Archive for april 2018

Er du klar til at knokle 24/7?

april 24, 2018

Du bliver herre over dit eget liv og din egen tid. Men livet som selvstændig iværksætter er også hårdt, tidskrævende, og der venter næppe en Ferrari lige om hjørnet!

Det er hårdt arbejde at jagte et gennembrud, som måské aldrig kommer, og det skal du være indstillet på. Du skal blive iværksætter, fordi du ikke kan lade være.

Du skal være indstillet på, at arbejde meget i forhold til et almindeligt job. Derfor skal du starte noget, du syntes er sjovt. Så er det lettere at arbejde med det i 2 år uden at tjene en rød reje. For sådan kan det sagtens vise sig at være.

Tallene taler deres tydelige sprog. Det startes hvert år omtrent 20.000 nye iværksættervirksomheder her i Danmark, men tal fra undersøgelsen -Iværksætterbarometret – fra 2017 viser, at lige godt hver anden er lukket efter 5 år.

Penge bør ikke være din drivkraft!

Din faglighed og frihed bør veje tungt, når du trækker et nummer i cvr-automaten hos Erhvervsstyrelsen. Du bør overveje din beslutning, hvis det udelukkende er penge, som er din drivkraft. Du må gerne drømme om at tjene mange penge og have et mål, men det skal ikke være et enkeltstående mål, så kommer du ikke ret langt. Så kommer du kun til at fokusere på, hvordan du kan tjene de næste penge og ikke på, hvordan du kan løse et problem for en kunde. Den rette indstilling og den rette motivation er dog ikke de eneste forudsætninger, der er nødvendige.

Branchekendskab er nødvendigt!

Branchekendskab er også væsentligt for at få success. Hvis du ikke har branchekendskabet, kommer du til at bruge meget tid på at blive ekspert eller få noget viden til at kunne løse et problem inden for området. Så jeg plejer at sige, at man skal starte med noget , du interesserer dig for. Så ender du heller ikke i en situation, hvor du synes, at det er kedeligt.

Har du ikke tilstrækkeligt kendskab til den branche, du er på vej ind i, så anbefaler jeg, at du får nogen med på holdet, som har det. Det første kritiske spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad er jeg god til, og hvad er jeg dårlig til. Du skal spørge dig selv, om det, du er god til, er nok til at løse et problem. Det er det sjældent, så skal du teame op med nogen, der kan hjælpe dig.

Hvad er det værste?

Et godt råd er samtidig at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det værste, der kan ske?

Måske skal du undvære en indkomst i en længere periode, måske får du lange arbejdsdage, måske skal du undvære kolleger, fordi du er alene i firmaet.

Kan du klare den udfordring, og er du parat til at betale den pris? Det bør du også have gjort op med dig selv, før du kaster dig ud i livet som selvstændig.

Det er risikofyldt og svært at være iværksætter i løn modtagerlandet Danmark. Det er fedt, at du bliver herre over egnen tid og eget liv, men du skal ikke starte for at blive rig. Der er en høj risiko, og iværksættere kører ikke rundt i Roll-Royce, ryger cigarer og tømmer virksomheder. Det er helt almindelige mennesker, der bare knokler.

Du kan regne, men overvej at få hjælp til det!

april 23, 2018

Der kan være store fordele for iværksættere ved at købe sig til bogføringshjælp, men i mange tilfælde kan du klare dig selv.

Hvordan er det nu med kontoplanen, kassekladde og kredit forholdene?

Og hvornår skal du svare moms hos SKAT?

Hvordan skal du registrere bilag og hvor længe skal du gemme dem?

Spørgsmålene kan være mange, når det kommer til bogføring og økonomistyring i selv relativt små og mindre virksomheder, og det er ofte ikke den del af forretningen, der optager driftige iværksættere eller erhvervs ildsjæle. Problemet for iværksættere er, at man ofte er så fokuseret på din idé og på vækst , og så er det med tal og bogføring bare ikke så spændende.

Tallene må ikke hænge!

Men jeg mener, at det ikke nødvendigvis behøver at være så svært. Slet ikke hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i den grundlæggende bogføring og sørger for løbende at holde styr på tallene. Regninger, kvitteringer og andre posteringer må IKKE hænge i for lang tid. Det kan hurtigt blive et morads, at rydde op i. Det afhænger meget af virksomhedens kompleksitet om du kan gøre det selv.

Er du en enkeltmands konsulent, der skal sende en faktura engang imellem, men ikke har de store fradrag, så er det måske til at overskue at sætte sig lidt ind i bogføring. Der er eksempelvis masser af webinarer på nettet, og du kan gå til gratis møder hos SKAT, men det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i det, hvis du vælger at gøre det selv.

Vælg et regnskabsprogram!

Det vil samtidig være en god idé at købe et af de mange regnskabsprogrammer, der kan hjælpe med at holde styr på posteringerne. Det kunne være programmer, der typisk koster i omegnen af 100-200 kr. pr. måned afhængig af den valgte pakkeløsning. De fleste endda med en demoversion, der er grats at lege med til en begyndelse. Det er dog væsentligt, at du vælger et, som virksomheden kan vokse med. Der er en tendens til, at man bliver hængende i det samme system, når man først har valgt.

Du kan også købe dig til hjælp!

En langt bedre løsning kan dog være at søge hjælp til at klare regnskaberne, så du i stedet har dine hænder frie til at koncentrere dig om at udvide forretningen. For det er vigtigt, at du overvejer, om din tid kan bruges bedre end til at jonglere med regnskaber.

Har man rigtigt mange transaktioner, laver man handler med internationale leverandører og kunder, der måske endda hører hjemme uden for EU, eller har du en konstruktion med flere selskaber, så vil jeg anbefale, at du får en bogholder eller revisor til at hjælpe.

Har du brug for rådgivning til ovennævnte problemstilling, er du velkommen til, at henvende dig uforpligtende til undertegnede, der er associeret med begge dele på følgende mail og mobilnr. : kurtdamsted@gmail.com / +45 22 82 13 15. Jeg indtræder også gerne som rådgiver i dit Advisory Board, hvis du har brug herfor.

 

 

 

Investorer kigger på mennesker ved ønske om finansiering- Har du det rette hold på plads?

april 20, 2018

Hos Seed Capital, der er Danmarks største venturefund med fokus på virksomheder i et tidligt stadie, peger man på, at det i høj grad er menneskene bag, man investere i.

Det er vigtigt, at det rette hold er på plads. Både i forhold til at udvikle virksomheden, men i lige så høj grad, fordi iværksætterselskabet kommer til at arbejde tæt sammen med venturefonden, der gerne vil spille ind på strategisk plan.

“Det er vigtigt, at iværksætterne kigger os an. Det er ikke bare penge, vi kommer med, men vi skal også arbejde sammen på godt og ondt, og kan vi så det?” siger managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack.

Venturefonden har en række af landets største investeringsselskaber med på vognen, og typisk ser man på mere end 500 cases hvert år.

Skal ud igen!

Når Seed Capital når til enighed med en ny partner, så handler det typisk om, at fonden sætter sig på omtrent 20 pct., ejerandel. Målet i sidste ende er altid at sikre investorerne deres penge gennem en exit, så stifterne af iværksætterselskabet skal være parat til at afgive selskabet i sidste ende, hvis de vil have en venturefond på banen.

“Når vi går ind, så har vi også behov for på et tidspunkt at sælge selskabet til andre, for vi skal sørge for at få pengene hjem til investorerne igen. Går man med en ambition om at eje selskabet hele livet, så skal man nok ikke have venturekapital ind,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Når en gruppe betaler!

Som en ny og interessant mulighed for at hente finansiering er crowdfunding de senere år dukket frem og blevet mere populætrt. Her er der tale om, at man i et digitalt forum forsøger at sælge sin idé til en større gruppe af personer, som så kan vælge at putte penge i virksomheden. Eksempelvis i form af donationer eller udlån.

Det er samtidig en mulighed for at få omverdenen til at forholde sig til produktet.

“Det er et sats at forsøge sig med funding på den måde. Hvis det ikke lykkes, så er det svært at komme bagefter til andre finansieringskilder og bede om penge, for hvorfor skulle de tro på ideen, når ingen andre gjorde. Omvendt kan man virkelig stå med gode kort, hvis man har success og får solgt en masse via crowdfunding,” siger Per Høj Jørgensen.

3 ting, som Seed Capital ser efter, når de vurderer potentialet i en virksomhed.

  1. Vi vil gerne se på noget, der ligger inden for de overordnede makrotrends. Så ser vi på, om forretningen er fokuseret, og om de har tænkt konceptet godt igennem og vist, at de dækker et hul i markedet eller et problem hos kunderne.
  2. Det er vigtigt, når vi går ind, at man har vist, at kunderne er der. Måske er produktet ikke 100 pct., færdigt, men kunderne skal være begyndt at betale for det. Her er det også vigtigt at kigge på, om markedet kan blive stort nok. Om lønsomheden kan blive stor nok, og om selskabet kan accelerere hurtigt.
  3. Når vi går ind, vil vi også gerne have, at stammen på holdet er klar. Det er typisk 2-3 personer, der skal løfte det videre. Vi ser på, om teamet kan løfte det til næste niveau, eller om der skal nye kræfter til, når virksomheden vokser.
  4. (Kilde: Managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack).

Du er meget velkommen til, at bidrage med dine erfaringer og kommentarer til ovennævnte og plotte dem ind herunder i kommentatorboksen.

Vil du afgive ejerskab ifm din finansiering?

april 19, 2018

Det overordnede spørgsmål, du skal stille dig selv, når det kommer til valg af finansieringsform er, om du er parat til at afgive en del af dit ejerskab ved at lukke en eller flere investorer ind i ejerkredsen, eller om du foretrækker at låne pengene og dermed skabe gæld i virksomheden.

Fordelen ved at låne pengene er, at du kan bevare en del af ejerskabet selv. Ulempen er, at pengene skal betales tilbage med renter, og når det kommer til renten, så er der som regel en proportionalitet mellem sikkerhed og rentens størrelse. Ser projektet usikkert ud, så risikere man også en høj rente.

Her skal du mange gange også regne med at skulle have egne penge i spil, og så skal du ofte være godt forberedt med en gennemtænkt forretningsplan, hvis du skal have en långiver overbevist om, at der skal penge på bordet.

Ofte  er det dog tilfældet med iværksættere og andre små- og mellemstore virksomheder, at penge behovet opstår ganske akut, og man har måske ikke tid til at indlede en længere dialog om et lån eller en udvidelse af kassekreditten. Her kan det være en løsning at kigge på alternativ finansiering i form af et virksomhedslån, der kan sikre likviditet til virksomheden samme dag, som behovet opstår.

Der er typisk tale om lån under en halv million kroner og med en kort løbetid, så virksomheden får løst sine udfordringer med eksempelvis en maskine, der er gået i stykker, en leverandør, der vil have betalingen før varerne eller andre økonomiske udfordringer, der gør, at værdikæden er blevet brudt.

Leverandørfinansiering?

Et alternativ til lånefinansiering kan være leverandørfinansiering. Det kan lade sig gøre i tilfælde, hvor man kan få en længere kredit hos en leverandør, og kan du så nå at sælge produkterne, før betalingen til leverandøren falder, så er et problem løst.

Ser du omvendt muligheder for at få en investor med på vognen, så er udfordringerne ganske anderledes.

Tre ting du skal kunne besvare for at afdække dit finansieringsbehov! Kan du det?

april 18, 2018

En af de største udfordringer for iværksættere er at sikre tilstrækkelig finansiering til at lancere og drive forretningen.

Der er altid tre spørgsmål, som jeg søger besvaret, når jeg skal være med til at afdække iværksætterens finansieringsbehov og derefter anvise en løsning.

  1. Det første spørgsmål er, hvad skal du have finansieret? Er det eksempelvis aktiver som produktionsanlæg og software? Eller måske driftskapital eller andet?
  2. Det næste spørgsmål er, hvor mange penge skal bruges? Hvor stort er kapitalbehovet for at nå frem til et break even-punkt, hvor omkostninger bliver dækket af indtægterne?
  3. Det tredje spørgsmål er, hvornår kan pengene betales tilbage? Er det virksomheden, der skal generere penge til vedligeholdelse af gæld i form af renter. Eller skal man have en investor ind, som så skal have penge tilbage i form af en fornuftig forrentning af kapitalen?

Når de tre spørgsmål kan besvares, så kan man begynde at kigge sig om efter finansieringsmuligheder, og der er en vifte af relevante muligheder, der dækker 95 pct., af det udbud, der er af penge omkring nye og små virksomheder. Har du brug for hjælp hertil, er du velkommen til at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobil: 22 82 13 15 for nærmere aftale herom.

Jeg vil senere komme ind på disse muligheder til opfølgning af ovennævnte spørgsmål.

Har du erfaring, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til, at plotte dem ind herunder i kommentaorboksen.

 

Kære iværksætter, kender du den største dræber? Og har du styr på den?

april 16, 2018

Du fik den gode idé, men er der overhovedet nogen, der vil købe den?

Manglende markeds-potentiale koster mange iværksættere livet. Forestil dig to bekendte. De har fået en god idé til et produkt, som de er helt sikre på, vil kunne revolutionere en branche. De får produktet fremstillet, får hjemmesiden lavet, på de sociale medier spiller det, men de har glemt én ting: kunderne.

Hvem er de? Hvor er de? Hvorfor henvender de sig ikke?

På listen over årsager til, at iværksættere fejler, stikker særligt èn ud, “der var ikke noget marked for produktet“.

Det er det amerikanske analysehus CBinsigths, der har lavet en undersøgelse over, hvorfor startups fejler, og det er her, at 41 % har svaret, at årsagen til, at de ikke kom videre var, at der ikke var nogen efterspørgsel.

Du bør derfor finde fem kunder!

Iværksætterne kunne have sparet sig selv for meget arbejde ved som noget af det første at have rakt ud efter kunderne. Det er også derfor, at iværksætter og business angel Thor Angelo som noget af det første peger på vigtigheden af at finde kunder til et produkt.

“Nummer ét for mig er at få fem kunder. Om de betaler eller ej, betyder ikke så meget, men de skal bruge det. Det skal gerne ske i dag eller i morgen, så man ikke går to år i en kælder, og så kommer man ud, og så vil ingen have det”, sige Thor Angelo, og det er jeg fuldstændig enig med ham i.

“Da jeg startede oversætter virksomheden Languagewire i sin tid, cyklede vi rundt til de mulige kunder i København, bankede på døren og sagde, at vi ville sælge oversættelser, og vi har en ny måde at gøre det på. Den er billigere, smartere og hurtigere, og så fik vi kunder på den måde”, fortæller Thor Angelo.

Da jeg startede Dansk Lyd Consult og senere Dansk Erhvervs Formidling gjorde jeg det samme. Fra dag ét handler det helt enkelt om at komme ud og lukke kunderne – også selv om man ikke har et produkt klart endnu.

Man kan spørge kunderne: Hvis jeg kommer med det og det, vil du så bruge det?

Hvis de siger ja, så kan man komme tilbage, når man har bygget sin første version af produktet eller ydelsen.

Har du brug for hjælp hertil, er du velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller 22 82 13 15

Du er også velkommen til, at indskrive dine erfaringer eller gode råd herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan lære heraf.

 

 

Du bør have en plan – og den bør være kort!

april 12, 2018

Det er vigtigt at have en forretningsplan, når du begynder som iværksætter. men hold den kort og brug i stedet tiden på at undersøge, om der er et marked for dit produkt eller din ydelse.

Der er lavet masser af undersøgelser, der viser, at de virksomheder og iværksættere, som har arbejdet med strategi og forretningsplaner har en markant større sandsynlighed for overlevelse. Det handler om at gøre sig klart, hvad du kan, hvor du skal vælge til og ikke mindst fra.

Salg og marketing er din udfordring!

Det er min klare mening, at mange ejere er alt for fokuseret på den gode idé og for lidt på, hvordan forretningen strategisk skal gribes an. Ikke mindst når det kommer til, hvordan den skal sælge. Mange iværksættere kommer med den her gode idé, men de glemmer at overveje, hvordan og om de kan få den lavet om til penge. Hvor skal indtægterne komme fra? Det er enormt vigtigt, at du i din forretningsplan husker at tænke på, hvordan du får et positivt cash flow.

De rigtige kompetencer.

Foruden tanker om salgs- og marketing processen bør en god forretningsplan også indeholde dine tanker om det hold, du har sat. har selskabet de rigtige kompetencer til at føre strategien ud i livet? Og det samme gælder omkostninger og eventuelle konkurrenter, der begge kan være hæmmende for succesen. Eller endda helt forhindre den.

Der er altså masser af tanker, der skal på plads fra begyndelsen, men fat dig gerne i korthed. Tag for eksempelvis udgangspunkt i den skabelon, der kan findes på Virk.dk, men hold dig under 10 sider og gerne endnu kortere. Jeg mener, at du skal undgå at lave en klassisk forretningsplan på 50 sider, som man så dem for 10 år siden.

Tempoet er højt i nye virksomheder.

Det bedste råde jeg kan give dig, handler egentlig ikke om at udtænke detaljerede planer for virksomhedens udvikling. Tværtimod. Mange tror, at en forretningsplan er grundlaget for at starte en virksomhed. Men det er en forkert tilgang til det. For med det tempo, som erhvervslivet og udviklingen i dag bevæger sig i, så kan det vise sig at være spildt arbejde at bruge 3, 6 eller måské 12 måneder på det, fordi du så er blevet overhalet af andre med samme idé.

Jeg vil i stedet pege på, at det vil være en god fremgangsmåde at skrive en såkaldt rettesnor. Det kan være en til to A4-sider med målgruppe, ambitioner, økonomi, konkurrenter og roller i teamet, og så er det ellers ud at sælge. Det handler i begyndelsen eller før begyndelsen om at finde ud af, hvor markedet er henne. Om der i det hele taget er et marked. Prøv derfor i stedet at bruge tiden på at få lavet en prototype af dit produkt, og tag så ud og se, om du kan lave et salg. Hvis du kan det, så har du måske et marked.

Långivere vil se din plan.

Det er nødvendigt med en grundig gennemtænkt forretningsplan, hvis du skal hente kapital til opstart af virksomheden. Skal du låne penge for at starte op, så skal det stå knivskarp på papir, hvad du vil.

Jeg har aldrig selv lavet en større forretningsplan, når jeg har startet et selskab. Problemet er, at den bliver forældet i det øjeblik, den er nedfældet, fordi det går så stærkt i nye selskaber. Men det kommer også an på, hvem du skal have fat i. Skal du hente investorer eller i banken og have en kassekredit eller et lån, så skal du skrive en plan.

Hvis det ikke går.

Og så er det i øvrigt ikke kun i en opstart fase, at det kan være rart at have et papir at læne sig op ad. Også hvis der opstår splid mellem partnere på et senere tidspunkt, er det en fordel at kunne finde en køreplan i form af eksempelvis en ejeraftale. Noget af det vigtigste er at have en plan klar for, hvordan vi kommer fra hinanden, hvis det går galt, og blive uenige for at spare hundrede tusind kr. til advokater.

10 vigtige punkter i en god forretningsplan:

  1. Hvilket problem løser dit produkt?
  2. Overvej og fortæl hvordan din gode idé kan give overskud.
  3. Overvej og fortæl om du har tid og råd til at køre den gode idé til ende.
  4. Overvej og sæt det rigtige hold – hvilke kompetencer har du, og hvilke mangler du?
  5. Det er nemmere at pege på, hvem der skal købe produktet om 5-10 år. Men hvem skal købe det først? Hvem er dine first movere?
  6. Skab økonomisk overblik: Hvilke omkostninger har du, hvad kan du tjene på en kunde? Vær realistisk.
  7. Hvem er dine konkurrenter? Hvis du ikke kan finde dem, så kig en gang til. Der er altid konkurrenter.
  8. Hold forretningsplanen under 10 sider – også selv om du kan finde skabeloner på nettet.
  9. Undgå stavefejl og faktuelle fejl. Det er sjusk, og sender et skidt signal.
  10. Lav en køreplan for, hvordan kriser skal håndteres.

Har du brug for rådgivning vedrørende ovennævnte, er du velkommen til, at kontakte undertegnede på mobil: 22 82 13 15 eller kurtdamsted@gmail.com for nærmere aftale herom.

 

Det er vigtigt, at du kommer du i det rigtige selskab!

april 5, 2018

Særligt to selskabsformer hitter blandt iværksætterne, og der er fordele og ulemper ved den begge.

ApS, IVS, I/S, A/S eller måske enkeltmandsvirksomhed. Mulighederne er flere, når man som iværksætter skal vælge selskabsform i Danmark. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor man vælger at placere sin indsats, for det kan blive dyrt i den sidste ende at ramme forkert.

Eksempelvis skal man i nogle tilfælde stille med et betydeligt beløb i kapital for at stifte virksomheden, mens man alene i andre tilfælde risikerer at hæfte personligt for en økonomisk deroute. Der er særligt 2 ting, man bør overveje. Dels skal man tænke over, hvad der er optimalt rent skattemæssigt, og dels skal man tænke over, hvordan man kommer ud af virksomheden igen.

To veje at gå!

Groft sagt deler virksomhedsformerne sig op i 2 klasser: Enkeltmandsvirksomheder og Selskaber. Enkeltmandsvirksomheder (og interessentskaber ved flere ejere) er kendetegnet ved, at der ikke er krav om et kapitalindskud, at man hæfter personligt, og at man kan tage et eventuelt underskud med sig som skattefradrag over i lønmodtagerjob, hvis virksomheden må lukke.

Omvendt har selskabskonstruktionen (IVS, ApS eller A/S) den fordel, at man ikke hæfter personligt og “kun” risikere at tabe den indskudte kapital. Til gengæld er der krav om kapitalindskud af varierende størrelse, registrering af ejerforhold og nedsættelse af en direktion.

Det ligger i mange iværksætteres dna, at de kommer med en god idé, så skal de have virksomheden op at flyve, og så skal den skydes af igen. Det er nemmere med et selskab end med en enkeltmandsvirksomhed, fordi eksempelvis et anpartsselskab (ApS), der måske siden er lavet om til et aktieselskab (A/S), er mere internationalt forståelig.

Netop valget af virksomhedsform er et af de mange spørgsmål, som kommende virksomhedsejere ofte søger at blive klogere på. Min vurdering er, at det er en god idé at stifte et selskab, fordi det er en selvstændig juridisk enhed, og går man konkurs, så tager de selskabet og aktiverne i selskabet, men de går ikke til personen bag.

Set fra et leverandørsynspunkt er perspektivet lidt anderledes. Her kan det være bedre med enkeltmandløsningen, fordi det så er personen selv, der står bag. Det giver en øget sikkerhed for leverandøren modsat eksempelvis i et IVS, der er et meget lille selskab.

Nyere selskabsform!

IVS er en relativ ny selskabsform særligt målrettet iværksættere. Det ligner på mange måder et ApS, men der er den forskel, at man kan nøjes med et kapitalindskud på ned til 1 kr. Til gengæld skal man spare 25 procent af det årlige overskud op, indtil selskabs kapitalen og en særlig reserve udgør 50.000 kr. Virksomhedensformens popularitet er vokset siden indførelsen i 2014. I det første år svarede knap 7 procent af respondenterne, at de drev et IVS, men det tal steg i 2016 til knap 17 procent.

Er der fri bane?

Foruden valg af selskabsform er det også ganske væsentligt, at man er opmærksom på, om man krænker andre selskabers rettigheder, når man registrerer sin virksomhed. Er navnet eller webdomænet optaget? Det vigtigste er, at man ikke kommer til at træde andre over tæerne ved at vælge et navn, der er anvendt af andre. Vi kalder det, at undersøge, om der er fri bane, fortæller rådgiver hos Patent- og Varemærkestyrelsen Ida Johannesen.

Hun peger på, at det kan være en kompliceret sag at undersøge, om man overtræder andres rettigheder. Der er dog flere databaser, som man selv kan starte med at søge i, før man spørger om hjælp. Varemærker (navne) kan i europæisk sammenhæng tjekkes i databasen TMview, mens domæner i Danmark kan tjekkes på DK-Hostmaster.

Kampen om eneretten!

Generelt gælder det for et varemærke, at det ikke må være beskrivende for det, man laver. Man kan altså ikke få navnet “Æbler”, hvis man sælger æbler. Men man kan godt få navnet Æbler eller Apple, hvis man sælger computere.

“Vi oplever, at folk kommer ind med det her superfede navn, der siger noget om, hvad de laver, og så må vi sige, at det kan altså blive et problem at få enerettentil det,” forklarer Ida Johannesen.

Det er også i denne fase, at det kan være en god idé at undersøge patent- eller designrettigheder på et produkt.

Jeg er ret sikker på, at du har både erfaringer og betragtninger på området, du gerne vil dele med os andre, så vi alle kan blive klogere. Du er derfor meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.