En af En af grundforudsætningerne for et velfungerende frit valg er, at alle leverandører af samme serviceydelse har samme rammer og vilkår for at levere den pågældende serviceydelse. Det betyder, at alle leverandører skal være underlagt de samme muligheder og begrænsninger i leveringen af den skattefinansierede service ift. lovgivning og økonomi.
Der har været udfordringer i forhold til afregningen af private og selvejende leverandører. Det kommunale budget- og regnskabssystem ikke er designet til at udlede omkostningerne forbundet med fx en times hjemmehjælp eller en daginstitutionsplads.
Den offentlige sektor bør vide, hvilke omkostninger der er forbundet med en konkret opgave. På områder med frit valg og hvor det offentlige omkostningsniveau definerer afregningsprisen til de ikke-offentlige leverandører, er det imidlertid særligt vigtigt.
Hvis timepriserne ikke fastsættes ved udbud skal prisfastsættelsen ske på en gennemsigtig måde, der sikrer at pengene reelt følger borgerne, og at der ikke sker en forskelsbehandling. Der skal være lige vilkår for leverandørerne, så der er fair konkurrence om at levere den skattefinansierede service til borgerne.
For at sikre, at alle direkte og indirekte omkostninger indregnes korrekt og ens på tværs af kommuner og serviceniveauer, skal der udvikles standardiserede beregningsmetoder på de forskellige områder. Afregningspriserne til de ikke- offentlige leverandører og beregningsgrundlaget bør desuden offentliggøres.
Skriv en kommentar