Den danske skibsflåde har til min store glæde fået vokseværk!

Med en fortid i det kgl. Søværn´s Fregat Eskadrille samt efterfølgende Officér i først det navnkundige rederi J.Lauritzen AS og sidst i Mærsk Supply Service har jeg stor kærlighed til det blå erhverv. Det er derfor med stor glæde, at jeg nu oplever, at flåden igen vokser efter mange års nedgang.

Danmark har nu rykket sig fra en 18. til en 13.-plads på listen over stater, hvor flest skibe sejler med nationens flag. (kilde: Ritzau og IHS Seaweb.Danske rederier).

Dannebrogs andel af verdens handelsflåde er vokset i de seneste år. Både på grund af flere skibe under dansk flag , men især fordi de gigantiske containerskibe er vokset i størrelse. Alligevel hører kun godt en fjerdedel af de danske rederiers skibe under dansk flag. Mange andre sejler med bekvemmelighedsflag fra eksotiske lande, der har lavere skatter eller stiller færre krav.

Mærsk har været med til at hæve tallet ved at hejse danske flag på sine nye gigantiske skibe, og i januar meldte et andet større redri, J.Laurizen, sig ogsp klar til at få flere fartøjer under den rød-hvide fane.

I et forsøg på at få nationen til at fylde mere på søkortet har regeringen for nylig lagt op til at sløjfe en afgift og forenkle andre krav.

“Det er mit håb, at den positive ændring, der har været i de senere år, som er meget pro-business,vil fortsætte, for så vil Danmark stå endnu stærkere, når vi skal vurdere flagskifter, så vi som en dansk virksomhed kan få flere skibe under dansk flag,” siger direktør Mads Peter Zacho fra mit gamle rederi Lauritzen.

Det blå Danmark

  • Shipping og brancherne omkring er et af de allerstørste erhverv i Danmark.
  • Danmark har samtidig en af de største handelsflåder i verden takket være store rederier som Mærsk, Norden, DFDS og Lauritzen.
  • Mærsk driver verdens største flåde af containerskibe, men også inden for tankskibe, færger og specialiserede servicefartøjer rangerer danske skibe højt på listerne.
  • Danmark er nummer 7 på verdensranglisten målt på, hvor mange skibe danske selskaber driver.
  • Kigger men i stedet på, hvor skibene harr flag, ligger Danmark som nummer 13.

Har du også kærlighed til det blå erhverv, og erfaringer samt oplysninger herom, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Tags: ,

Skriv en kommentar