Archive for september 2015

Borgeren er som udgangspunkt den fremmeste ekspert i sit eget liv!

september 27, 2015

Aktive borgere

De kommunale indsatser skal baseres på borgerens egne ressourcer, aktive deltagelse og understøtte borgerens selvbestemmelse og selvstændighed.

Fokus skal være på, at borgeren kan udvikle og bruge kompetencer til at få et godt og meningsfyldt liv.

Det kræver, at der – fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt – tænkes aktiv handling og træning og ikke alene omsorg.

Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp. men kan vi sammen styrke den enkeltes mestring af eget liv næsten uanset udgangspunkt vil det styrke inklusionsperspektivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet.

Hvis du har kommentarer hertil, eller andre holdninger herom, er du velkommen til, at sætte dem ind i kommentatorboksen herunder, og dele dem med os andre.

Socialpolitikken begynder i familien!

september 25, 2015

Forældre er nøglen til børns læring og udvikling.

Statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder, fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie. En kvalificeret, specialiseret og målrettet indsats i familiens nærmiljø er vejen frem.

Familien i opløsning?

Familien i opløsning?

Der skal mere fokus på de sociale risikofaktorer hos børn og voksne – vi skal blive bedre til at lave en helhedorienteret tilgang til familien. F. eks. kan man stille spørgsmålene: Hvad betyder det for børnenes trivsel og læring, hvis far får et arbejde, og mor drikker mindre? Svarene synes indlysende, og det kalder på en langt bedre koordination mellem de forskellige forvaltningsområder, så der kommer et helhedsperspektiv på familien.

Har du kommentarer og bemærkninger hertil, eller oplevelser du ønsker at dele med os her, er du velkommen til, at ligge dem ind her i kommentarboksen.

Forny dit liv. Gå til: www.dilectusmadeira.pt

september 16, 2015

Vi tilbyder stedet, hvor aldring er en ny måde at leve på. Aldring er at lære nye måder, at leve på, samt  at udleve disse. Oplev livet på den skønneste ø Madeira.

home-care-services

DILECTUS tilbyder forskellige former for pleje, for at imødekomme beboerens behov:

  • Døgninstitution og støtte;
  • Døgninstitution med konkret pleje og støtte;
  • Aflastningspleje;
  • Rekreationspleje;
  • Daglig ledsagelse;

Døgninstitution med støtte, er designet til selvstændige, ældre beboere, som ikke behøver daglig sygepleje, afhængig af deres egne daglige behov, men som til tider kan få brug for det.

Døgninstitution med konkret pleje og støtte, er designet til ikke-selvstændige, ældre beboere, som behøver konkret sygepleje og støtte, på jævnlig/daglig basis. Et privat firma ved navn Enferlar, som udfører lægehjælp og sygepleje i private hjem, har deres hovedkontor på DILECTUS´ område. Deres veluddannede sygeplejere er tilgængelige 24 timer i døgnet. Lægelige konsultationer, kan aftales, når dette er nødvendigt, og/eller ifølge lægelig rådgivning. Såvel indenfor, som udenfor DILECTUS´ område. Sågar med beboerens egen læge, hvis dette ønskes.

Aflastningspleje, er til for at give aflastning/afslapning til værger, normalt familiemedlemmer, som behøver et ”frikvarter”. DILECTUS sikrer ful pleje og opmærksomhed til værger/familiemedlemmer, så længe de mener at de har brug for hvile.

Rekreationspleje, gør det muligt for beboeren, at komme til hægterne på DILECTUS, frem for at være indlagt på et hospital, eller en privatklinik. Vi sikrer, at beboeren får den bedste støtte, i et meget behageligt og familiært miljø.

Daglig ledsagelse, er for de beboere, som blot ønsker at være sammen med os. Her tænkes på måltider, rekreations/fritids aktiviteter samt plejebistand.

ANDRE YDELSER

Fysioterapi

Fysioterapi er skræddersyet til enhver beboer, uanset hans/hendes alder og førlighed.

Timer i vand-aerobic

Disse timer styres af en ekspert på området.

Timer i fysisk aktivitet

Disse timer indeholder Yoga, Pilates, strækøvelser, dans og lignende.

Terapihunde

Vi har Golden Retrievers, som er behørigt uddannet til terapi. Hundene bevæger sig indenfor DILECTUS´ område.

Egne møbler og personlige ejendele

Det er frivilligt for beboeren i enkeltværelse, at medtage egne møbler og andre personlige ejendele, for at gøre værelset så personligt som muligt.

Kæledyr

Beboeren kan efter ønske, medbringe egne kæledyr til DILECTUS. Dette skal dog godkendes af bestyrelsen på forhånd.

Kørestole

Alle områder indenfor DILECTUS, er fuldt ud tilgængelige for kørestolsbrugere.

Minibus

El-cykler

Helhedsorienterede indsatser skal i fokus!

september 12, 2015

Uddannelse og arbejde er to grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage aktivt i samfundslivet. Men der er fortsat en stor gruppe borgere med komplekse problemstillinger, som er langt væk fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Der er behov for en stærkere sammenhæng i de indsatser, som de modtager. Kommunerne har som den eneste offentlige aktør mulighed for at skabe denne sammenhæng gennem koordinerede eller integrerede indsatser på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Rehabilitering er det begreb, som kan sætte mål for den sammenhængende indsats, som vi også ser det i forbindelse med førtidspensionsreform. Det er helt centralt, at jobindsatsen går hånd i hånd med eksempelvis misbrugsindsatsen, psykiatriindsatsen og boligindsatsen – og ikke mindst i overgangen fra barn til voksen håndteres hensigtsmæssigt.

Vi skal satses på at skabe fremskudte indsatser.

september 11, 2015

Grundtanken er, at rykke den sociale indsats tættere på almentilbuddene som dagtilbud, skoler og erhvervsskoler; by- og boligområder, herberger og væresteder mv., så der tages hånd om barnet, den unge eller den voksne på et tidligt tidspunkt i de rammer, hvor den enkelte normalt færdes. En tidlig fremskudt indsats betyder at forebyggelse bliver en realistisk mulighed og sikrer, at problemer ikke vokser sig større. Det betyder også, at kommunen kan nå borgerne, som kommunen ellers ikke når med sine tilbud f.eks., hjemløse eller unge, som ikke anerkender, at de har et misbrug.

Input til temadrøftelse!

september 6, 2015

Socialminister Karen Ellemann

Socialområdet – “Investér før det sker!

Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene tilbud. Man ser socialrådgivere i børnehaver og i det hele taget flere og flere fremskudte indsatser.

Vi bør derfor drøfte både det specialiserede sociale område og indspil til socialpolitiske drøftelser kære minister.

I den sidste valgperiode har det specialiserede sociale område fået meget politisk opmærksomhed og den har blandt andet resulteret i etableringen af de sociale tilsyn pr. 1. januar 2014.

Det specialiserede område dækker indsatser til :

  • Udsatte børn og unge
  • Børn, unge og voksne med handicap
  • Børn, unge og voksne med psykiske lidelser
  • Unge og voksne med misbrug
  • Hjemløse
Med kommunalreformen i 2007 blev kommunerne hovedaktør på det specialiserede sociale område og kommunerne driver i dag 95 procent af alle specialiserede sociale tilbud. Området tegner sig for 18 procent af de kommunale samlede serviceudgifter.
De sidste par år har kommunerne gjort en stor indsats for at få styr på økonomien på området. Efter er årrække med store budgetoverskridelser lykkedes det kommunerne i 2010 at knække kurven, og tendenser er fastholdt i de efterfølgende år.
Investér før det sker!
KL offentliggjorde i foråret 2013 det socialpolitiske udspil “Investér før det sker!
Der gjorde de dels for at vise, hvor langt kommunerne enkeltvis og i fællesskab var kommet med udviklingen af det sociale område siden kommunalreformen, men også for at sætte retning på socialpolitikken de kommende år. Med titlen ønskede KL at signalere, at der er god livskvalitet og god samfundsøkonomi i forebyggelse og tidlige målrettede indsatser.
Spændende er det nu her i 2015, at se, hvor langt vi er kommet i de enkelte kommune, nu hvor vi skal til at forhandle om budgettet i 2016, 2017 og 2018.
Har du holdninger og kommentarer hertil, er du velkommen til at sætte dem ind her i kommentatorboksen.

Kommunalbestyrelsen sætter rammen og retning!

september 3, 2015

Det nære sundhedsvæsen

Det kræver mod at gå nye veje. Og det kræver stærk ledelsesmæssig forankring og opbakning – politisk såvel som administrativt. Det er kommunalbestyrelsen, der sætter rammerne og retningen og dermed skaber et udviklingsrum for den kommunale organisations arbejde med at styrke og udbygge velfærdsalliancer.

Ambitionen må være at afprøve nye muligheder i opgaveløsningen og udfordre de gældende normer for, hvad borgere, lokalsamfund og erhvervsliv kan inddrages i samarbejde og partnerskaber.

Hvis borgerne og andre aktører inviteres ind i det rum, hvor vi indtil nu har taget patent på at være dem, der tager beslutningerne og tegner rammerne for de kommunale serviceydelser, så er perspektivet et større lokalt engagement i velfærdsydelserne og større fælles ansvar.

Det er den rollefordeling, som på den ene side fordrer, at kommunerne tager initiativ til en åben og udfordrende dialog med alle de mange aktører, som har aktier i lokalsamfundet, og som udgør værdifulde ressourcer i skabelsen af velfærd. Og som på den anden siden fordrer, at politikerne tydeliggør deres forventninger. Den politiske opgave består her i at skabe en konkret og visionær overbygning til velkendte politik- og strategiområder som fx erhverv- og vækstpolitik, kulturpolitik, børne- og ungepolitik, sundhedspolitik og socialpolitik, hvor der tænkes i, hvad kan vi sammen, og hvad skal vi kunne sammen  for at videreudvikle velfærden i fremtiden.

Spørgsmål til drøftelse!

Følgende spørgsmål er centrale i en temadrøftelse af om samskabelse – eller etablering af velfærdsalliancer om man vil.

  • Hvad vil vi?

Hvad vil vi sammen med lokalsamfundet og det private erhvervsliv? Hvad forventer vi af borgerne, af brugerne, af foreningerne og af virksomhederne?

  • Hvad vil lokalsamfundet og erhvervslivet?

Hvad forventer de af os som kommune? Hvordan vil de gerne inddrages og være samarbejdspartnere? Hvordan kan vi gøre det nemmere og mere attraktivt at bidrage? Hvordan kan vi invitere aktører og interessenter med i en dialog om deres idéer, ønsker og behov?

  • Hvad tør vi?

Hvordan og i hvilken grad deler vi ansvar og medbestemmelses med andre aktører? Hvordan udfordrer vi de gængse rammer for, hvordan man kan samarbejde, hvem kan samarbejde med, og om hvad?

  • Hvad gør vi?
  • Hvilke områder sætter vi fokus på? Hvilke initiativer prioriterer vi? Hvad er de næste skridt, og hvem tager ansvar for dem? Hvordan skal vi som politikere inddrages?

Det vi kalder velfærdsalliancer!

september 2, 2015
Dilectus set fra oven.

Dilectusmadeira.pt set fra oven.

Debatten om frivillighed og samskabelse fylder medierne, hos interessegrupper og i kommunerne. Enkelte interessegrupper er skeptiske og mener, at kommunerne ukritisk flytter opgaver, som kommunen burde tage sig af, over på private eller frivillige aktører.

Men ingen er i tvivl om, at vi som samfund befinder os i en tid med stram økonomi, hvor vi skal sikre mest muligt velfærd for pengene. Og samtidig har det frivillige engagement i det fælles ansvar aldrig været større. Så velfærdsalliancer er en ny arbejdsform i kommunerne og et nyt samspil i samfundet som helhed. Det er udtryk for, at kommunestyret hele tiden er i udvikling.

Det handler om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage medansvar og vare på sig selv. Og har lyst til at bidrage til fællesskabet i samspil med det offentlige. Det er også den vision, der ligger i det nationale frivillighedscharter fra juli 2013.

Sigtelinjer kan være:

  • En professionel kommunal opgaveløsning, der i større omfang end i dag, foregår i samspil med andre aktører, og som er åben og samarbejdende og opsat på at bringe alle ressourcer i spil-
  • En professionel kommunal opgaveløsning, som understøtter den aktivitet og virkelyst, der er i samfundet og den lyst til fællesskab, der er.
  • En strategisk tilgang til velfærdsalliancer og særlige egenskaber, som kendetegner de forskellige aktører. Der skal være frihed, klarhed, roller og ansvar.
Ovennævnte er vigtig for at styrke og videreudvikle debatten om, hvordan vi skaber fremtidens velfærdsalliancer.
Har du eksempler du vil dele med os andre er du velkommen til, at sætte dem ind her på kommentatorsporet herunder.

Hvordan ser fremtidens velfærdsalliancer ud?

september 1, 2015

Velfærd er ikke bare kun de ydelser, der produceres af det offentlige – og særligt af kommunerne. Velfærd skabes også i fællesskab. For at opretholde og videreudvikle velfærden i Danmark vil kommunerne skulle finde nye veje til at løse deres opgaver. En af vejene er at nytænke og styrke samspillet mellem det offentlige, os borgere selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Vi skal udvikle det, vi kalder fremtidens velfærdsalliance.

Velfærdsalliancer handler om at bringe alle ressourcer i spil: vi borgeres egne, lokalsamfundets, civilsamfundets, erhvervslivets osv., så alle kan bidrage med deres unikke kompetencer. På den måde bliver summen af indsatsen større og bedre end den, de enkelte parter hver især bringer med sig ind i samarbejdet. Det giver bedre velfærd, bedre lokalsamfund og større livskvalitet for den enkelte. Hvis vi fx skal komme “ulighed i sundhed” til livs, er en kompetent og professionel offentlig indsats ikke tilstrækkelig. Her skal vi borgere selv, vores netværk og frivillige også på banen.