Archive for marts 2018

Iværksætteri og drift kræver viden!

marts 26, 2018

I Danmark er det nemt at starte en virksomhed op. Det tager som tidligere nævnt, cirka 10 minutter at få et cvr-nummer og dermed en status som virksomhedsejer. Herefter bliver det sværere, men det er der råd for. Brug derfor os i dit første Advisory Board som mentorer!

Der er ingen tvivl om, at den fortsatte vækstmotor for den danske økonomi ligger i vore små og mellemstore virksomheder.

Den vækst ønsker vi, at spille en aktiv rolle i. Vi ved, at det ikke er ensbetydende med, at man kan drive en virksomhed på længere sigt, blot fordi man har fået en god idé og formået at få den til at spire. Selv mere erfarende forretning folk kan ikke være verdensmestre i alle discipliner inden for virksomhedsdrift. Der er masser af fælder og sten, man kan snuble over, og mange må give op.

Derfor har vi en klar vision om, at øge vidensniveauet og forbedre samarbejdsmulighederne for små og mellemstore virksomheder, således at hver enkelt virksomhed kan fokusere på sin kerneforretning.

Den første artikel herom omtalte vi tidligere her i : “Du kan blive direktør på 10 minutter”.

Vi vil fremover efterfølge den med mere fokus på iværksætteri og de udfordringer, man kan møde, når man starter en virksomhed op.

Når en idé går fra at være en drøm til at blive en rigtig virksomhed i tiden efter de første 10 minutter er vigtigt for både dig, samfundet og landet i øvrigt.

Der er her fremtidens job findes og der er her fremtiden er for næste generation af vore unge.

Dine erfaringer, oplevelser og meninger herom, er du velkommen til, at dele med os alle, så skriv dem venligst ind herunder i kommentatorboksen.

 

 

Fri konkurrence ønskes!

marts 23, 2018

Producenter skal ikke være beskyttet mod konkurrence gennem lovgivningen – dog således at opfindelser, immaterielle rettigheder og processer blive beskyttet i loven.

Erhvervslovgivningen skal ikke rumme restriktioner på den frie erhvervsudøvelse. Den skal sikre fri adgang til at drive erhvervs, og den skal lukke op for beskyttede markeder. Effektiv konkurrence skal sikre os forbrugere god service og lave priser.

Monopoler er skadelige, når monopolindehaveren forhindrer andre adgang til markedet. Derfor er det nødvendigt med en konkurrencelovgivning, som sikrer fri markedsadgang.

Transport til tiden!

Vores transportpolitik bør bygge på friheden for den enkelte til selv at definere sit transportbehov og vælge transportform herunder individuel eller kollektiv transport. Fokus bør være på at sikre størst mulig mobilitet.

Til at underbygge det frie valg af transportform skal der være en sammenhængende infrastruktur i hele landet. Ved valg af trafikale løsninger og beslutninger om infrastrukturinvesteringer og beslutninger om infrastrukturinvesteringer skal den samfundsøkonomiske effekt af investeringerne altid vurderes.

Infrastrukturen skal som udgangspunkt være velholdt, forgrenet, sikker og give fremkommelighed. For mig er det ikke væsentligt, hvem der er operatør og udfører opgaven udføres i henhold til de krav, som politisk er specificeret.

Landbrug, fiskeri og fødevarer!

Fødevarepolitikken bør baseres på en jord-til-bord tankegang, funderes på internationale aftaler og skal drives under hensyn til såvel forsynings- som forbrugersikkerhedshensyn. Der bør i EU føres en forbrugerpolitik, der sikrer fødevaresikkerheden herunder entydige mærkningsregler.

Alle bør sikres adgang til sikre og sunde fødevarer, hvor hvert led i fødevarekæden er produktansvarlig under en offentlig kontrolordning. Et varieret produktudbud – eksempelvis nicheprodukter eller økologiske – skal understøttes.

Landbrug er andet end fødevarer og landbrugslovgivningen børimødekomme et globaliseret og gradvist støttefrit marked. Landbrugsklyngens bidrag til fødevare-, energi- og forskningsproduktion bør videreudvikles. Der bør gælde bopælspligt for danske landbrug.

Europæisk fiskeri bør baseres på en effektiv biologisk rådgivning, hvor reguleringen bør være område-, arts- og fartøjsbestemt. Al fangst bør landes, og fiskeopdræt bør være muligt.

Transport af levende dyr bør ske under ordnede forhold. Dyretransporter bør reguleres på europæisk plan.

Du har sikkert både meninger og erfaringer på området, du ønsker, at dele med os andre. Du er derfor velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

 

Jeg ønsker et stærkt og frit erhvervsliv, fordi det er fundamentet for vores velfærd. Er du klar over det?

marts 21, 2018

Erhvervslivet bør have de bedst mulige forudsætninger for at konkurrere i Danmark såvel i UE´s indre marked som på globalt plan. En liberal erhvervspolitik bygger efter min mening på, at de private virksomheder er bedre til at udpege fremtidens produkter og vækstområder end offentlige myndigheder. Virksomhederne bør derfor have gode rammebetingelser til at kunne tjene penge, så de kan udvikle nye produkter og investere i nye produktioner.

Private virksomheder skal efter min mening IKKE have offentlige tilskud. Tilskud til virksomheder forvrider konkurrencen, fremmer ineffektivitet og fører til fejlinvesteringer. Det er bedre at fjerne tilskuddene og til gengæld lade virksomhederne beholde en større del af deres overskud ved at sætte skatterne ned.

Selvstændighedskultur!

Kilden til fornyelse er iværksætterne – såvel dem, der starter nye virksomheder som dem, der sætter nye ideer i gang med udgangspunkt i de eksisterende. Derfor skal der væregode vilkår for at etablere og drive selvstændig virksomhed. Det bør primært ske ved at sænke skatterne og afgifter, sikre risikovillig kapital og ledelse hjælp i opstartsfasen samt forenkle papirarbejde og regelstyring i forbindelse med etablering og drift af virksomhed.

Selvstændighedskulturen er rygraden i et frit samfund. Selvstændighedskultur udspringer af lysten, evnen, viljen og muligheden for selv at sætte ting i sving og til at klare sig uden offentlig hjælp og støtte fra det offentlige. Hvis vi skaber et folk, der er afhængigt af statstilskud, undergraver vi frihed og folkestyre.

Al lovgivning og alle regler bør være indrettet, så de så lidt som muligt hindrer privat initiativ og selvstændighed.

Uddannelsessystemet skal fremme selvstændighedskulturen. I valget af fag, undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder bør uddannelsesinstitutionerne give elever og studerende større mulighed for at opøve evnen til selv at tage initiativ og at skabe noget selvstændigt.

Har du lyst til, at berige os med dine erfaringer og meninger herom, er du meget velkommen til, at indskrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Jeg er tilhænger af Fri markedsøkonomi – hvad er du?!

marts 19, 2018

Fri markedsøkonomi er efter min mening et ubetinget gode, både fordi den mest effektivt kan opfylde vi menneskers individuelle ønsker og behov, og fordi den enkelte har en grundlæggende ret til frit at handle og indgå aftaler med andre mennesker.

Den frie markedsøkonomi sikrer den dynamik og fornyelse i samfundet, der giver vækst i såvel materielle som ikke-materielle værdier.

De offentlige indgreb i det frie marked bør begrænses mest muligt og koncentreres om foranstaltninger, der tjener til at øge den frie konkurrence samt smidiggøre og effektivisere den frie prisdannelse samt undgå monopoldannelser.

Vi bør føre en økonomisk politik, som tilstræber en stabil og holdbar vækst i beskæftigelsen. Den økonomiske politik bør bygge på fire hjørnestene:

  1. En lav inflation
  2. En lav rente
  3. En fast valutakurs
  4. Sunde og stabile offentlige finanser

Det skal altid kunne betale sig, at arbejde!

Fremgang i vores samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor bør samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vor konkurrenceevne sikres i fremtiden. Det er vigtigt for den eksport, der betaler vores velfærd. De offentlige ydelser til arbejdsduelige mennesker skal være indrettet, så det kan betale sig at arbejde.

Skattebyrden bør gradvis sænkes inden for rammerne af et skattestop. Hovedprioriteten bør være at sænke skatten på arbejdsindkomst. Regelsættet for opkrævning af skatter og afgifter bør konstant gøres mere forståeligt for os borgere og vores virksomheder. Skattelettelserne bør være finansierede, hvilket vil sige, at de ikke må medvirke til at øge den offentlige gæld. Det er væksten i den private sektor samt effektivisering (Work smarter, not harder) i den offentlige sektor, der skal sikre råderummet til skattelettelser.

Skattesystemet skal videst muligt undgå at forvride det frie marked. Skatterne må ikke være så høje, at de tilskynder mennesker, virksomheder og kapital til at forlade landet eller forbrugerne til at handle i udlandet. Vi bør lære af hinanden og arbejde efter Best practice, og ikke opfinde hjulet igen og igen. Tværkommunalt og tværregionalt samarbejde bør stå højt på alles lister fremover, til gavn for os alle.

Der er ingen tvivl om, at dette emne har mange holdninger og meninger. Du er derfor velkommen til, at dele dem med os andre, så vi alle kan lære heraf. Skriv derfor disse ind i kommentatorboksen herunder. Husk, et sobert sprog.

 

Du kan blive direktør på 10 minutter – vidste du det?

marts 14, 2018

Det er ganske let at blive virksomhedsejer i Danmark. Men skatte- og momsregler volder mange iværksættere problemer!

Hvad kan du nå på 10 minutter? At drikke en kop kaffe, at gå tur med hunden eller tjekke, om der er rullet noget nyt ind på de sociale medier. Du kan også blive virksomhedsejer. Faktisk skal man blot bruge sit NemID, en computer med Internetadgang til erhvervsportalen Virk.dk og 10 ledige minutter, så kan man kalde sig direktør.

Det er meget nemmere at oprette et selskab i Danmark, end i andre lande, hvor man måske skal gå fra kontor til kontor for at få godkendelser. I Danmark skal man bare forbinde et CPR-nummer med et virksomhedsnummer, og det kan man digitalt.

Så bliver det sværere!

Mens begyndelsen er nem, så venter efterfølgende det svære arbejde. For udover at drive virksomheden, når det kommer til produktion og salg, så skal man også have forstand på tal og regnskaber, og her kniber det mere for en del iværksættere. Af den store iværksætterundersøgelse, som Dansk Iværksætter Forening foretager hvert år, fremgår det af 2016-udgaven, at hele 40 pct. af landets iværksættere finder spørgsmålene om afregning af skat og moms svære at få styr på.

Det er begreber, der volder mange problemer. Det kan være svært at holde styr på, hvor mange af kronerne på virksomheden, som man reelt er herre over. Som tommelfingerregel plejer man at sige, at for hver 100 kr., man tjener, så går de 50 kr., til skat og moms.

Skatten er den samme!

Generelt gælder det, at dit selskab skal tilbageholde den skat, du som ansat skal betale. Beløbet bliver så senere indbetalt til Skat. Viser der sig at være overskud i selskabet, når året er gået, så skal der betales 22 pct. virksomhedsskat af beløbet. Det er typisk iværksætterselskaber, anpartsselskaber eller aktieselskaber, der betaler selskabsskat, mens enkeltmandsselskaber og interessentselskaber typisk beskattes som personlig indkomst. I sidstnævnte tilfælde kan man dog gøre brug af enten virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, hvis man ønsker det. Her er dog krav om en vis form for bogføring.

Der er en mulighed for at udlodde en del af et eventuelt overskud i et selskab til ejerne/aktionærene. Her er der tale om et udbytte, der typisk beskattes med 27 pct., op til 51.700 kr. og derefter 43 pct. Nogle af de bedste kilder til at skabe indsigt i skatte- og momsreglerne i forbindelse med en virksomhed finder man på ivaekst.dk og skat.dk.

Man hjælper staten med momsen!

Moms er en udfordring helt for sig selv. Mange opfatter moms, som noget man skal betale, men det kan være en god idé at se anderledes på de 25 pct., der skal tillægges en handels værdi. Man plejer, at beskrive moms sådan, at det er noget, man hjælper staten med at samle ind. Hvis man sælger for 100 kr., så samler man 25 kr., og dem får man lov til at beholde i tre måneder, før de skal afleveres.

Når momsen senere skal afregnes overfor Skat, så trækker man den moms, virksomheden har betalt, fra den moms, som virksomheden har indsamlet. Den del kan regnskabsprogrammer holde styr på. Beløbet indberettes på Skats hjemmeside. Har du ingen momsafregninger i perioden, er det vigtigt at nulindberette, da du ellers risikere en bøde.

Søg hjælp!

Der altså nok at holde styr på for en nystartet iværksætter, der også skal sikre sig, af virksomheden bevæger sig i den rigtige retning. Og det er trods alt det vigtigste.  Og jeg mener derfor, at det er værd at betale en revisor eller bogholder for at hjælpe dig med tallene, så du er fri til at koncentrere dig om resten af forretningen.  Jeg har mødt en iværksætter, der havde glemt, at der skulle svares moms og skat af indtægterne, og pludselig stod han med en regning, der gjorde, at han reelt måtte lukke. Hvis det ikke er ens kerneområde, ville jeg skynde mig at finde hjælp.

Sådan bliver du virksomhedsejer:

  • Gå ind på Virk.dk og find linket “start virksomhed
  • Hav dit NemID-kort parat og indtast de påkrævede oplysninger.
  • Vælg virksomhedsform (det er gratis at starte enkeltmandsvirksomhed, øvrige selskaber koster et gebyr)
  • Når du registrerer dig får du automatisk et momsnummer, hvis du sætter kryds ved momsregistrering (omsætning under 50.000 kr. pr. år er ikke momspligtig).
  • Når registreringen er godkendt, kan du bestille NemID til virksomheden, bestille Nem Konto og oprette en digital postkasse.
  • (Kilde: http://www.opr-virksomhedslån.dk)

Iværksætteri og drift kræver viden, og har du en sådan eller erfaring på området, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Forskning og uddannelse bør øges! Hvad er din holdning?

marts 13, 2018

I kraft af en ambitiøs forskningspolitik, der fremmer vækst og fornyelse, bør Danmark efter min mening bringe sig internationalt i front som førende vidensamfund præget af fleksibilitet og hurtig omstillingsevne.

Danmark bør være et centrum for udnyttelse af forskning og viden. Såvel hver for sig som i forpligtende samarbejde bør forskningsinstitutioner og erhvervsliv bidrage hertil. Danmark bør satse på høj kvalitet og højteknologi. Indsatsen bør prioriteres ved at forske i dybden mere end i bredden, og vi bør indgå på eliteplan i det internationale forskningssamarbejde.

Efter min mening bør danske universiteter tilhøre den internationale elite. Kvaliteten af såvel grundforskiningen som den anvendte forskning og den forskningsbaserede undervisning og uddannelse bør være på højeste niveau til gavn for de studerende og hele vores samfund.

Kvaliteten bør fremmes ved at lade forskningsinstitutionerne konkurrere om bevillingerne herunder også konkurere på europæisk plan om EU´s forskningsbevillinger. Forskere, universiteter og virksomheder bør have incitamenter til at omsætte deres forskning til produktion til gavn for hele det danske samfund.

Grundforskning er en forudsætning for at skabe langsigtede forskningsresultater og sikre førende forskningsmiljøer i fremtiden. Derfor bør der afsættes både faste midler og konkurrenceudsatte midler for at sikre såvel stabilitet som kvalitet i forskningen.

Teknologiens muligheder!

Vor velstand er afhængig af, hvor produktive og kreative vi er. Danmark er et moderne velstående samfund, fordi danskerne hele tiden dygtiggør sig og tager nye teknologier i brug. Ny teknologi er ubetinget en fordel for menneskene. Det er ikke teknologien som sådan, der rummer problemer, men vi menneskers brug af teknologien. Ny teknologi kan f. eks. bruges til at øge befolkningens sundhedstilstand, mindske miljøproblemer osv.

Danmark bør stræbe efter at fastholde en position som selvforsynende med energi. Et uændret træk på naturens kul-, olie – og gasforekomster truer med at forringe miljø og levevilkår for fremtidens generationer. En omlægning af den globale energiforsyning væk fra kul, olie og gas er derfor nødvendig. Liberaliseringer og frie markeder for energi skal sikre en mere effektiv udnyttelse af energiressourcer og øge anvendelse af bæredygtige energiformer.

Jeg ønsker, at Danmark bevarer og udbygger sin position som en førende nation inden for udvikling og anvendelse af miljøvenlige energiformer. Derfor bør forskning i blandt andet bioenergi styrkes for at sikre en effektiv udnyttelse af biomasse af restprodukter fra industri og landbrug. Den teknologiske udvikling skal sikre øget anvendelse af bioenergi i Danmark.

Din erfaring og mening indenfor emnet er du meget velkommen til, at dele med os andre, så vi alle kan blive klogere på området, ved at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Vidste du, at Eksporten af lægemidler trækker væksten inden for sundhedsindustrien?

marts 6, 2018

Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!

Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.

Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .

Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!

Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.

Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.

Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske  konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.

Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.

Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.

Sundhedsindustriens eksport rejser længere ud-vidste du det?

marts 2, 2018

Vejen til kunden er i gennemsnit længere for lægemidler end øvrige produkter.

I 2016 rejste et dansk lægemiddelprodukt i gennemsnit 4.830 km fra Danmark til køberen i udlandet. Det svarer til afstanden mellem København og Dubai. Til sammenligning rejste et andet dansk produkt 2.600 km i gennemsnit. Den længere afstand skyldes blandt andet, at lægemidler har en højere værdi per kilogram end mange andre produkter (hvilket mindsker betydningen af transportomkostningerne) og det faktum, at branchen laver unikke produkter, som efterspørges over hele verden og i stigende grad fra fjernmarkeder i Asien og Nordafrika.

Kina kan fordoble sin markedsandel i 2035

DI har lavet en eksportmodel, som kan forklare størstedelen af de forskelle, der er i eksporten til forskellige lande ud fra faktorer som for eksempel velstandsniveau, andel ældre i befolkningen og afstand til Danmark. Modellen kan give et fingerpeg om, hvilke lande der vil udgøre de vigtigste eksportmarkeder i fremtiden.

Beregningerne viser, at USA fortsat skønnes at være det vigtigste land for den danske sundhedsindustri i 2035 med en andel på godt en fjerdedel af eksporten – ligesom i dag. Forudsat, at Trump ikke begynder, at lave importtold også for denne sektor.

Kina vil til gengæld kunne godt fordoble sin markedsandel i de kommende år. Kinas andel af sundhedseksporten skønnes at stige fra 5 pct, i dag til 11 pct, i 2035 drevet af flere ældre i befolkningen og en større købekraft. Inden, Tyrkiet og Sydkoreas andele af den danske sundhedseksport forventes også at stige betragteligt frem mod 2035, og de tre lande kan blive blandt de 20 vigtigste markeder for sundhedsindustrien.

Vore nærmarkeder vil dog fortsat have stor betydning i 2035. Tyskland og Sverige vil henholdsvis være det tredje- og fjerdestørste marked om 18 år.

Markeder langt fra Danmark kan få endnu større betydning

Over de seneste årtider har afstanden fra Danmark til et andet land betydet mindre og mindre for dansk eksport blandt andet som følge af faldende transportomkostninger og færre handelsbarrierer. Denne udvikling må ventes at forsætte. Da modellen ikke tager højde for dette, er det muligt, at eksempelvis Indien og Sydkorea kan gøre Kina følgeskab i top-10-listen over de vigtigste eksportmarkeder for den danske sundhedsindustri om 15-20 år.

Fremgang i beskæftigelsen.

Den øgede eksport i sundhedsindustrien har betydet, at branchen har kunnet ansætte flere mennesker hvert år siden 2008. Beskæftigelsen er desuden steget mere end hos det øvrige erhvervsliv.

I 2008 var antallet af fuldtidsbeskæftigede i sundhedsindustrien godt 39.000 personer, Detter er siden øget med 16 pct. til kap 46.000 personer i 2015. Jobvæksten vidner om, at sundhedsindustrien er meget lidt konjunkturfølsom og med til at stabilisere dansk økonomi ved tilbageslag.

Har du eksporterfaring og viden herom, du gerne vil dele med os andre, så vi alle kan blive klogere på området, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.