Archive for november 2015

De 7 kommunegrupper!

november 23, 2015

Flere kommuner har peget på, at det væsentligste potentiale ligger i at se på tværs af den traditionelle sektoropdeling og identificere gevinster ved bedre samarbejde op tværs af sektorerne og dermed få større effekt/undgå overlappende indsatser.

For at understøtte det tværgående perspektiv er der derfor lagt op til at definere nogle tværgående grupper, mens andre grupper følger den mere traditionelle sektorafgrænsning.

Det er vigtigt at understrege, at gruppeinddelingen ikke har til formål at afskære idéer, der ikke går på tværs (der kan meget vel være potentiale på de enkelte sektorområder, der indgår i tværgående grupper) – formålet er alene at understøtte, at de tværgående initiativer bliver bragt frem.

Jeg vil kort nævne dem her, og vil i efterfølgende post beskrive dem lidt nærmere.

  1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne
  2. Teknik, miljø og tværgående drift
  3. Det specialiserede voksenområde
  4. Koblingen mellem arbejdsmarkeds-, sundheds-, social-, og familieområdet
  5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, ungdomsuddannelser og udsatte børn og unge
  6. Integration
  7. Administration, digitalisering og indkøb

Venstres Landsmøde 2015 i Herning!

november 22, 2015

Samtaler mellem Kurt Damsted og Minister for børn, undervisning og ligestilling, Politisk ordfører Ellemann, Skatteminister Karsten Lauritzen og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford ved Venstres Landsmøde 2015 i Herning.

Udover, at være delegeret fra Brøndby, hvor jeg er Gruppeformand for Venstres byrådsgruppe, er jeg også fungerende redaktør og referent for DPBCouncil vedrørende eksportnyt og kommercielt samarbejde mellem danske og sydasiasiske virksomheder.

Der var hektisk aktivitet på Landsmødet med besøg fra mange forskellige udenlandske ambassader og eksportvirksomheder samt CCIér – Chambers and Commercials Industries. Netværker som det er vigtigt at tale med og interesserer sig for.

 

 

 

Kommunegrupperne

november 19, 2015

Som led i det fælleskommune styrings- og effektiveringsprogram er det besluttet, at der i efteråret 2015 skal igangsættes en proces for at identificere initiativer og projekter, der skal kunne bidrage til at skabe politisk og økonomisk råderum i kommunerne. Der kan både være tale om forslag til initiativer og projekter, der umiddelbart indenfor de eksisterende lovgivningsmæssig rammer kan hjælpe den enkelte kommune i næste års og de efterfølgende års budgetlægninger, og om forslag som evt. skal spilles ind i økonomiforhandlingerne med regeringen i 2016 med henblik på at ændre rammerne for kommunernes opgaveløsning. Som led i denne proces etableres der i alt syv kommunegrupper.

Tilmelding og praktiske oplysninger.

Alle kommuner har mulighed for at tilmelde sig en eller flere kommunegrupper. I forbindelse med tilmeldingen opfordres kommunen til at give en kort begrundelse for deltagelsen i netop den – eller de – valgte kommunegruppe(r). Kommunegrupperne tilstræbes sammensat af deltagere, der i særlig grad har gjort sig erfaringer eller overvejelser omkring styring og effektivisering på de opgaveområder, som kommunegrupperne hver især omhandler.

Det er forventningen, at repræsentationen i kommunegrupperne sker på direktør- og / eller chef niveau.

The TTIP Nordic Debate Investment Partnership EU-US Transatlantic and Regulatory Issues!

november 5, 2015

I dag deltager jeg i ovennævnte vigtige event arrangeret af  mine gode venner i British Chamber og Commerce in Denmark.

Det transatlantiske handel- og investering partnership – TTIP er på vej mod en handelsaftale mellem EU og USA.

TTIP gør en forskel – det rummer et kæmpepotentiale for jobskabelse og vækst og bidrager til høje standarder for handel over hele verden.

Og det vedrører dig. En god aftale skabes gennem størst mulig gennemsigtighed og åbenhed – og inddragelse af alle interesserede.

EU´s handelskommissær Cecillia Malmström er besluttet på at gøre forhandlingerne til de mest gennemsigtige i EU nogensinde.

Du kan selv deltage i debatten og besøg onlibne: http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ttip/have-your-say/

DSC_2476 Rufus Gifford & Kurt Damsted at the TTIP Nordic Debate at Marriot to day

Mødte her den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og fik en solid samtale med ham om emnet.

DSC_2481 Suheil Sundoo & Kurt Damsted at the TTIP debate event at Marriot to day Her i samtale med Suhail Sundoo i plenum salen.

Med TTIP ønsker man at hjælpe mennesker og virksomheder uanset størrelse ved at:

  • åbne USA for EU´s virksomheder
  • mindske bureaukratiet for virksomhederne ved eksport
  • fastlægge regler, som gør det nemmere og mere fair at eksportere, importere og investere.

Virkning

Uafhængige undersøgelser og EU´s tidligere handelsaftaler peger på, at TTIP kan bidrage til at:

  • skabe beskæftigelse og vækst
  • reducere priserne og give os flere valgmuligheder

TTIP kan også give EU mulighed for at:

  • påvirke handelsreglerne i verden
  • fremme vore værdier globalt.

Men aftalen skal ikke i hus for enhver pris. For eksempel skal vi sikre os, at:

  • varer, som indføres i EU, lever op til vores høje standarder, som:
  • – beskytter menneskers sundhed og sikkerhed og miljøet
  • – gavner samfundet på andre måder
  • EU´s regeringer helt og fuldt bevarer deres ret til, at:
  • – vedtage regler eller love for at beskytte mennesker og miljø
  • – organisere de offentlige tjenesteydelser, som de ønsker.

Proces

I 2013 gav EU´s regeringer Kommissionen mandat til at forhandle.

Nu inddrager de dem under forhandlingerne sammen med:

  • Europaparlamentet
  • Virksomheder, fagbevægelse, forbruger- og sundhedsinteresseorganisationer samt andre interessegrupper
  • offentligheden

Når der foreligger en endelig tekst, er det op til regeringer og medlemmerne af Europa-Parlamentet at træffe den endelige afgørelse.

Du kan finde flere oplysninger om:

Deltag endelig i debatten. TTIP-forhandlingsteam vil gerne høre din mening. Så lad høre fra dig.

Ring eller skriv til dem: 00 800 6 7 8 9 10 11

Skriv til dem: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-yuo/contacts/online-enquiry/

Rehabilitering – digital hverdagslæring!

november 3, 2015

Når mange faggrupper skal opdateres og gå i samme retning!

Der arbejdes med rehabilitering i hver eneste kommune. Flere steder er man i færd med at reorganisere indsatsen og geare organisationen til rehabilitering anno 2016. Det gælder både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.

En succesfuld rehabiliteringsindsats afhænger i høj grad af løbende kompetenceudvikling. Med de nye digitale læringsmoduler om rehabilitering bliver organisationen på en let tilgængelig måde trænet i at definere smarte mål, introduceret til Socialstyrelsens nye retningslinjer samt opdateret om ny lovgivning.

Rehabilitering anno 2016

Rehabilitering har været på dagsordenen i alle kommuner i de senere år. Indsatserne har båret frugt, men det er vigtigt for den fortsatte forankring, at organisationens fokus fastholdes, og at kvaliteten opretholdes i arbejdet. Samtidig skal organisationen holdes ajour med den nye lovgivning, som er kommet til, siden arbejdet med rehabilitering tog fart, samt med Socialstyrelsens nye retningslinjer.

Fasthold momentum

Digital hverdagslæring er ideel til store komplekse driftsorganisationer, hvor medarbejderne arbejder på tværs af geografiske steder samt på tværs af vagter spredt over døgnet. Fasthold medarbejdernes fokus og momentum med de digitale læringsmodul, som medarbejderne får ubegrænset adgang til i et år.

Giv samtidig nye medarbejderne mulighed for hurtigt at komme på omdrejningshøjde med deres kolleger, så de effektivt kan bidrage til, at borgernes mål bliver opfyldt. Læring via digitale medier er et velegnet supplement til andre medier, som fx skriftligt materiale – ikke mindst for bogligt svage grupper.

Nu også til plejecentre

Erfaringer viser, at systematiske rehabiliteringsforløb også skaber værdi for beboerne på plejecentre. Derfor tilbydes der i dag også digital hverdagslæring målrette plejecentrenes ledere og medarbejdere.

Praksisnær hverdagslæring

Praksis kommer helt tæt på i disse digitale læringsmoduler, hvor alle definitioner, viden og lovstof bliver illustreret med praksisnære cases. Fx borgeren Jens på 79 år, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter en hospitalsindlæggelse eller plejehjemsbeboeren Peter, som har demens og gerne vil kunne danse om juletræet hos datteren. Som en integreret del af modulerne skal deltagerne også koble den viden, de har opnået, med deres egen arbejdssituation i kraft af praksisøvelser.