Archive for juli 2015

Større indsigt og sikkerhed i mødet med det offentlige!

juli 4, 2015

Som borger kan mødet med det offentlige ofte føles uoverskueligt. Derfor er det vigtigt, at borgeren har mulighed for at få indsigt i sin egen sag og tilstrækkelig vejledning.

Vi borgere skal kunne følge sin sag!

Uanset hvilken sag, der verserer i den offentlige forvaltning, føles det oftest som et problem for borgeren eller virksomheden, at man ikke kan følge sagens fremdrift. Langsommeligheden kan i mange tilfælde være en afgørelse i sig selv. Det mindste, der kan fordres fra myndighedens side, er, at borgeren eller virksomheden kan følge sagens fremdrift, og herunder se, hvad der er passeret, hvem der aktuelt behandler sagen, og hvad der mangler, før myndigheden træffer en egentlig endelig afgørelse.

Jeg foreslår derfor, at der etableres en digital fremdriftsmodel, som er frit tilgængelig for borgeren på nettet, så sagens aktuelle stade, sagsbehandlinger, forventede yderligere undersøgelser og forventet afgørelsestidspunkt fremgår. Det vil skabe en øget transparens i den offentlige sagsbehandling, der desuden kan fremme effektiviseringer. Jeg foreslår, at etablering, drift og udbredelse af fremdriftsmodellen indgår som en del af kommune- og regionsaftalerne. Mulighederne for etableringen af en digital fremdriftsmodel bør derfor drøftes med KL.

Dækningsafgift!

juli 4, 2015

Særskat.

Dækningsafgiften er en særlig ejendomsskat på visse erhvervsejendomme. Reglerne er gamle, ikke helt logiske og unødvendigt komplicerede, særligt når ejendomme anvendes til flere formål.

Dækningsafgift er – ligesom grundskyld – en formueskat på fast ejendom, og den opkræves af kommunen. Det er ikke alle kommuner, der opkræver dækningsafgift, og en del kommuner har valgt at fjerne eller over tid nedtrappe afgiften. Dækningsafgiften beregnes på baggrund af bygningernes værdi (forskelsværdien mellem ejendomsværdi og grundværdi) med fradrag af 50.000kr. Dækningsafgiften udgør herefter en af kommunen nærmere bestemt promille af bygningernes værdi. Promillen kan højst udgøre 10.

Det er ikke alle ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige. Det er et krav, at ejendommen anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed. Efter praksis antages også bl.a. restauranter, vaskerier, tankstationer og lagerbygninger at være omfattet.

Ikke-afgiftspligtige formål omfatter bl.a. anvendelse til bolig, undervisning, plejehjem, museer m.v. Hvis der er tale om en udlejningsejendom, er det lejerens anvendelse, der er afgørende.

Den oprindelige begrundelse for at opkræve dækningsafgift af en ejendom, var at kompensere kommunerne for de udgifter, kommunen typisk havde i anledning af de nævnte erhvervsejendomme, men der er ikke noget krav om en sammenhæng mellem kommunens konkrete udgifter og dækningsafgiftens størrelse.

Dækningsafgiften er og bliver en særskat, og virksomheder tiltrækkes af de kommuner, der har minimeret eller bortskaffet denne. Det er jo en omkostning, der skal pålægges de varer eller ydelser virksomheden afsætter til sine kunder, og da den ikke er ens i samtlige 98 kommuner, vil nye virksomheder slå sig ned i de kommuner, hvor den er fjernet.

Så vil du tiltrække nye virksomheder i din kommune, er det vigtigt, at du som kommunalpolitiker arbejder for, at fjerne den.

Styrkede patientrettigheder!

juli 3, 2015

Patienterne skal igen i centrum

Det er vigtigt, at patienterne får en reel ret til hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

Alle skal have ret til hurtig behandling

Vi bør udnytte kapaciteten på både de offentlige og de private sygehuse bedre, så vi sikrer den kortest mulige ventetid til både udredning og behandling. Det bidrager samtidig til at sikre mere sundhed for pengene.

Hurtig behandling betyder, at patienterne hurtigere kan blive behandlet for deres lidelse eller sygdom og dermed hurtigere komme tilbage til et almindeligt hverdags liv med beskæftigelse, fritids- og familieaktiviteter.

Hurtigere afgørelser i økonomiske straffesager!

juli 2, 2015

Økonomiske straffesager er blandt de sagstyper, som tager længst tid fra anmeldelse til afsoning. En straffesag tager i gennemsnit næsten 2 år og mange mennesker kan således vente 3 eller 4 år på en afgørelse i mere komplicerede sager.

Sager om økonomisk kriminalitet kan f. eks. starte med en ransagning på mistænkes bopæl, kontor m.v., samtidig med, at den undersøgte person sigtes. Vedkommende behøver ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, idet politiets handlinger oftest skyldes ønsket om at få belyst, om der er grundlag for en egentlig tiltale. Derefter fortsættes efterforskningen med f.eks. afhøringer, gennemgang af det indsamlede materiale m.v. I mellemtiden er sigtedes mulighed for at drive forretning i realiteten stækket.

Sager om indviklet økonomisk kriminalitet (f.eks. selskabstømning, skattesvindel, udenlandsk aktivitet, konkurrenceforhold, osv.) kræver detailkendskab til f.eks. skattejura og regnskabsteknik, som ikke altid kan leveres af politifolk, hvilket er medvirkende årsag til de meget lange sagsbehandlingstider. Desuden sker det ofte, at politiet først på et sent tidspunkt rekvirerer den nødvendige sagkyndige bistand.

Jeg foreslår derfor, at politiet i indviklede sager af økonomisk karakter forpligtes til at rekvirere fornøden sagkyndig bistand på et væsentligt tidligere tidpunkt i forbindelse med sagens efterforskning med henblik på hurtigere afklaring, end det sker i dag. Det vil også kunne medvirke til at sikre, at afgørelse om tiltagefrafald i videre omfang end i dag træffes indenfor “rimelig tid”, jf. retsplejelovens § 718 a.

(Kilde: Rigsrevisionen: Beretning til Statrevisorerne om straffesagskæden, Januar 2014)

Bedre mulighed for retshjælp og fri proces!

juli 1, 2015

Antallet af sager ved domstolene, hvor mindst den ene part har fri proces er faldet kraftigt fra 7.924 i 2001 til 2.917 i 2011. Det kan bl.a. skyldes de forholdsvist lave indtægtsgrænser, der betyder, at en meget stor gruppe danskere er afskåret fra at få fri proces, og derfor kun i helt særlige tilfælde kan opnå fri proces efter en dispensationsbestemmelse.

Fri proces og retshjælp

  • Indtægtsgrænsen for fri proces for en enlig er 304.000 kr. og for ægtepar/samlevende 386.000 kr.
  • Grundlæggende retshjælp kan ydes til alle uanset indtægt. Derudover kan personer, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, få delvis vederlagsfri hjælp udover den grundlæggende retshjælp.

Samtidig betyder retshjælpens relativt beskedne størrelse, at mange advokatkontorer ikke beskæftiger sig med rådgivningen, der som minimum medfører basal journaliserings- og regnskabsmæssigt arbejde for kontoret.

Jeg mener, at mulighederne for retshjælp og fri proces bør forbedres.

Uden fri proces vil eksempelvis en funktionærsag om 40.000 kr. i lønefterslæb typisk betyde, at taberen står tilbage med sagsomkostninger i området af 30.000 kr. Denne risiko afholder mange fra at søge deres krav håndhævet ved domstolene.

(Kilder. Bilag 9 i Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved advokat, mv., 2012. beløbsgrænserne reguleres løbende. De nævnte beløb er gældende for 2015. Retsplejelovens § 323).