettelagt strategi er en grundpille i iværksættervirksomhedens tilblivelse og udvikling. Uden en rettesnor at følge sejler skibet af sted uden et bestemt mål for øje, og det vanskeliggør jagten på succes.

Men hvordan udformer og vælger du en strategi, hvordan implementere du den, så den rammer bredt i virksomheden? Skal du satse stort, investere stort og forsøge at få virksomheden til at vokse vildt? Skal du have en exitstrategi? Eller skal du bygge virksomheden op på en langsom og solid måde?

De strategiske muligheder er mange og afhænger af dine ambitioner, branchens muligheder og meget andet. Under alle omstændigheder vil det som iværksætter være en god idé at få den grundlæggende ambition med virksomheden på plads i forretningsplanen fra begyndelsen. En egentlig strategi med delmål og en plan for eksekvering kan man godt undlade i begyndelsen.

Det med strategi og værdier står sjældent øverst på iværksætternes to-do-liste fra dag ét. Det er også i orden. Når du så er kommet lidt længere hen – måské 1-2 år, så bør du tage bestik af, hvor du nu er på vej hen.

Hvor vil du gerne hen?

Jeg rådgiver en del iværksættervirksomheder, der skal have strategien på plads, og det er vigtigt, at vurdere, hvordan din virksomhed klarer sig indenfor fire hovedområder:

  1. At skabe et attraktivt forretningskoncept
  2. At skabe varige kunderelationer
  3. At skabe en stærk organisation
  4. At skabe en profitabel virksomhedsdrift

Under de enkelte hovedpunkter er der en række fokuspunkter, som du skal arbejde med for at påvirke forretningen i den retning, du ønsker. Det handler om at se på, hvor du gerne vil have, at virksomheden er på vej hen? Når det kommer til omsætning, produkter, kunder og så videre. Sæt mål på det og kig derefter på, hvad der skal til for at nå målene. Sørg gerne for at prioritere målene, for du kan ikke det hele på én gang.

Tre års sigte!

Når det kommer til det tidsmæssige perspektiv, er der forskellige tilgange til det. Fordi virksomheder er forskellige fra branche til branche og produkt til produkt. Typisk kan jeg godt lide at se på målene på 3 års sigte. Når du har klarlagt det, så kan du se på, hvad du så skal igang med indenfor 3, 6, 12 måneder for at nå derhen, det skal brydes ned i delmål. Jeg må understrege, at det før noget andet kan være nødvendigt at kigge på økonomien. Er der tilstrækkelig finansiering til, at virksomheden kan komme i mål? Eller skal der skaffes kapital?

Som en del af grundpillerne i virksomheden kan det være en god idé at formulere en “mission”.

Mission og vision som pejlemærker!

En klar og tydelig mission viser vejen frem for din virksomhed og for dine ansatte, når det går stærkt i hverdagen.

Et eksempel på en mission kan fx være en virksomhed, der sælger måltidskasser med ambitionen om at medvirke til “at inspirere os danskere til at spise sundere mad”. Tilsvarende kan du med fordel formulere en såkaldt “vision”, der i højere grad sætter et ultimativt mål for virksomheden om eksempelvis “at blive Danmarks største leverandør af måltidskasser”. Det hele bliver bare lettere, hvis alle interessenter er klar over, hvorfor din virksomhed er til. Så skal man ikke tænke over, hvorfor man gør tingene, man efterlever dem bare.

Stifterne er værdibærere!

Som iværksætter og leder af virksomheden skal du samtidig være klar over, at du spiller en uhyre vigtig rolle for de værdier, der forplanter sig ned gennem kontorer og gange i selskabet.

Det er bl.a. noget af det, som man kigger på hos venturefonden SEED capital, der årligt ser på mere end 500 virksomheder. Når man skal vælge, om man vil investere i en virksomhed eller ej, så kigger man ikke mindst på holdet bag virksomheden, og på de værdier, som virksomheden bærer.

Det er meget vigtigt, at stifterne er værdibærere, når de bygger organisationen. Dem, der har skabt virksomheden har en særlig værdi for de øvrige medarbejdere, der spejler sig i det, stifterne gør. Det ser man i alle virksomheder, men særligt i start-ups. Det er også derfor, at det er vigtigt, at stifterne forbliver tilknyttet selskabet – også selvom de måske ikke er direktører hele vejen.

Dine erfaringer om emnet må du gerne dele med os andre herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive rigere på viden herom.

 

Husk, du er chefen for det hele!

maj 4, 2018

Som selvstændig iværksætter skal du kunne træde ind i alle dele af ledelsen, og samtidig skal du være i stand til at lede selv. Det er ikke nemt, men du kan lære det.

Det kræver en bred hattehylde at træde ind i rollen som iværksætter. Ikke mindst i begyndelsen kommer du til at bære mage kasketter, og det kan være en udfordring for dig, der har startet egen virksomhed, fordi du fik en god idé inden for et felt, som du har arbejdet og specialiseret dig i.

Hurtigt får du dog brug for en masse forskellige kompetencer, og har du dem ikke i organisationen, så må du som selvstændig selv gøre det.

Du er chefen for det hele. For som oftest er der jo ikke andre at dele lederrollen med, så du skal både være administrerende direktør, udviklingschef, salgschef, teknisk chef, administrationschef, personalechef osv. Du er nødt til at forholde dig til ledelse hele vejen rundt i virksomheden.

Selvledelse!

Jeg lever blandt andet af at rådgive og udvikle iværksættere, og jeg er ikke i tvivl om, at en anden væsentlig egenskab for mennesker, der driver en mindre virksomhed er, at de skal mestre det at være både chef og medarbejder for sig selv.

Det stiller krav til, at du skal kunne praktisere selverkendelse. Det vil sige finde motivation og hanke op i sig selv, også når en opgave ikke ligger inden for komfortzonen, og så skal du frem for alt kunne prioritere din tid, så den bliver brugt der, hvor den bruges bedst i forhold til virksomhedens udvikling.

Driften fylder ofte rigtigt meget!

SMVdanmark – det tidligere Håndværksrådet – har tidligere lavet en undersøgelse af ejerledernes største forhindringer, når det kommer til at skabe vækst.  Her svarede fire ud af fem responder, at de var mere optaget af det faglige end det forretningsmæssige, knap halvdelen pegede på, at de havde svært ved at afse tid til strategisk udvikling, mens godt en tredjedel følte, at de var involveret i flere drift opgaver, end der var behov for.

Vi ser ofte, at der hurtigt går drift i det hele, når virksomheden kommer op at køre. Så prioriteres det strategiske ikke. De mangler at kigge op og se på, hvor de er på vej hen. Den fejl begår iværksættere og ejerledere ofte, er min erfaring.

Du skal huske at motivere dine medarbejdere!

Et af problemerne for mange iværksættere er, at de skal udøve leadership -altså motivere, udvikle og formulere en klar retning eller vision for virksomheden og medarbejderne, når virksomheden vokser.

“Iværksættere har typisk en passion og en vision med det, de har igangsat. Det er det, der driver dem. I lederollen handler det om at kunne kommunikere den passion og vision og få skabt følgeskab blandt de ansatte, så de vil arbejde sammen med dig om det,” er min erfaring.

Og den del kan være svære, når du kommer med en specialist baggrund, som mange ejerledere gør. Her er det ikke nødvendigvis ledelsesværktøjerne, der ligger flest af i værktøjskassen.

Her fem god råd til dig, der skal lede:

  1. Erkend, at du er leder for HELE virksomheden. Du er nødt til at forholde dig til ledelse hele vejen rundt. Også når det kommer til salg, teknik, produktion, personale osv.
  2. Praktisér selvledelse.  Sørg for at prioritere din tid og hank op i dig selv – også når opgaven ikke ligger inden for komfortzonen.
  3. Husk det strategiske. Driften kan let komme til at fylde meget, når virksomheden vokser. Husk, at kigge op og orientere dig.
  4. Udøv leadership. Det er vigtigt at motivere, udvikle og formulere en klar retning eller vision for virksomheden og medarbejderne. Så alle arbejder i samme retning. Forklar medarbejderne hvorfor de skal gøre, som de skal.
  5. Bliv en bedre leder. Øv dig i at lede. Deltag i netværk. Sug af den viden du kan få hos andre, der måske har lavet fejlene før dig. prøv også både kurser og litteratur om iværksætteri og ledelse.

Har du brug for assistance og rådgivning til ovennævnte, er du velkommen til, at kontakte mig på: 22 82 13 15 / kurtdamsted@gmail.com)