Det vi kalder velfærdsalliancer!

Dilectus set fra oven.

Dilectusmadeira.pt set fra oven.

Debatten om frivillighed og samskabelse fylder medierne, hos interessegrupper og i kommunerne. Enkelte interessegrupper er skeptiske og mener, at kommunerne ukritisk flytter opgaver, som kommunen burde tage sig af, over på private eller frivillige aktører.

Men ingen er i tvivl om, at vi som samfund befinder os i en tid med stram økonomi, hvor vi skal sikre mest muligt velfærd for pengene. Og samtidig har det frivillige engagement i det fælles ansvar aldrig været større. Så velfærdsalliancer er en ny arbejdsform i kommunerne og et nyt samspil i samfundet som helhed. Det er udtryk for, at kommunestyret hele tiden er i udvikling.

Det handler om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage medansvar og vare på sig selv. Og har lyst til at bidrage til fællesskabet i samspil med det offentlige. Det er også den vision, der ligger i det nationale frivillighedscharter fra juli 2013.

Sigtelinjer kan være:

  • En professionel kommunal opgaveløsning, der i større omfang end i dag, foregår i samspil med andre aktører, og som er åben og samarbejdende og opsat på at bringe alle ressourcer i spil-
  • En professionel kommunal opgaveløsning, som understøtter den aktivitet og virkelyst, der er i samfundet og den lyst til fællesskab, der er.
  • En strategisk tilgang til velfærdsalliancer og særlige egenskaber, som kendetegner de forskellige aktører. Der skal være frihed, klarhed, roller og ansvar.
Ovennævnte er vigtig for at styrke og videreudvikle debatten om, hvordan vi skaber fremtidens velfærdsalliancer.
Har du eksempler du vil dele med os andre er du velkommen til, at sætte dem ind her på kommentatorsporet herunder.

Skriv en kommentar