Danmark skal gøres til et globalt udstillingsvindue for sundhed
Vi har brug for en langsigtet og visionær vækststrategi. Danmarks konkurrenceevne er under pres. Mange virksomheder mister markedsandele på de globale markeder. Udviklingen i produktiviteten er blandt de svageste i OECD, og Danmark er på vej ned af ranglisten over verdens rigeste lande.
Skal udviklingen for alvor ændres og vendes, skal vi blive bedre til at producere varer og tjenesteydelser til en pris og kvalitet, som andre vil købe. Vi er som en lille økonomi afhængig af det, vi kan sælge til udlandet. Det er det, der betaler for de varer, vi importerer, og for udgifterne til verdens største offentlige sektor.
Få lægen på video
Sundhedsvæsenet skal bruge teknologien til at få det lettere i dagligdagen, og kronisk syge skal kunne behandles og tilses hjemmefra ved en videoforbindelse til hospitaler og læger, så de ikke optager pladser på sygehusene og samtidig sparer transport.
Vi skal tage afsæt i, hvad vi i forvejen er rigtigt gode til og har de arbejdsmæssige kompetencer til, og så skal vi blive endnu bedre til at tage ting fra forskning og innovation og gøre det til produkter og ydelser.
Medicoindustrien består af virksomheder, der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.
Branchen i Danmark er nok mest kendt for sine store verdensomspændende virksomheder indenfor fremstilling af medicinsk engangsudstyr og fremstilling af høreapparater, men derudover består medicoindustrien af en mængde små og mellemstore producenter heraf flere innovationsvirksomheder foruden distributører og underleverandører.
Den danske medicobranche i tal
De 32 største Medicovirksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet omsatte i 2012 for 51 milliarder kroner. En stigning fra 2011 på 4,5%
De 32 største medicovirksomheder i danmark og danske virksomheder i udlandet beskæftigede i 2012 29.000 ansatte. En stigning fra 2011 på 4%
Omkring 250 virksomheder i Danmark arbejder dedikeret med de forskellige grene af medicobranchen
Men i alt er godt 1.000 virksomheder i større eller mindre grad beskæftiget med medicoområdet
De 20 største virksomheder tegner sig for ca. 75 pct. af omsætningen
2/3 af virksomhederne i branchen har under 50 ansatte
Det danske marked
Det danske marked for medicinsk udstyr udgør 0,5% af det globale marked (kilde: Espicom.com)
Udgifter til medicinsk udstyr udgør ca. 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til vores sundhedsvæsen (kilde: Espicom.com)
Det offentlige sundhedsvæsen via de fem regioner er den største aftager af branchens produkter
Andre aftagere er kommuner (f.eks. i forbindelse med pleje og genoptræning), private hospitaler eller private borgere
Eksportmarkedet
i 2012 var USA er Danmarks største eksportmarked for medicoudstyr med 21% af eksporten. Derefter fulgte Tyskland (14%), Sverige (6%), Japan (5%) og Storbritannien (5%). (Kilde: Espicom.com)
Over 95 pct. af den danske produktion eksporteres
Medicovirksomheder i Danmark eksporterede i 2013 for omkring 14 mia kroner (Espicom.com).
Medicinsk udstyr i Europa
Europa tegner sig for 30% af det globale marked for medicinsk udstyr.
Hvad er medicinsk udstyr?
Medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, eller når vi bliver indlagt på et sygehus og de hjælpemidler som bruges på f.eks. plejehjem og i forbindelse med hjemmeplejen.
Som eksempler på medicinsk udstyr kan nævnes pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, produkter til minimalkirurgi f.eks. ballonkatetre til udvidelse af blodårer, sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser, hofte- , knæ- og brystimplantater, dentaludstyr samt engangsprodukter som sugekatetre og urinposer.
Hertil kommer hjælpemidler som kørestole, rolatorer, stomiposer etc. Endelig skal nævnes det udstyr, som bruges til at diagnostisere sygdomme med som f.eks. HIV-tests, graviditetstest og lignende.
Job og skatteindtægter
Hvis vi sætter klare mål, bør Danmark inden for en kort årrække kunne opnå en eksport af sundheds-IT-løsninger og know how, som langt overstiger de nationale offentlige udgifter til sundheds-IT. Det skaber fremtidsorienteret vækst, eftertragtede job og skatteindtægter.
Skriv en kommentar