Archive for juli 2015

Vi kan skabe en dansk styrkeposition!

juli 21, 2015

Stigende krav til kvaliteten af vores velfærdsydelser kombineret med, at vi er færre til at forsørge flere, sætter vores offentlige sektor under pres. Stærkere alliancer mellem offentlig og privat sikrer den nødvendige udvikling og skaber mulighed for, at vi kan udnytte den offentlige sektor som en international styrkeposition.

Danmark har en stor offentlig sektor. Den er dyr og ikke uden udfordringer, men giver os samtidig en række muligheder. Muligheder, vi skal gribe, også i endnu højere grad end vi gør i dag. Der er brug for en mindre, men mere effektiv offentlig sektor. Det kræver forandringsparathed, nytænkning – og frem for alt samarbejde, både på tværs af den offentlige sektor og på tværs af offentlig og privat. Det er heldigvis værdier, som står stærkt i Danmark – og har gjort det i mange år. Allerede for mere end 150 år siden var de første private, selvejende velfærdsleverandører forløberne for nutidens velfærdsinstitutioner. Derfor er jeg også optimist.

I hele landet og i alle afkroge af den offentlige sektor vrimler det med gode eksempler på, hvordan man ved at gå pragmatisk og fordomsfrit til værks finder nye løsninger og indfrier stadig voksende forventninger. Det sker i et unikt samarbejde mellem medarbejdere, borgere, patienter, forskere, private virksomheder og andre relevante aktører. Nye teknologiske muligheder opstår, og helt nye måder at designe service til borgerne giver klare håb om, at det faktisk er muligt at skabe en positiv samfundskurs. Med kommunalreformen fik vi større og mere slagkraftige forvaltningsenheder, og både i den offentlige og i den private sektor er der højtuddannede, specialiserede og dybt dedikerede medarbejdere, der kan bidrage til at modernisere velfærdssamfundet. Vi står altså med rigtig gode kort på hånden.

Jeg ønsker mere fokus på minimumsimplementering

juli 18, 2015

For at undgå overimplementering i fremtiden bør det af hvert nyt lovforslag , der implementerer EU-direktiver eller forordninger, fremgå tydeligt, hvorvidt der er tale om afvigelser fra minimumsimplementeringen af disse.

I tilfælde af afvigelser bør de økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet fremgå tydeligt af lovforslaget, så Folketinget kan tage stilling til disse i lovarbejdet.

Hvis implementeringen sker administrativt, skal såvel Folketingets Europaudvalg samt det relevante fagudvalg forelægges en redegørelse af de økonomiske og administrative omkostninger.

Implementeringen af EU-lovgivning bør som udgangspunkt ikke have retsvirkning i Danmark før den fælles implementeringsfrist i EU, medmindre særlige hensyn taler herfor.

Endelig bør der minimum 3 måneder inden en lov eller bekendtgørelse træder i kraft udstedes vejledninger, der forklarer, hvordan erhvervslivet helt konkret skal efterleve implementeringen af EU-lovgivningen.

(Kilder. Enklereregler.dk: Implementering af EU-regulering og Altinget (20.05.2014): EU påvirker hver tredje danske lov. HM Goverment (april 2013): Transposition Guidance: How to implement Europien Directives effectively.)

Hvad mener du om et forslag for Retningslinjer mod overimplementering af EU-regler?

juli 16, 2015

Næsten halvdelen af de administrative byrder for danske virksomheder stammer helt eller delvist fra EU regulering, og mere en hver tredje lov, der blev vedtaget af Folketinget sidste år, var påvirket af EU.

Jeg mener derfor at, “En effektiv implementering af EU-regulering” er et centralt område at fokusere på, hvis det skal gøres mere enkelt at drive virksomhed i Danmark.

Jeg vil derfor foreslå, at der efter britisk forbillede udarbejdes tværministerielle retningslinjer for, hvordan myndighederne skal forholde sig til implementering af EU-regulering, herunder hvordan forordninger får indflydelse på national lovgivning.

Retningslinjerne skal sikre, at EU-regulering implementeres korrekt og ensartet. I kombination med nabotjekket vil det forhåbenligt sikre mod overimplementering og danske særregler.

Samlet set vil det gøre det lettere for de danske virksomheder at konkurrere på lige vilkår med de øvrige EU-lande.

Nabotjek af erhvervsrettet lovgivning i andre lande.

juli 15, 2015

Danmark skal naturligvis leve op til europæiske og internationale krav inden for erhvervsrettet lovgivning. Danmark skal imidlertid ikke indføre flere eller strengere regler end højst nødvendigt, da det skader virksomhedernes konkurrenceevne. Mange danske virksomheder oplever, at den erhvervsrettede lovgivning i Danmark er mere restriktiv end i vores nabolande dom f.eks. Sverige, Tyskland og Nederlandene.

En meget stor del af Danmarks lovgivning, herunder især på miljø- og landbrugsområdet, tager afsæt i EU-lovgivning. Danmark er i konkurrence med andre EU-lande om at tiltrække vækst og nye arbejdspladser. I den internationale konkurrence er det helt essentielt, at vi skaber ens konkurrencevilkår i hele EU. Desværre gør Danmark ofte mere end det, vi aftaler i EU. Det betyder, at vi sender arbejdspladser ud af landet.

Der findes i dag ikke et samlet overblik over, hvilke EU-love og regler, Danmark har overimplementeret. Det vurderes, at Danmark bl.a. har overimplementeret direktiver som habitatdirektivet, nitratdirektivet og vandrammedirektivet.

I aftalen om en Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lykkedes det Venstre at få indført et vækst- og nabotjek af både landbrugs- og fødevarereguleringen, så den danske regulering og kontrol ikke stiller danske landmænd og fødevarevirksomheder ringere end deres konkurrenter i lande eller områder som Slesvig-Holsten, Nederlandene, Frankrig og Polen.

Fremadrettet er der imidlertid brug for et mere systematisk nabotjek af flere sektorer end fødevare- og landbrug.

Jeg foreslår derfor at man gennemfører et nabotjek af love og regler i andre lande forud for ny erhvervsrettet lovgivning i Danmark.

Før ny erhvervsrettet lovgivning vedtages i Danmark, skal myndighederne vurdere, om samme lovgivning er eller planlægges indført i vore nabolande.

Formålet er at sikre, at ny erhvervsrettet lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst konkurrencebelastende lovgivning i vores nabolande.

Hermed kan vi dæmme op for overimplementering af erhvervsrettet lovgivning og dermed øges chancerne for, at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence.

Nabotjekket skal også gennemføres for eksisterende regulering, som formodes at være overimplementeret eller konkurrenceforvridende.

(Kilde. Landbrug & Fødevarer (11/2013) Overimplementering af EU-regler)

Analyse af samfundsmæssige omkostninger ved danske særregler.

juli 14, 2015

Danske virksomheder er udsat for international konkurrence. Derfor er det vigtigt, at reguleringen i Danmark ikke i væsentlig grad afviger fra den tilsvarende regulering hos vores samhandelspartnere, for ellers går det ud over vores konkurrenceevne.

I Danmark har vi påført vores virksomheder en række særregler af hensyn til eksempelvis fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø eller miljø, der er strengere end i de lande, vi er i direkte konkurrence med.

Økonomi- og erhvervsministeriet lavede i 2006 en analyse af de samfundsøkonomiske omkostningerne ved de danske særregler. Analysen viste, at Danmarks BNP kunne være 2 mia. kr. større hvert år, hvis de danske særregler blev fjernet.

Mit forslag er derfor, at den næsten 11 år gamle analyse bliver opdateret, og at de samfundsøkonomiske omkostninger bliver genberegnet med henblik på at kortlægge og fjerne danske særregler.

(Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet (2006): Betydningen af danske særregler).

Indsats mod overimplementering!

juli 13, 2015

Det er en udbredt opfattelse af, at “EU” er skyld i en masse administrative byrder og unødvendige omkostninger for dansk erhvervsliv.

For mig er EU-medlemsskabet et ubetinget gode for dansk erhvervsliv, vækst og beskæftigelse. Det er kun 70 år siden Europa lå badet i blod, krig og ødelæggelse. Det glemmer mange i dag.

I EU fastsættes de fælles regler, som regulerer måden, vi kan konkurrere på. Problemerne opstår som oftest, fordi Danmark har haft en uheldig tendens til at gøre tingene sværere for os selv ved at være mere restriktive og hurtigere til at indføre nye regler end andre lande, vi konkurrerer med.

DET bør vi gøre op med!

Omkostningsgodtgørelse i skattesager!

juli 13, 2015

Styrket retssikkerhed i skattesager.

I dag risikere virksomheder et meget stort økonomisk tab i forbindelse med skattesager for såvel såvel Landsskatteret som for domstolene – selv i de tilfælde hvor selskaberne vinder over SKAT. I dag skal et selskab selv betale alle omkostningerne, hvis selskabet vinder.

Jeg foreslår derfor, at der genindføres fuld omkostningsgodtgørelse til virksomheder i tilfælde af en vunden skattesag.

Desuden bør man genindføre den tidligere suspensionspraksis, således at borgernes frist for sagsanlæg suspenderes så længe ansøgning om fri proces behandles.

Styrket retssikkerhed i skattesager

juli 7, 2015

Statens ret til at indbringe en tabt landsskatteretssag begrænses.

Når en borger har fået medhold i Landsskatteretten, har sagen været undergivet sagkyndig behandling i et domstolslignende forvaltningsorgan. Skatteministeriet kan imidlertid indbringe sagen for domstolene med deraf følgende sagsbehandlingstid og usikkerhed for den borger, der har fået medhold i Landsskatteretten.

jeg foreslår derfor, at staten som udgangspunkt afskæres fra at indbringe en tabt landsskatteretssag for domstolene. I særlige tilfælde skal det dog fortsat være muligt, når Landsskatterettens afgørelse er åbenlyst forkert, principiel eller drejer sig om store værdier. Kompetencen til at give tilladelse til sagsanlæg placeres hos Procesbevillingsnævnet.

Opnår statens Procesbevillingsnævnets tilladelse til indbringelse for domstolene, bevilges borgeren fri proces.

Flere muligheder for bindende forhåndsbesked!

juli 6, 2015

Større indsigt og sikkerhed i mødet med det offentlige!

Systemet omkring bindende forhåndsbesked er velkendt og velfungerende indenfor skatteretten, hvor konsekvenserne af indviklede strukturændinger og eksempelvis generationsskifter kan afdækkes på forhånd.

Mit forslag er, at adgangen til bindende forhåndsbeskeder udvides i videst mulige omfang. Det vil sikre, at borgere og virksomheder i højere grad får en mulighed for på forhånd at vide, hvordan myndighederne vil vurdere en bestemt disposition.

Nye krav til seniorboliger med nye teknologier og fællesskaber!

juli 6, 2015

Ældreboliger skal have indbygget fællesskab. Danmark bliver ældre på en ny måde. Det stiller krav til nye seniorboliger med plads til nye teknologier og fællesskaber.

Hvad betyder den voksende ældrebefolkning for planlægningen i kommunerne?

Det er et uomtvisteligt faktum, at de ældre fremover vil udgøre en større andel af befolkningen. Kommunerne har siden 2007 håndteret væksten i ældregruppen ved at effektivisere og omlægge ældreindsatsen. Tal fra KL viser, at kommunerne samtidig har effektiviseret 15 % på området, og at udgiften pr. ældre er faldet 20 %. Der er fokus på at holde ældre i eget hjem gennem hjælp til selvhjælp. Men det er en del af analysens påstand, at det stigende antal ældre og flere “gamle ældre” i eget hjem også øger risikoen for ensomhed og isolation.

Der er behov for at udvikle nye former for seniorboliger, som er attraktive for fremtidens ældre. Boligerne bør indrettes til moderne hjælpemidler og bør åbne for fællesskaber tæt på og integreret med det aktive liv i byerne.

Fremtidens ideelle seniorbolig er derfor ikke en traditionel plejebolig – som ofte er placeret i rolige omgivelser i udkanten af byerne. I stedet skal boligen placeres tæt på bylivet, eksempelvis ved butiksstrøg, butikscentre eller i tilknytning til kulturinstitutioner. En anden oplagt placeringsmulighed er nær børnehaver, skoler eller andre uddannelsesinstitutioner, hvor den daglige aktivitet er stor. Det giver de ældre mulighed for fortsat at deltage aktivt i det omgivende samfunds aktiviteter og få impulser fra “det fælles liv”.

Kommunerne har et unikt videns- og erfaringsgrundlag fra ældreområdet såvel som fra byplanlægning og byudvikling, og det bør overvejes at gøre de lovgivningsmæssige rammer mere fleksible, og lave disse boliger i samarbejde med pensionskasserne.

Mange kommuner har behov for at få mere nøjagtige beregninger af behovet. Som det er nu, oplever flere kommuner at stå med tomme pleje- og ældreboliger. Fleksibilitet er nøgleordet, når der skal bygges boliger. Der er brug for flere midlertidige boliger, hvor borgerne kan få afklaret deres behov, få pleje og genoptræning. Der er behov for den fleksibilitet, fordi mange bliver udskrevet fra hospitalerne, når man har fået sin behandling, men ikke nødvendigvis er rask. Man skal holde sig det for øje, at det primært er syge borgere, der bor i plejeboliger.

Fremtidens ældre er langt fra en homogen masse.Der vil være en stor gruppe ældre, der er meget ressourcestærke både i forhold til netværk, helbredsmæssigt og økonomisk. De vil i stigende grad klare sig selv og finde sammen i bofællesskaber baseret på interessefællesskaber og selv designe deres bolig og alderdom.