Archive for oktober 2015

Telemedicin kan være et supplement til eksisterende behandling!

oktober 26, 2015

national-handlingsplan_telemedicin-nogle-til-fremtidens-sundhedsydelser

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER Telemedicin er en af nøglerne til at åbne døren til fremtidens sundhedsydelser. Danmark er allerede nu blandt de lande i verden, der er længst med at bruge telemedicin til at løfte de demografiske og økonomiske udfordringer, Danmark og andre lande står overfor i de kommende år. Telemedicinske løsninger er de seneste år blevet afprøvet i pilotprojekter forskellige steder i Danmark. Erfaringerne viser, at telemedicin kan udnyttes mere intensivt til at forny og effektivisere den offentlige service, behandling og pleje. Og teknologierne giver samtidig mulighed for øget kvalitet i behandlingen og større tilfredshed blandt patienterne. Med den nationale handlingsplan ønsker regeringen, kommuner og regioner at sætte endnu mere fart på udbredelsen af de telemedicinske løsninger, vi ved virker. De første skridt blev taget allerede hen over sommeren 2012. Der blev i alt afsat 80 mio. kroner til hel eller delvis finansiering af handlingsplanens initiativer. Dertil kommer et betydeligt bidrag fra regioner og kommuner. Handlingsplanen er et initiativ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Resultaterne af planen vil indgå i arbejdet med en kommende digitaliseringsreform af velfærdsområderne.

142.000 flere danskere over 70 år end i dag. Så mange vil der om 5 år være ifølge Danmarks Statistik. Heraf kan flere have kroniske sygdomme. Det sætter sundhedssystemet under stort pres.

Overalt presser nye, smarte telemedicinske løsninger sig på. men ikke alt nyt er godt, og alt gammelt er ikke skidt.

Jeg ser telemedicin som et supplement til nogle af de eksisterende behandlingstilbud og vil være med til at løfte den samfundsopgave med de bedste løsninger til borgerne.

Har du bemærkninger og kommentarer hertil, er du velkommen til, at indsætte dem herunder i kommentatorboksen, og dele dem med os andre.

Kilder til politiske beslutninger!

oktober 14, 2015

Til den basale forståelse af politikeren hører forståelsen af grundlaget for politiske beslutninger. 

Følelsen af at sidde i den rolle, hvor man bombarderes med forventninger og krav udefra, med informationer, med pressens nysgerrighed osv. Forståelse af, at enhver politisk beslutning, der skal træffes, sker under tidspres, og med alt andet lige begrænset viden om emnet. Og af at politikerne samtidig skal stå på mål for deres beslutninger.

Politikerne skal på én gang forholde sig til viden om komplekse sager og til driften af kommunen, til analyser på området, til holdninger hos politiske kolleger – hvad der kan føre til beslutning, og hvad der ikke går – til pressens søgning efter nyheder på området og til borgernes og interessenternes forventninger til politikernes engagement på området.

Politikerne skal med andre ord håndtere mange typer viden og mange kilder til viden på området. Denne viden går fra den evidensbaserede viden over indstillinger til den mere holdningsbaserede viden. I det politiske rum skal man kunne arbejde med alle disse former for viden. Og netop i det politiske rum vil det ikke være legitimt at betragte én type viden på området som vigtigere end en anden.

Det lyder selvfølgeligt for de fleste, at politikerne sidder i dette dilemma, altså at kilden til politiske beslutninger skal findes mange steder. Ikke desto mindre virker det som om, at denne indsigt ikke forplanter sig fuldt ud i dagligdagen.

Det forekommer ikke naturligt alle steder at arbejde med de forskellige kilder til politiske beslutninger. Det giver sig bl.a. udslag i politikernes udfordringer med overvægt af sagsmaterialer og indstillinger m.m., som forvaltninger løbende skubber ud til politikerne. Og i den politiske beslutningsproces kan der ligeledes være en tendens til at overvurdere betydningen af analyser og eksperters udsagn i forhold til det at bringe de forskellige kilder til holdninger og forventninger sammen og få det bedste ud af dem.

Har du meninger herom, som du ønsker at bidrage os andre med, er du velkommen til, at taste dem ind herunder i kommentatorboksen. 

Investeringer kræver prioriteringer!

oktober 3, 2015

Det er Kommunalbestyrelsen, der skal tage teten og ansvaret for at bringe de socialpolitiske forandringer ud i livet. I udspillet “Investér før det sker” peger KL på fire tværgående fokusområder, der er centrale som afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med “Investér før det sker”:

  1. Kommunalbestyrelsen har stor politisk opmærksomhed på at udvikle socialpolitikken bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj.
  2. Kommunalbestyrelsen formulerer en samlet strategi for, hvordan samskabelse – forstået som samspil med den enkelte borger, familie og netværk, frivillige, virksomheder mv. – omsættes til praksis.
  3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at kommunen anvender virksomme og omkostningseffektive metoder. Det kræver, at kommunen selv opsøger og skaber viden. Samtidig kræver det, at kommunen systematisk dokumenterer og evaluerer, om de anvendte metoder og indsatser giver den forventede effekt.
  4. Kommunalbestyrelsen har fokus på at sikre rammer, så medarbejdere og ledere kan opnå de politisk fastsatte mål. Det kan bl.a. handle om sagsbehandlingsværktøjer, om kompetencer til at arbejde med inklusion og rehabilitering samt dokumentation og evaluering.

Kommunerne bruger over 40 mia. kr. om året på det specialiserede sociale børne- og voksenområde – men bruger vi pengene rigtigt?

Det handler om at vurdere de sociale indsatser på to niveauer:

  1. Gør vi de rigtige ting?
  2. Gør vi tingene rigtigt?

Gør vi de rigtige ting?

Hvis næsten 50 % af alle anbringelser af børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene, så kunne der være større effekt i at sætte øget fokus på forældrenes misbrugsproblem snarere end at bruge flere penge på anbringelser? Er det de rigtige prioriteringer, som vi gør i dag mellem de forskellige indsatser?

Gør vi tingene rigtigt?

Det drejer sig f.eks. om, hvorvidt misbrugsbehandling rent faktisk fører til, at borgeren reducerer eller kommer ud af sit misbrug. Lykkes de indsatser, som vi sætter i værk?

Læs mere og se filmen om “Investér før det sker” på: http://www.kl.dk/investérfoerdetsker

Du er velkommen til at kommentere ovennævnte emne, og indsætte dem i kommentarboksen herunder.

Udvikling og sikringkvaliteten i indsatsen for de borgere, der har et livslangt behov for støtte!

oktober 2, 2015

Vidste du, at:

  • knap halvdelen af de borgere, som karakteriseres som ikke arbejdsmarkedsparate i 2011, havde psykiske problemer?
  • Ca. en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne har et misbrugsproblem?

Uanset hvor dygtige vi bliver at forebygge og hindre, at den enkelte udvikler et behov for massiv støtte, så vil der altid være en gruppe borgere, som hele livet har behov for støtte. Dem skal vi fortsat drage omsorg for med en høj faglighed. Kommunerne skal fastholde og udvikle de specialiserede indsatser med et særligt fokus på, hvordan specialisering kan gå hånd i hånd med inklusion bl-a- ved hjælp af velfærdsteknologi.

  • Forskning viser, at børn i alkoholfamilier har op til 60 % større risiko for selv at udvikle et misbrug, har en ringere chance for at opnå en uddannelse samt vanskeligere ved at få en tilknytning til arbejdsmarkedet?
  • At mellem 25-50 pct. af alle mennesker, som lider af skizofreni kan blive helt eller delvist raske over tid?