Archive for december 2017

Vær opmærksom på de forskellige ejerformer!

december 29, 2017

Under ægteskabet er der fælleseje, medmindre andet er aftalt. Fælleseje er et familieretligt begreb, der får betydning, hvis man bliver skilt eller separeret.

Under ægteskabet råder hver part over sin egen formue, og ægtefællerne hæfter ikke for hinandens gæld over for eksempelvis kreditorer. Ægtefællerne kan eje noget i fællesskab, eksempelvis et hus eller en virksomhed, og i det tilfælde er der tale om sameje. Hvis huset står i mandens navn, og hustruen driver virksomheden, eller omvendt, kan kreditorerne i virksomheden ikke gøre udlæg i huset.

Særeje betyder, at man indgår en ægtepagt i sit ægteskab om, hvad der ikke skal deles, hvis man en dag bliver separeret eller skilt eller ved død. Ægtepagten skal tinglyses.

Grundlæggende kan man vælge mellem to slags særeje:

  • Fuldstændig særeje
  • Og skilsmissesæreje

Ved skilsmisse og under ægteskabet har begge særejeformer den virkning, at der ikke skal ske en deling af særejet ved en eventuel separatition eller skilsmisse.

Forskellen opstår, når den ene part dør. Ved fuldstændig særeje vil den afdøde ægtefælles værdier fortsat være særeje, og det betyder, at den efterladte ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo. I dag vælges ofte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Det betyder, at man har særeje ved skilsmisse, og at den længstlevendes formue er særeje, mens førstafdødes formue blive fælleseje og længstlevende kan vente med at skifte.

Man opretter et testamente, hvis man har bestemte ønsker til delingen af formuen efter sin død.

Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte du ønsker, at dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Hvad med din virksomhed ved skilsmisse eller dødsfald?

december 13, 2017

Statistikken siger, at mange ægtepar bliver skilt. Det sker også for virksomhedsejere. Situationen kan meget nemt true virksomheders økonomi og dermed dens fortsatte drift, når der oven i problemerne med ægteskabets opløsning eller dødsfald rejses en masse spørgsmål om virksomhedens værdi og deling af denne.

Hvordan skal din virksomhed drives videre, hvis du enten bliver skilt fra din ægtefælle, eller en af jer dør?

Hvilke regler gælder for deling af værdien i virksomheden i disse tilfælde? Disse spørgsmål stiller man sjældent sig selv i hverdagen, men de er vigtige at forholde sig til. Det bliver ikke nemmere, hvis I er flere om at drive en virksomhed sammen, og en af ejerne bliver skilt. Det sker desværre også, at mange virksomhedsejere dør, mens de stadig driver virksomhed, og generationsskiftet ikke er på plads.

Jeg skal derfor her påpege vigtigheden af at tænke tingene igennem og få papirerne på plads, før det går galt. Som udgangspunkt har man fælleseje i ægteskabet. Bliver man skilt, skal værdierne som udgangspunkt deles, så begge parter får værdier svarende til halvdelen af den fælles formue.

Ved skilsmisse indgår værdien af virksomheden som udgangspunkt i den formue, der skal deles. Det gælder både værdien af maskiner, inventar, igangværende arbejder og goodwill. Drejer det sig om et selskab, skal man ligeledes beregne værdien af ejerandelen af selskabet. Ved skilsmisser er det sædvanligt, at den part, der driver virksomheden, køber den anden part ud.

Det betyder ofte, at man som virksomhedsejer må i banken for at låne penge til at købe den anden part ud. Det kan blive svært at låne de penge, hvis virksomheden eller virksomhedsejeren i forvejen har stor gæld. Og driver man en personligt ejet virksomhed, kan man ikke uden risiko for skattemæssige konsekvenser stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for et privat lån.

Muligt at indgå aftale om særeje.

For at undgå at skulle dele værdien af virksomheden ved skilsmisse kan du indgå en aftale om særeje. De aktiver og værdier, som særejet omfatter, skal ikke indgå i bodelingen, og konsekvensen af skilsmissen får alt andet lige mindre betydning for virksomheden. Er I flere ejere af en virksomhed, aftales det ofte, at hver medejer skal have sin andel af virksomheden i særeje. På den måde undgår I, at en af medejerne pludselig kommer i finansiel knibe, fordi der skal findes penge til at betale en tidligere ægtefælle ud.

Det bedste råd er at sørge for at indgå og oprette aftale om særeje allerede ved virksomhedens opstart og ellers få lavet aftalen så hurtigt som muligt derefter. Formålet med aftalen er ikke at stille den enepart bedre end den anden. Er det manden, der er selvstændig, kan man for eksempel aftale, at manden kan få virksomheden i særeje, mens konen kan få huset i særeje.

Der findes forskellige former for særeje. Ofte vælges en model, hvor du kan aftale, at du ved skilsmisse undlader at dele virksomheden og samtidig sikrer, at dern længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis den anden ægtefælle dør.

Det kan være en god idé at oprette testamente.

Det sker desværre hyppigt, at en virksomhedsejer dør, uden at der ligger en plan for et generationsskifte klar. Sker det, vil virksomheden indgå i boet, der deles efter arveloven. Det kan derfor ofte være en god idé at oprette et testamente. Et testamente og et eventuelt særeje kan sikre begge parter i ægteskabet, arvingerne og virksomhedens fremtid.

Aftaler skal laves rigtigt. Vi ser eksempler på, at man mellem to ejere aftaler, at den ene part skal kunne købe den anden parts halvdel til en i forvejen fastsat pris, hvis den anden part dør. En sådan aftale er ikke gyldig, for man kan ikke via en ejeraftale lave en sådan aftale, der forpligter boet.

Det er derfor også relevant at få gennemgået ejeraftalen, samtidig med at man kigger på emner som særeje og testamente. Det kan være vanskeligt at tale om emner som død og skilsmisse. Derfor udsættes samtaler og beslutninger ofte alt for længe. Find derfor i god tid ud af, om det er relevant for dig at få lavet aftaler om særeje, og om du skal have lavet et testamente, der sikrer ro om virksomheden.

Tag derfor gerne din revisor med på råd, når du skal sikre dig overblik over din økonomi, og når du skal finde ud af, hvor meget din virksomhed er værd, inden du taler med din advokat om testamente og særejeægtepagt.

Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte emne, er du meget velkommen til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Er der ikke en der kan tage over?

december 7, 2017

Da børnene var små, var de vilde med at komme med dig på arbejde.

Da de blev lidt større, var de glade for at kunne tjene en skilling ved at gå til hånde.

Da de blev lidt større endnu, kunne du glæde dig over, at de begyndte at uddanne sig i den rigtige retning. Og nu er de klar til at drive din virksomhed videre-eller også har de mistet interessen og er godt på vej mod karrierer i andre brancher.

Så nu er du pludselig helt alene om det igen. Lange dage og ensomme aftener på kontoret med arbejdsopgaver, ingen andre ved noget om. Og ikke mindst et livsværk, du helst ikke vil slippe. Alligevel skal afløseren findes – i familien, i virksomheden eller udefra.

Men det er ikke bare et spørgsmål om, hvem der skal tage over. Det er også et spørgsmål om hvordan og ikke mindst hvornår. For et generationsskifte kan være indviklet og tager tid. Derfor er en god forberedelse vigtig for at få en vellykket proces og et optimalt resultat.

KD Erhvervs Formidling kan hjælpe dig godt på vej med at finde din afløser. Vi har den nødvendige erfaring og netværk hertil. Det finansielle og juraen samarbejder vi med din bank og din advokat om. Du kan kontakte undertegnede på 22 82 13 15 eller kurtdamsted@gmail.com for aftale om uforpligtende møde.

Har du egne erfaringer, du gerne vil dele med os andre vedrørende generationsskifte, er du meget velkommen til, at dele dem herunder i kommentator boksen.