Archive for juni 2015

Lettelse og oprydning i punktafgifter!

juni 17, 2015

Hvert år opkræver det offentlige ca. 900 mia. kr. i skatter og afgifter. Ofte er det dog ikke kun selve skatten eller afgiften, der belaster borgere og virksomheder. Der er også en betydelig administrativ byrde for virksomhederne, der skal bruge uforholdsmæssig mange ressourcer på at registrere og betale punktafgifterne i forhold til det beskedne provenu, som efterfølgende kommer i statskassen.

Særligt på fødevare- og miljøområdet er der et virvar af ofte ulogiske og forældede punktafgifter.

Det er tid til sund fornuft for punktafgifter. Der skal ikke opkræves afgifter, hvor de administrative udgifter for virksomhederne er unødvendigt høje i forhold til det provenu, som afgifterne ren faktisk indbringer.

Der bør afsættes en ramme på 250 mio. kr. årligt til at lette og rydde op i punktafgifterne.

Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder!

juni 14, 2015

Med vækstaftalen i 2014 er der skabt en ramme på 2,1 mia. kr. til yderligere lettelser for erhvervslivet i årerne 2018-2020.
Jeg foreslår, at rammen anvendes til målrettet at forbedre mulighederne for generationsskifte i familieejede virksomheder, hvor arveafgiften i dag er en væsentlig barriere.

Jeg foreslår desuden, at der hurtigst muligt igangsættes et udvalgsarbejde, som skal se på reglerne ved generationsskifte i familieejede virksomheder, herunder også pengetanksreglen, så vi kan sikre bedre vækstvilkår for de 50.000-60.000 familieejede virksomheder i Danmark.

Det er afgørende, at virksomhederne tilbydes fornuftige rammevilkår, som sikrer, at de ikke lukker ned. Ellers risikerer vi at miste titusindvis af værdifulde danske arbejdspladser.

Skatte- og byrdestop!

juni 14, 2015

Mens skattestoppet skal forhindre stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byder, som belaster konkurrenceevnen.

Et skatte- og byrdestop skal sikre:
– Et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger
– Et stop for stigning i gebyrer
– Virksomheder kan alene pålægges at bidrage til ny finansiering af offentlige udgifter, hvis det sker som led i en
gensidig aftale.
– Enhver reduktion af erhvervsstøtten skal krone- for-krone gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne.

Den tryghed for virksomhederne er nødvendig, hvis de skal investere i danske arbejdspladser frem for at flytte produktionen til udlandet. Danske virksomheder skal derfor have udstedt en klokkeklar garanti for, at der ikke indføres nye skatter og afgifter. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, sp Danmark kan blive konkurrencedygtigt og et mere attraktivt land at investere i.

Lavere skatter og afgifter!

juni 13, 2015

Danmark sakker bagud i den internationale konkurrence med vores nabolande. Det fremgår af World Economic Forums årlige rapporter om konkurrenceevnen i verdens lande.

Siden regeringen kom til, har Danmark tabt terræn i kampen om at være blandt verdens mest konkurrencedygtige lande. Fra en 8. plads i 2011 dumpede Danmark lang ud af top 10 og ned til en 15. plads i 2013. I år er vi gået lidt frem, men er stadig ikke blandt verdens 10 mest konkurrencedygtige lande.

Fra at have været et af de mest konkurrencedygtige lande i verden inden finanskrisen ramte, er Danmark røget langt ud af top-10 og er stadig ikke på niveau med lande vi konkurrerer med.

Danmarks konkurrenceevne er under pres
Det er bekymrende, at vores konkurrenceevne er så svækket i horhold til vores nabolande. Lande som Finland og Tyskland har bibeholdt deres stærke konkurrenceevne gennem krisen, ligesom Holland og UK også er mere konkurrencedygtige end Danmark.

Navnlig de høje danske skatter og afgifter svækker konkurrenceevnen, fordi de betyder høje omkostninger for danske virksomheder, når de skal konkurrere på det globale marked – ikke kun mod lavtlønslande i Asien og Østeuropa – men også mod vore naboer i eksempelvis Sverige og Tyskland, som har betydeligt lavere skatter og afgifter end os.
Incitament til at arbejde i forhold til skattetryk
Nr. 29 = Norge
Nr. 30 = Sverige
Nr. 33 = Storbritanien
Nr. 62 = Holland
Nr. 67 = Tyskland
Nr. 132 = Danmark
(Kilde World Economic Forum, The Global Competivness Report 2014-2015)
Inticament til at investere i forhold til skattetryk
Nr. 17 = Holland
Nr. 25 = Storbritanien
Nr. 28 = Sverige
Nr. 36 = Tyskland
Nr. 41 = Norge
Nr. 115 = Danmark
Vores høje skatteniveau betyder, at danske virksomheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen men også på muligheden for fortsat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem.

Tilmed har regeringen erstattet skattestoppets forudsigelighed under den forrige regering med en ufrugtbar zigzagkurs. Der tegner sig et mønster af en regering, der hæver skatter og afgifter sammen med Enhedslisten, og sænker skatter og afgifter sammen med Venstre.

Det skaber usikkerhed for danske forbrugere og virksomheder i en tid, hvor der er hårdt brug for det modsatte. For når skatten går op, går konkurrenceevnen ned – og det er ikke, hvad Danmark har brug for.

Et stærkt og frit erhvervsliv!

juni 13, 2015

Danmark har brug for flere private arbejdspladser. Det er hele grundlaget for vores fælles velfærd. Lige nu og her handler det om at sikre danske arbejdspladser, for på trods af et ulmende opsving er vi stadig udfordret.

Danmarks økonomi har stort set stået i stampe i 2012 og 2013. Krisen i Europa påvirker danske virksomheders muligheder for at sælge varer i udlandet. Men de er også påvirket af Danmarks svækkede konkurrenceevne, der dels skyldes, at det er for dyrt at drive virksomhed i Danmark, og dels er det for bøvlet.

Det sidste er årsagen til, at jeg solgte mit firma i Hellerup sidste september, og nu har lukket mit andet firma på Frederiksberg.

Danmark har nogle af verdens højeste skatter. Det kan vi ikke blive ved med i en verden, hvor den internationale konkurrence er benhård. Vi bliver overhalet af lande, der er mere sultne efter vækst end os.

Vi behøver ikke kigge helt til Asien eller Sydamerika. For på den anden side af Øresund og syd for grænsen klarer både Sverige og Tyskland sig bedre end os. Vi er altså udfordret af vores nærmeste konkurrenter. Det er et problem, når virksomhedsejeren skal beslutte, om produktionen skal ligge i Danmark eller i Sverige – for slet ikke at tale om landene i de nye globale vækstmarkeder.

Jeg ønsker, at vi skal gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. En god start er at holde op med at gøre det vanskeligheder for sig selv. Vi skal turde tale åbent om, at det koster arbejdspladser, velstand og velfærd, når selv vores nærmeste nabolande løber fra os i konkurrence kapløbet.

Det er nødvendigt med en målrettet indsats for at fjerne administrative byrder for erhvervslivet, så virksomhederne i stedet for at bruge ressourcer på administrativt bøvl kan fokusere på at øge indtjeningen og skabe arbejdspladser til gavn for vores fælles velstand og velfærd. Det skal kort sagt være lettere at drive virksomhed i Danmark.

Styrkede rettigheder for patienter med psykiske sygdomme!

juni 11, 2015

Venstre har sammen med de øvrige satspuljepartier med “Aftale om satspuljen for perioden 2015-2018 til psykiatrien et markant løft på i alt 2,2 mia.kr. i 2015-2018.

Midlerne til psykiatrien skete som konsekvens af at de midler under skiftende regeringer, som er frigivet på grund af satspuljefinansierede ordningers ophør, ikke er blevet tilbageført korrekt til satspuljen. Satspuljen finansieres ved en mindreregulering af overførselsindkomsterne, og midlerne til psykiatrien skyldes således ikke regeringens økonomiske politik og påvirkes ikke af realvæksten i den offentlige sektor, sådan som statsministeren i medierne har givet udtryk for.

Til gengæld lykkedes det de øvrige satspuljepartier, herunder Venstre, at presse regeringen til at opprioritere hele indsatsen på psykiatriområdet, så der blev afsat et større løft af psykiatrien, end regeringen selv havde lagt op til.

Det er en god aftale for psykiatrien, der bl.a. sikres midler til udbygning af kapaciteten i psykiatrien samt højere kvalitet i behandlingen. Det er godt, men ikke godt nok.

Psykisk sygdom skal opspores tidligt og behandles hurtigt, så den enkelte kan komme sig og vende tilbage til hverdagen. Ventetid til udredning og behandling forværrer psykiske sygdomme.

Retten til hurtig undersøgelse og behandling i såvel børne- og ungdomspsykiatrien som voksenpsykiatrien – der blev indført under VK-regeringen – har bidraget til at sikre at ventetiderne igennem årerne er blevet nedbragt. Der er dog fortsat store udfordringer inden for psykiatrien, hvor bl.a. alt for mange patienter venter for længe på undersøgelse og behandling, samtidig med at der eksisterer kvalificeret ledig privat kapacitet.

Regeringens seneste ændring af sundhedsloven, der bl.a. indfører ret til udredning i psykiatrien indeholder mange gode intentioner. Men symptomatisk for regeringens sundhedspolitik sætter den systemet frem for patienten i centrum. Eksempelvis opnår patienterne ikke nogen ret til at vælge udredningsforløb eller dele heraf på private sygehuse og klinikker, såfremt regionen ikke tilbyder udredning inden for 60 dage, hvor det fagligt ellers er muligt. Patienterne får derved ingen muligheder for selv at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige.

Samtidig har det – ligesom med udredningsretten for det somatiske område – ingen konsekvenser for regionerne, hvis de ikke tilbyder og afslutter udredningsforløbet inden for 60 dage, hvor det er fagligt muligt. Regionerne vil højst kunne modtage kritik fra Patientudbuddet, såfremt regionerne ikke udreder sygehuspatienterne inden for 60 dage, hvor det fagligt er muligt.

Det ønsker jeg at lave om på. Patienterne frem for systemet – også i psykiatrien.

Styrkede rettigheder til patienter med psykiske sygdomme
For mig er det afgørende, at patienterne både sikres hurtig udredning og hurtig behandling. Jeg foreslår derfor, at patienter med psykiske sygdomme får bedre patientrettigheder, så de får en reel ret til hurtig udredning og bedre ret til hurtig behandling – samtidig med at de ligestilles med de somatiske patienter.

Forbedret frit valg af plejehjem og plejebolig!

juni 9, 2015

Ældre borgere og borgere, der lever med et handicap, har ligesom alle andre et ønske om at have indflydelse og selvbestemmelse over eget liv.

Derfor mener jeg, at også ældre og handicappede skal sættes i centrum, og de skal sikres et reelt frit valg, så pengene følger borgeren, når de bliver visiteret til en plejehjemsplads eller en plejebolig. Blot fordi man har brug for hjælp i hverdagen skal man ikke umyndiggøres og tilpasses gennemsnitsløsninger.

Samme værdier fremgår af Ældrekommissionens rapport. Her betones det, at ældre i videst muligt omfang skal kunne leve et liv med de samme interesser og vaner, de havde, før de fik behov for hjælp og pleje. En undersøgelse fra SFI viser, at selvstændighed og indflydelse på eget liv bidrager til at øge livskvaliteten.

Jeg mener, at alle borgere med et plejebehov og visiteret til en plejehjemsplads eller en plejebolig skal have ret til at kunne vælge frit på tværs af kommuner og mellem både kommunale, private og selvejende udbydere efter princippet pengene følger borgeren.

Danmark skal satse mere aktivt på, at blive verdens ekspert i sundhedsteknologi!

juni 8, 2015

Danmark skal gøres til et globalt udstillingsvindue for sundhed
Vi har brug for en langsigtet og visionær vækststrategi. Danmarks konkurrenceevne er under pres. Mange virksomheder mister markedsandele på de globale markeder. Udviklingen i produktiviteten er blandt de svageste i OECD, og Danmark er på vej ned af ranglisten over verdens rigeste lande.

Skal udviklingen for alvor ændres og vendes, skal vi blive bedre til at producere varer og tjenesteydelser til en pris og kvalitet, som andre vil købe. Vi er som en lille økonomi afhængig af det, vi kan sælge til udlandet. Det er det, der betaler for de varer, vi importerer, og for udgifterne til verdens største offentlige sektor.

Få lægen på video
Sundhedsvæsenet skal bruge teknologien til at få det lettere i dagligdagen, og kronisk syge skal kunne behandles og tilses hjemmefra ved en videoforbindelse til hospitaler og læger, så de ikke optager pladser på sygehusene og samtidig sparer transport.

Vi skal tage afsæt i, hvad vi i forvejen er rigtigt gode til og har de arbejdsmæssige kompetencer til, og så skal vi blive endnu bedre til at tage ting fra forskning og innovation og gøre det til produkter og ydelser.

Medicoindustrien består af virksomheder, der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.

Branchen i Danmark er nok mest kendt for sine store verdensomspændende virksomheder indenfor fremstilling af medicinsk engangsudstyr og fremstilling af høreapparater, men derudover består medicoindustrien af en mængde små og mellemstore producenter heraf flere innovationsvirksomheder foruden distributører og underleverandører.

Den danske medicobranche i tal
De 32 største Medicovirksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet omsatte i 2012 for 51 milliarder kroner. En stigning fra 2011 på 4,5%
De 32 største medicovirksomheder i danmark og danske virksomheder i udlandet beskæftigede i 2012 29.000 ansatte. En stigning fra 2011 på 4%
Omkring 250 virksomheder i Danmark arbejder dedikeret med de forskellige grene af medicobranchen
Men i alt er godt 1.000 virksomheder i større eller mindre grad beskæftiget med medicoområdet
De 20 største virksomheder tegner sig for ca. 75 pct. af omsætningen
2/3 af virksomhederne i branchen har under 50 ansatte

Det danske marked
Det danske marked for medicinsk udstyr udgør 0,5% af det globale marked (kilde: Espicom.com)
Udgifter til medicinsk udstyr udgør ca. 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til vores sundhedsvæsen (kilde: Espicom.com)
Det offentlige sundhedsvæsen via de fem regioner er den største aftager af branchens produkter
Andre aftagere er kommuner (f.eks. i forbindelse med pleje og genoptræning), private hospitaler eller private borgere

Eksportmarkedet
i 2012 var USA er Danmarks største eksportmarked for medicoudstyr med 21% af eksporten. Derefter fulgte Tyskland (14%), Sverige (6%), Japan (5%) og Storbritannien (5%). (Kilde: Espicom.com)
Over 95 pct. af den danske produktion eksporteres
Medicovirksomheder i Danmark eksporterede i 2013 for omkring 14 mia kroner (Espicom.com).

Medicinsk udstyr i Europa
Europa tegner sig for 30% af det globale marked for medicinsk udstyr.

Hvad er medicinsk udstyr?
Medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, eller når vi bliver indlagt på et sygehus og de hjælpemidler som bruges på f.eks. plejehjem og i forbindelse med hjemmeplejen.

Som eksempler på medicinsk udstyr kan nævnes pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, produkter til minimalkirurgi f.eks. ballonkatetre til udvidelse af blodårer, sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser, hofte- , knæ- og brystimplantater, dentaludstyr samt engangsprodukter som sugekatetre og urinposer.

Hertil kommer hjælpemidler som kørestole, rolatorer, stomiposer etc. Endelig skal nævnes det udstyr, som bruges til at diagnostisere sygdomme med som f.eks. HIV-tests, graviditetstest og lignende.

Job og skatteindtægter
Hvis vi sætter klare mål, bør Danmark inden for en kort årrække kunne opnå en eksport af sundheds-IT-løsninger og know how, som langt overstiger de nationale offentlige udgifter til sundheds-IT. Det skaber fremtidsorienteret vækst, eftertragtede job og skatteindtægter.

Mere frit valg!

juni 8, 2015

Borgerne har i dag frit valg på en række områder. Udover en række overordnede og generelle moderniseringer af det frie valg, ønsker jeg konkret at udvide borgernes frie valg inden for en række velfærdsservices.

Nedenstående forslag til konkrete udvidelser af borgernes muligheder for selv at vælge leverandør skal ikke ses som en udtømmende liste over velfærdsservices, hvor frit valg bør udvides eller forbedres.

Ældre og handicappede
Når de ældre bliver visiteret til hjemmehjælp, fx hjælp til personlig pleje eller rengøring, får de ret til selv at vælge den leverandør (blandt de godkendte/udvalgte), som de ønsker skal levere den skattefinansierede service. Betalingen til de private udbydere finansieres via skatten, ligesom tilfældet er med den kommunale hjemmehjælp.
Inden for en række services på ældre og handicapområdet er der imidlertid ikke frit valg i dag. Det drejer sig eksempelvis hjemmesygepleje og rehabilitering.

Hjemmesygepleje
De ældre visiteres til hjemmesygepleje, hvis de har behov for sygepleje, fx sårpleje eller medicinindosering. Det er som udgangspunkt ikke muligt at vælge mellem private eller sygeplejere.

Frit valg af hjemmesygepleje vil ikke kun give borgerne et frit valg, hvor de i dag ikke har et frit valg, men også forbedre samarbejdet mellem hjemmeplejen og sygeplejen. De private leverandører har allerede i dag ofte sygeplejersker ansat, men de må ikke udføre sygeplejefaglige opgaver, da det kun er kommunens ansatte, der må udføre disse typer opgaver.

En af anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionen var, at kommunernes organisering sikrer et tæt samarbejde og faglig sparring mellem de udførende medarbejdere i hhv. hjemmeplejen og hjemmesygepleje.

I dag må kommunerne delegere sygeplejeopgaver som fx drypning af øjne til SOSUérne, da de er i samme organisation. Ældre, der vælger en privat leverandør, skal derfor stadig have besøg af kommunen. Denne opdeling opleves som kunstig og forstyrrende for modtagerne af hjemme- og sygeplejen, da den praktiske hjælp og sygdomsbehandlingen risikere at blive usammenhængende og præget af et stort antal ukoordinerede besøg.

Rehabilitering
De ældre visiteres til rehabilitering, hvis visitatoren vurderer, at man på sigt og med den rette træning og vejledning har mulighed for at klare sig selv. I sådan en situation vil den ældre ofte først blive visiteres til rehabilitering.
Der er i dag ikke garanteret frit valg af leverandør af rehabiliteringen, da kommunerne visiterer efter forskellige paragraffer i serviceloven. Nogle kommuner betragter rehabiliteringen som en del af § 83 om personlig og praktisk hjælp, hvorfor borgeren har ret til at vælge en anden leverandør end kommunen. Omvendt betragter andre kommuner rehabilitering som en service under § 86, som ikke er omfattet af frit valg.

En ensartet fortolkning af reglerne betyder, at leverandørerne ikke skal forholde sig til flere kommunale tilgange til rehabilitering, og at den ulogiske sondring afskaffes. Leverandørerne får desuden bedre mulighed for at tænke rehabilitering med ind i deres tilbud om hjemmehjælp og personlig pleje.

Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne!

juni 5, 2015

En af En af grundforudsætningerne for et velfungerende frit valg er, at alle leverandører af samme serviceydelse har samme rammer og vilkår for at levere den pågældende serviceydelse. Det betyder, at alle leverandører skal være underlagt de samme muligheder og begrænsninger i leveringen af den skattefinansierede service ift. lovgivning og økonomi.

Der har været udfordringer i forhold til afregningen af private og selvejende leverandører. Det kommunale budget- og regnskabssystem ikke er designet til at udlede omkostningerne forbundet med fx en times hjemmehjælp eller en daginstitutionsplads.

Den offentlige sektor bør vide, hvilke omkostninger der er forbundet med en konkret opgave. På områder med frit valg og hvor det offentlige omkostningsniveau definerer afregningsprisen til de ikke-offentlige leverandører, er det imidlertid særligt vigtigt.

Hvis timepriserne ikke fastsættes ved udbud skal prisfastsættelsen ske på en gennemsigtig måde, der sikrer at pengene reelt følger borgerne, og at der ikke sker en forskelsbehandling. Der skal være lige vilkår for leverandørerne, så der er fair konkurrence om at levere den skattefinansierede service til borgerne.

For at sikre, at alle direkte og indirekte omkostninger indregnes korrekt og ens på tværs af kommuner og serviceniveauer, skal der udvikles standardiserede beregningsmetoder på de forskellige områder. Afregningspriserne til de ikke- offentlige leverandører og beregningsgrundlaget bør desuden offentliggøres.