Archive for februar 2018

Global vækst – sundheds-industriens eksport er rekordhøj. Vidste du det?

februar 27, 2018

Eksporten af danske sundhedsprodukter var i 2016 rekordhøj. Især Nordamerika og Asien bidrager til væksten i sundhedsindustrien. Markeder langt fra Danmark betyder mere og mere – en udvikling, der skønnes at fortsætte fremover, hvilket glæder en tidligere mangeårig eksportmand som jeg.

Eksporten er steget med 63 pct. siden 2010!

Udlandet køber stadig flere danske sundhedsprodukter. Fra 2010 til 2016 har danske virksomheder øget eksporten af lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr fra 66 mia. kr. 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 63 pct. Til sammenligning er den øvrige danske vareeksport vokset med 11 pct. i de seneste seks år. Den positive udvikling skyldes især en øget eksport til Asien og Nordamerika.

Sundhedsindustrien skaber fremgang i dansk eksport!

Den danske sundhedsindustri fylder mere i dansk eksport end nogensinde før. Hver gang Danmark solgte varer for 100 kr. i 2010, stod sundhedsindustrien for 12 kr. Den store vækst i branchens eksport har medført, at sundhedsindustrien i 2016 stod for 17 kr. ud af 100 kr.

Størst fremgang i salget til USA!

I de seneste seks år er eksporten af sundhedsprodukter øget til alle dele af verden med undtagelse af Oceanien. Højst har væksten været i Nordamerika, hvor eksporten er mere end fordoblet fra 14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016. Dermed er betydningen af Nordamerika for den danske sundhedsindustri steget. For hver 100 kr., er den danske sundhedsindustri bragte hjem til Danmark i 2016, kom 28 kr., fra Nordamerika – i 2010 var det 22 kr.

Det er primært USA, som driver den positive udvikling i eksporten til Nordamerika. USA er med stor margin det land i verden, som køber flest danske sundhedsprodukter. Derudover er USA det land, hvor fremgangen i eksporten har været størst i de seneste seks år. I 2016 solgte den danske sundhedsindustri for 28 mia. kr., til USA, hvilket er 26 pct. af sundhedsindustriens eksport. Til sammenligning stod USA for 8 pct., af den samlede danske vareeksport.

Eksporten til Japan og Kina stiger også betragteligt!

Japan og Kina har ligesom USA øget købet af danske sundhedsprodukter betragteligt. Fra 2010 til 2016 har sundhedsindustrien øget eksporten til Japan og Kina med henholdsvis 12 og 13 pct. om året. I samme periode er eksporten til EU15-landene steget med 4 pct. om året*

*Ud af sundhedsindustriens eksport på 108,3 mia. kr. er 5,8 mia. kr. skjult af fortrolighedshensyn (diskretioneret). Ud fra andre kilder formodes en del af denne eksport at gå til Kina, hvorfor eksporten til Kina højst sandsynligt undervurderes her.

 

Jeg ønsker mig et fleksibelt arbejdsmarked – hvad er din holdning?

februar 20, 2018

I min verden skal det kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig og at deltage i aktive tilbud frem for at være på passiv forsørgelse, og det skal kunne betale sig at være med i forsikrings- og pensionsordninger og spare op.

Jeg mener det offentlige skal sikre et grundlæggende sikkerhedsnet for alle, der på grund af ledighed eller sygdom har mistet deres indtægtsgrundlag i en kortere eller længere periode, og jeg går ind for fri konkurrence om leveringen af arbejdsløshedsforsikringer, så alle lønmodtagere får størst mulig frihed til selv at vælge det bedste tilbud. De offentlige ydelser kan suppleres med private forsikringsordninger. den enkelte lønmodtager skal således gennem forsikring frit kunne vælge den dækning, som passer bedst til den enkeltes situation.

Desuden mener jeg, at det enkelte menneske har et personligt ansvar for at forsørge sig og sine. Arbejdsløshedsunderstøttelsen og lignende må ikke udvikle sig til borgerløn, hvor den enkelte får ret til en ydelse fra staten uden et modsvarende krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvad enten der er tale om dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser, skal det offentlige altid søge at få borgeren tilbage i hel eller delvis selvforsørgelse. Det er ikke rimeligt, at man kan gå over 19 år hjemme uden at deltage i samfundets drift, fordi man ikke har lært sig dansk.

Arbejdsmiljø – Investér før det sker!

Målsætningen for en ordentlig arbejdsmiljøpolitik er efter min mening, at forebygge arbejdsskader og skabe den bedst mulige sikkerhed på alle arbejdspladser. Og arbejdsmiljøforskning skal bidrage til en aktiv udvikling af mere sikre danske arbejdspladser. Det kræver en målrettet samfundsmæssig indsats. Det er et fælles ansvar for både ledelse og medarbejdere at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der også skaber plads til mennesker uden fuld erhvervsevne.

For at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomhederne bør lovgiverne fastsætte minimumskrav til et godt arbejdsmiljø. På europæisk plan bør EU fortsætte med at udvikle sin arbejdsmiljøpolitik med minimumsregler, lave grænseværdier og miljørigtige standarder.

Folkepension er for alle.

Det er efter min mening vigtigt at det offentlige skal sikre de ældre en ensartet grundpension uanset indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis den enkelte derudover ønsker en højere pension end folkepensionen, skal der være gunstige muligheder for privat opsparing til pension. den enkelte pensionssparer skal sikres et reelt frit valg mellem forskellige pensionsordninger.

Pensionssystemet bør give mulighed for fleksibel pensionsalder og en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at flere leveår også omsættes til flere år på arbejdsmarkedet.

Foreningsfrihed og aftalefrihed!

For at få flest mulige i arbejde mener jeg, at det er nødvendigt med et frit arbejdsmarked, hvor lønnen afspejler den enkeltes indsats, hvor der ikke er faglige skranker eller organisatorisk monopolisering, og hvor arbejdstiden er fleksibel og afpasset den enkelte virksomheds og den enkelte ansattes ønsker og behov. Et frit arbejdsmarked er baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningsmagten skal derfor blande sig mindst muligt i arbejdsmarkedets forhold.

Imidlertid er det Folketingets opgave at sikre foreningsfriheden og den frie og lige adgang til job og erhverv, samt medlemskab af faglige organisationer reelt er frivilligt. Adgangen til job eller at drive erhverv må ikke gøres afhængig af, at man er medlem af en bestemt organisation. Organisations Tvang må således ikke være tilladt.

Du er velkommen til, at indskrive dine bemærkninger og konstruktive meninger herunder i kommentatorboksen om emnet, så længe sproget holdes i en sober tone.

 

Global Handel – er en vej ud af fattigdom!

februar 12, 2018

Mit liv har på mange områder været præget af globalitet, og derfor også af frihandel. Den globale handel er både et resultat af mange års bevidste politiske valg i form af lavere toldsatser, fri kapitalbevægelse m.m., men også et resultat af, at vi borgere har udnyttet de mange nye muligheder.

Vort land har akkurat som andre åbne samfund valgt at blive rigere gennem globalisering ved at øge virksomhedernes og vores muligheder på internationale markeder, frem for at begrænse vore muligheder i planøkonomiske, lukkede samfund.

Den globale handel gør det muligt at specialisere sig, producere de varer og tjenester, man er relativt bedst til, og derefter handle med andre. Det øger vor velstand og skaber dermed større  økonomisk frihed og selvstændighed for os mennesker og lande. Verden har brug for økonomisk vækst – først og fremmest af hensyn til de fattigste mennesker i de fattigste lande. Som liberal ser jeg lyst på fremvæksten af den globale handel, fordi jeg har tillid til, at alle kan bidrage med noget i den internationale arbejdsdeling.

Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand. Det sikrer nemlig, at vi kan specialisere os, så varer, tjenesteydelser m.m., produceres dér, hvor de produceres forholdsvis bedst.

Danmark bør derfor efter min mening gennem EU og WTO arbejde målrettet for en åben handelspolitik, hvor handelshindringer fjernes. Handel gavner altid de mere frisindede kræfter. Handel er med til at fremelske demokratiske og velstående “åbne samfund”. Handelssanktioner skal derfor bruges med varsomhed.

En vej ud af fattigdom!

Fri handel er efter min mening en af de vigtigste veje ud af fattigdom og har allerede løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Derfor skal udviklingslandene have fri adgang til verdensmarkedet uden told andre forhindringer for deres varer, ligesom de aller fattigste lande har til EU´s markeder.

Mange udviklingslande har høje toldsatser, krav om importlicenser, langsom toldbehandling og besværlige procedurer – også overfor andre ulande. Udviklingslandende bør derfor anspores til at åbne deres økonomier og fremme frihandel mellem hinanden.

Danmark bør være blandt de lande i verden, der yder mest og bedst udviklingsbistand pr. indbygger. Som et af verdens rigeste lande bør Danmark bidrage til at hjælpe udviklingslandene i gang med en økonomisk udvikling, der fremmer frihandel og åbenhed.

Hovedparten af dansk udviklingsbistand bør gives bilateralt – direkte fra Danmark og til modtagerlandet. Dansk udviklingsbistand bør primært gå til økonomisk vækst og bedre markedsadgang, god demokratisk regeringsførelse, en sundere og bedre uddannet befolkning og et bæredygtigt miljø.

De lande, som modtager vores ulandsbistand, skal leve op til en række krav om overholdelse af fundamentale menneskerettigheder – dvs, frihedsrettighederne samt om bekæmpelse af korruption.

For at sikre politisk gennemslagskraft i programsamarbejdslandene og optimal udnyttelse af ressourcerne skal den danske bistand koncentreres på få lande og få områder, og bistanden skal løbende revurderes.

Du har sikkert også nogle erfaringer på området, du gerne vil berige os med, hvorfor du er meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Den danske skibsflåde har til min store glæde fået vokseværk!

februar 8, 2018

Med en fortid i det kgl. Søværn´s Fregat Eskadrille samt efterfølgende Officér i først det navnkundige rederi J.Lauritzen AS og sidst i Mærsk Supply Service har jeg stor kærlighed til det blå erhverv. Det er derfor med stor glæde, at jeg nu oplever, at flåden igen vokser efter mange års nedgang.

Danmark har nu rykket sig fra en 18. til en 13.-plads på listen over stater, hvor flest skibe sejler med nationens flag. (kilde: Ritzau og IHS Seaweb.Danske rederier).

Dannebrogs andel af verdens handelsflåde er vokset i de seneste år. Både på grund af flere skibe under dansk flag , men især fordi de gigantiske containerskibe er vokset i størrelse. Alligevel hører kun godt en fjerdedel af de danske rederiers skibe under dansk flag. Mange andre sejler med bekvemmelighedsflag fra eksotiske lande, der har lavere skatter eller stiller færre krav.

Mærsk har været med til at hæve tallet ved at hejse danske flag på sine nye gigantiske skibe, og i januar meldte et andet større redri, J.Laurizen, sig ogsp klar til at få flere fartøjer under den rød-hvide fane.

I et forsøg på at få nationen til at fylde mere på søkortet har regeringen for nylig lagt op til at sløjfe en afgift og forenkle andre krav.

“Det er mit håb, at den positive ændring, der har været i de senere år, som er meget pro-business,vil fortsætte, for så vil Danmark stå endnu stærkere, når vi skal vurdere flagskifter, så vi som en dansk virksomhed kan få flere skibe under dansk flag,” siger direktør Mads Peter Zacho fra mit gamle rederi Lauritzen.

Det blå Danmark

  • Shipping og brancherne omkring er et af de allerstørste erhverv i Danmark.
  • Danmark har samtidig en af de største handelsflåder i verden takket være store rederier som Mærsk, Norden, DFDS og Lauritzen.
  • Mærsk driver verdens største flåde af containerskibe, men også inden for tankskibe, færger og specialiserede servicefartøjer rangerer danske skibe højt på listerne.
  • Danmark er nummer 7 på verdensranglisten målt på, hvor mange skibe danske selskaber driver.
  • Kigger men i stedet på, hvor skibene harr flag, ligger Danmark som nummer 13.

Har du også kærlighed til det blå erhverv, og erfaringer samt oplysninger herom, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Jeg tager hatten af for Aabenraa kommune – der investerer og får flere i job!

februar 4, 2018

Samme unge mand i forskellige jobs i forskellige brancher!

“Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa på Danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område”, siger Thomas Andersen, borgmester i Aabenraa.

Efter år med stigende ledighed og årlige overskridelser af budgetterne besluttede Aabenraa Kommune i 2013 at gå nye veje i stedet for at spare sig til bedre budgetter valgte kommunen at investere i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere.

Efter vellykkede projekter med de jobparate kom turen i 2016 til de aktivitetsparate, der typisk var psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Kommunen satte 68 mio. kr. af over tre år, heraf 17 mio. kr. i 2016.

Pengene går til flere medarbejdere, især socialrådgivere, i jobcentret og nye indsatser for borgere, der kæmper med for eksempel misbrug, angst eller smerter. Jobcentrets medarbejdere får dermed bedre tid til den enkelte borger og mulighed for at arbejde sammen med andre fagpersoner om en samlet indsats, der tager hånd om borgernes forskellige problemer.

Målsætning

Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp efter tre år.

Hvad har kommunen gjort?

  • Antallet af sager per socialrådgiver er nedbragt fra 80+ til 45
  • Individuelle planer for de ledige med f-eks. psykologbehandling, fysioterapi og opkvalificering
  • Mere tid til samtaler med borgeren og opfølgning på indsatsen.

Resultatet efter første år:

  • Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp
  • Hver anden af de tidligere aktivitetsparate er nu selvforsørgede
  • 6,4 mio. kr. mere i kommunekassen

Kilde: Aabenraa Kommunes KIK-projekt

Har du også erfaringer eller informationer, du gerne vil berige os andre med, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Er du klar over, hvor vigtig sundhedsindustrien er for dansk økonomi?

februar 3, 2018

Medicin og celler i en abstrakt videnskabelig baggrund

Uden medicinalindustriens vækst ville Danmark være 81,5 mia. kr. fattigere!

Sundhedsindustrien fylder stadig mere i dansk økonomi og bidrager væsentligt til vækst og beskæftigelse i samfundet. Sundhedsindustriens største branche målt på både eksport og beskæftigelse er medicinalindustrien.

I mange år har medicinalindustrien været i fremgang, hvilket har bidraget til øget beskæftigelse og produktion i dansk økonomi.

Sundhedsindustrien er en vækstmotor, der kræver gode rammevilkår.

Sundhedsindustrien er en vigtig vækstmotor for dansk økonomi. Det er derfor også afgørende, at vi fortsat udvikler og styrker de danske rammevilkår for sundhedsindustrien. Det er en innovativ industri, som kontinuerligt søger at skabe nye og bedre produkter og behandlingsmuligheder for patienter i hele verden. For at kunne fastholde en høj kvalitetsudvikling og fortsat øge eksporten er det afgørende, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det er samtidig en meget internationale industri, der er kendetegnet ved hurtig at kunne flytte ud af landet, vis et naboland tilbyder bedre vilkår for virksomhederne.

Jeg skal derfor her opfordrer til en ambitiøs vækstplan.

Regeringen skal derfor her opfordres til at fremlægge en ambitiøs strategi for sundhedsindustrien på baggrund af vækstteam for life sciences anbefalinger.

Fremgang i beskæftigelsen

Den øgede eksport i sundhedsindustrien har betydet, at branchen har kunnet ansætte flere mennesker hvert år siden 2008. Beskæftigelsen er desuden steget med mere end hos det øvrige erhvervsliv.

I 2008 var antallet af fuldstidsbeskæftigede i sundhedsindustrien godt 39.000 personer. Dette er siden øget med 16 pct. til knap 46.000 beskæftigede i 2015. Jobvæksten vidner om, at sundhedsindustrien er meget lidt konjunkturfølsom og med til at stabilisere dansk økonomi ved tilbageslag. Til sammenligning faldt den samlede beskæftigelse i samme periode med 0,5 pct.

Siden 2015 har der været en betydelig vækst i beskæftigelsen, der ifølge nationalregnskabet steg 1,7 pct. i 2016 og fortsat stigende i 2017.

Området omfatter: Lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr.

Branchen tørster nu efter kvalificeret arbejdskraft på alle områder i nævnte produktionsområder samt på forskningsområdet indenfor samme. Det er derfor yderst vigtigt, at disse er til rådighed fremover, da det eller vil nødvendiggøre en udflytning til områder, hvor denne arbejdskraft er til rådighed.

Dine kommentarer hertil samt eventuelle gode løsningsforslag er du meget velkommen til, at indskrive herunder i kommentatorboksen.