Under ægteskabet er der fælleseje, medmindre andet er aftalt. Fælleseje er et familieretligt begreb, der får betydning, hvis man bliver skilt eller separeret.
Under ægteskabet råder hver part over sin egen formue, og ægtefællerne hæfter ikke for hinandens gæld over for eksempelvis kreditorer. Ægtefællerne kan eje noget i fællesskab, eksempelvis et hus eller en virksomhed, og i det tilfælde er der tale om sameje. Hvis huset står i mandens navn, og hustruen driver virksomheden, eller omvendt, kan kreditorerne i virksomheden ikke gøre udlæg i huset.
Særeje betyder, at man indgår en ægtepagt i sit ægteskab om, hvad der ikke skal deles, hvis man en dag bliver separeret eller skilt eller ved død. Ægtepagten skal tinglyses.
Grundlæggende kan man vælge mellem to slags særeje:
- Fuldstændig særeje
- Og skilsmissesæreje
Ved skilsmisse og under ægteskabet har begge særejeformer den virkning, at der ikke skal ske en deling af særejet ved en eventuel separatition eller skilsmisse.
Forskellen opstår, når den ene part dør. Ved fuldstændig særeje vil den afdøde ægtefælles værdier fortsat være særeje, og det betyder, at den efterladte ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo. I dag vælges ofte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Det betyder, at man har særeje ved skilsmisse, og at den længstlevendes formue er særeje, mens førstafdødes formue blive fælleseje og længstlevende kan vente med at skifte.
Man opretter et testamente, hvis man har bestemte ønsker til delingen af formuen efter sin død.
Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte du ønsker, at dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Skriv en kommentar