Når en borger på den ene eller anden måde bliver involveret i en retssag mod staten, eksisterer der altid et skævt styrkeforhold. Staten har på grund af sin størrelse, ekspertise og ressourcer altid det bedste udgangspunkt for at føre retssager.
Jeg mener, at der er behov for initiativer, der sikrer, at borgere, der møder staten i retten, oplever et mere lige styrkeforhold.
Myndigheder må ikke tilbageholde oplysninger, der kan tale til borgerens fordel!
Myndighederne hat i sagens natur en meget stor grad af viden om praksis, der kan have afgørende betydning i retssager, hvor staten er modpart. Dermed opstår der et misforhold i de to parters viden, som kan forstærkes af, at en stordel af praksis kan være utrykt og dermed ikke offentligt tilgængeligt.
I Camilla Vest-sagen så man, hvordan SKAT var bekendt med en ny praksis, der – hvis den blev fremlagt for retten – ville have ført til frifindelse. SKAT undlod at fremlægge denne nye praksis med deraf følgende overhængende risiko for, at de to skatteydere, der i byretten hver var dømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel, ville få stadsfæstet deres straffe af Østre Landsret.
Idag er parterne ikke ligestillet med hensyn til muligheden for at fremlægge praksis og utrykte afgørelser, der i dag reelt kun fremlægges, hvis Kammeradvokaten og Skatteministeriet måtte ønske det. Samme adgang til og viden om utrykt praksis har borgeren og borgerens advokat ikke i dag.
Jeg finder det urimeligt, hvis myndighederne – uanset objektivitetprincip o.l. – i praksis kan tilbageholde viden om administrative afgørelser og domme i relevante sager med det resultat, at en borger dømmes.
Jeg foreslår derfor, at det præciseres i al relevant lovgivning, at der eksisterer en pligt for det offentlige – såvel i Landsskatteretten som for domstolene – til efter anmodning at fremlægge afgørelser og administrativ praksis for lignende sager, der taler til borgernes fordel. Afgørelserne skal naturligvis anonymiseres i behørigt omfang.
Det skal samtidig præciseres, at hensynet til en intern tavshedspligt i eksempelvis SKAT ikke står over hensynet til en retfærdig behandling af borgernes sager ved domstolene. Det må således ikke være afgørende, at en medarbejder i en afdeling af SKAT ikke har udleveret oplysninger til den afdeling, der behandler skatteyderens sag.
Kurtdamsted's Blog 
Skriv en kommentar