Archive for juni 2015

Statens ret til anke af tabte civile retssager bør begrænses!

juni 30, 2015

Staten har i realiteten ubegrænsede midler til at føre retssager via Kammeradvokaten, herunder til anke af civile retssager, som staten har tabt i første instans.

Det står i modsætning til den borger, der allerede i byretten har oplevet det skæve styrkeforhold, der altid eksisterer, når staten er modpart. En anke medfører for borgeren store og yderligere omkostninger. Der er således eksempler på, at borgere indgår forlig på trods af at have fået medhold i første instans, alene fordi en ankesag ville medføre store, yderligere advokatomkostninger. Det er ikke betryggende for borgernes retssikkerhed.

Jeg mener ikke, at borgeren skal trækkes igennem en længere retssagsproces end højst nødvendigt. Jeg foreslår derfor, at der indføres en ankebegrænsning, så staten ikke som udgangspunkt kan anke en dom i en civil retssag, der er gået staten imod. I særlige tilfælde skal det dog fortsat være muligt, når dommen er åbenlyst forkert, principiel eller drejer sig om store værdier. Kompetencen til at give anketilladelse placeres hos Procesbevillingsnævnet.

Opnår staten Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke af sagen, bevilges borgeren fri proces.

Omkostningsfastsættelse, når staten er modpart!

juni 29, 2015

Når staten er part i en retssag, benytter staten sig af Kammeradvokaten, dvs. et privat advokatkontor, der har fået opgaven at føre statens sager ved domstolene.

Midlerne til statens retssager ved Kammeradvokaten er i realiteten ubegrænsede. Det viser sig bl.a. ved, at Kammeradvokatens honorar typisk er langt højere end den betaling, borgerens advokat honoreres med. Staten har med andre ord alt andet lige større mulighed for at lægge langt flere timer i forberedelsen af en sag. Kammeradvokaten har desuden privilegeret adgang til embedsværket, herunder til utrykt praksis.

Mange borgere opfatter statens advokats arbejde under retssager som meget bebyrdende i form af uproportionale udvidelser af påstande og anbringender med beviser, processkrifter m.v. langt ud over det nødvendige. Dette kan skabe et retssikkerhedsmæssigt misforhold, idet borgeren og dennes advokat af økonomiske årsager kan have problemer med at matche Kammeradvokatens omfattende arbejde i sagen.

Jeg foreslår derfor, at der indføres nye regler om rettens afsluttende omkostningsfastsættelse i sager, hvori staten er part. Reglerne skal sikre, at retten som et moment ved udmåling af sagsomkostninger i højere grad tager fornødent hensyn til parternes indbyrdes styrkeforhold.

Meld-en-regel!

juni 29, 2015

Styrket konkurrenceevne

SR regeringen har nedlagt “meld en regel”-ordningen, som VK-regeringen indførte på en række ministerier. På trods af sin korte levetid var ordningen en succes, der fik roser fra Dansk Erhverv og skabte konkrete besparelser for eksempelvis fødevareerhvervet på 250 mio. kr.

Jeg foreslår derfor den nye regering at genindføre en permanent “meld en regel”- ordning for samtlige ministerier.

Borgere, virksomheder og organisationer skal kunne anmelde en regel for at være overflødig. forældet, for dyr eller bureaukratisk.

Ministeren forpligtes til at besvare enhver henvendelse eller “følg eller forklar” princippet, hvor ministeren enten skal gennemføre de ændringer, der bliver foreslået, eller forklare, hvorfor de ikke bliver gennemført.

Solnedgangsklausuler på erhvervsrettet lovgivning!

juni 27, 2015

Styrket konkurrenceevne

På en række områder findes der eksempler på utidssvarende regler eller love, der er blevet indført for mange år siden, og som ikke længere er relevante eller lever op til det oprindelige formål.

I 2012 var der alene på natur- og miljøområdet 54 love, 518 bekendtgørelser og 285 cirkulærer, hvoraf nogle er flere årtier gamle.

I takt med at samfundet udvikler sig, opstår der nye behov og krav, der som oftest vil kræve ændrede regler og love.

For at komme denne udvikling i forkøbet skal der laves en systematisk konsekvensvurdering af erhvervsrettet regulering, så reguleringen er tidssvarende og bedst muligt imødekommer den aktuelle udvikling i samfundet og erhvervslivet.

Jeg foreslår derfor, at der som hovedregel indføres en solnedgangsklausul på erhvervsrettet regulering.

En solnedgangsklausul er en udløbsdato, hvor der tages en konsekvensvurdering eller effektmåling af, om den pågældende regulering lever op til og fungerer efter hensigten.

Ved automatisk at revurdere reguleringen på erhvervsområdet efter eksempelvis fem år sikres det, at gældende love og regler er aktuelle og tidssvarende, og det undgås, at unødvendig regulering sander til og består i det uendelige.

(Kilde: Landbrug & Fødevarer (marts 2014): Danmark i verdensklasse – Anbefalinger for fremtidens vækst).

Vækst- og Beskæftigelsesvurdering!

juni 26, 2015

Styrket konkurrenceevne

Med Vækstaftalen fra juni 2014 er der lagt op til at styrke konkurrencevurderingerne af ny regulering. Ved byrder eller lettelser der medfører omkostninger for virksomhederne for mere end 50 mio. kr. årligt, eller hvor BNP-effekterne forventes at være større end 100 mio. kr. årligt, skal BNO-effekterne ligeledes kvantificeres. Jeg ønsker at man går endnu længere.

Jeg foreslår derfor, at der foretages en vækst- og beskæftigelsesvurdering af alle nye regeringsinitiativer og lovforslag.

Hvis vækstvurderingen viser, at et lovforslag trækker i den forkerte retning, så bør det kun gennemføres i helt særlige tilfælde, eksempelvis af sundhedshensyn eller implementering af EU-lovgivning.

Styrket konkurrenceevne!

juni 25, 2015

Konkurrencebarometer

Der bør udarbejdes et nyt værktøj, hvor konkurrencevilkår inden for de enkelte brancher vurderes på baggrund af de faktorer, der er særlig televante for de forskellige virksomhedstyper.

For nogle virksomheder kan det være sagsbehandlingstider eller produkt- og procesregulering, der tyngder. For andre kan det være kontrolomkostninger, energiafgifter eller håndhævelse af ophavsrettigheder.

Ved at gå i dybden med relevante faktorer for den enkelte branche kan der sættes målrettet ind for at forbedre vilkårene.

Jeg foreslår derfor, at der indføres et systematisk konkurrencebarometer for 12-15 forskellige virksomhedstyper/brancher i forhold til nabolande som Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Holland og Storbritanien.

I aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 fik Venstre indført et landbrugsbarometer, hvor der årligt skal laves en analyse, der beskriver og sammenligner landbrugets konkurrence med vores nabolande. Dette bør efter min mening udvides til øvrige erhverv for at få afdækket de konkrete udfordringer for  de forskellige udfordringer for de forskellige virksomheder.

Styrket retssikkerhed for borgere i sager mod staten!

juni 24, 2015

Når en borger på den ene eller anden måde bliver involveret i en retssag mod staten, eksisterer der altid et skævt styrkeforhold. Staten har på grund af sin størrelse, ekspertise og ressourcer altid det bedste udgangspunkt for at føre retssager.

Jeg mener, at der er behov for initiativer, der sikrer, at borgere, der møder staten i retten, oplever et mere lige styrkeforhold.

Myndigheder må ikke tilbageholde oplysninger, der kan tale til borgerens fordel!

Myndighederne hat i sagens natur en meget stor grad af viden om praksis, der kan have afgørende betydning i retssager, hvor staten er modpart. Dermed opstår der et misforhold i de to parters viden, som kan forstærkes af, at en stordel af praksis kan være utrykt og dermed ikke offentligt tilgængeligt.

I Camilla Vest-sagen så man, hvordan SKAT var bekendt med en ny praksis, der – hvis den blev fremlagt for retten – ville have ført til frifindelse. SKAT undlod at fremlægge denne nye praksis med deraf følgende overhængende risiko for, at de to skatteydere, der i byretten hver var dømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel, ville få stadsfæstet deres straffe af Østre Landsret.

Idag er parterne ikke ligestillet med hensyn til muligheden for at fremlægge praksis og utrykte afgørelser, der i dag reelt kun fremlægges, hvis Kammeradvokaten og Skatteministeriet måtte ønske det. Samme adgang til og viden om utrykt praksis har borgeren og borgerens advokat ikke i dag.

Jeg finder det urimeligt, hvis myndighederne – uanset objektivitetprincip o.l. – i praksis kan tilbageholde viden om administrative afgørelser og domme i relevante sager med det resultat, at en borger dømmes.

Jeg foreslår derfor, at det præciseres i al relevant lovgivning, at der eksisterer en pligt for det offentlige – såvel i Landsskatteretten som for domstolene – til efter anmodning at fremlægge afgørelser og administrativ praksis for lignende sager, der taler til borgernes fordel. Afgørelserne skal naturligvis anonymiseres i behørigt omfang.

Det skal samtidig præciseres, at hensynet til en intern tavshedspligt i eksempelvis SKAT ikke står over hensynet til en retfærdig behandling af borgernes sager ved domstolene. Det må således ikke være afgørende, at en medarbejder i en afdeling af SKAT ikke har udleveret oplysninger til den afdeling, der behandler skatteyderens sag.

Uafhængigt Råd til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser og regelforenkling!

juni 23, 2015

Færre administrative byrder

I lande vi normalt sammenligner os med som Holland, Sverige, Storbritannien og Tyskland er der i de senere år iværksat en målrettet indsats for regelforenkling.

Disse lande har oprettet uafhængige råd med fokus på regelforenkling, der laver systematiske konsekvensvurderinger af ny lovgivning og arbejder målrettet på at nedbringe de administrative byrder ved ny lovgivning.

Disse lande klarer sig alle bedre end Danmark, når det gælder om at gøre det lettere at drive virksomhed.

Verdensbanken har anbefalet, at Danmark opretter et sådan råd for at højne niveauet af vore erhvervsregulering.

Jeg foreslår, at der som i vores nabolande oprettes et uafhængigt råd, der dels skal udarbejde vækst- og beskæftigelsesvurderinger af erhvervsrettet regulering som beskrevet ovenfor, og dels skal arbejde systematisk med regelforenkling.

(Kilder: Holland-Advisory Board on Administrative Burdens. Sverige: Regelrådet, Better Regulation Council. Storbritanien: Regulatory Policy Committee. Tyskland: National Regulatory Control Council. DI Globaliseringsredegørelse (2014): Sådan ligger landet. Verdensbanken (oktober 2009): Review og Denmark´s Program for Better Business Regulation).

Mål for lettelse af erhvervslivets byrder!

juni 23, 2015

Færre administrative byrder

VK-regeringen lettede erhvervslivets administrative byrder med næsten 25 pct. i perioden 2001-2010 svarende til ca. 7,6 mia. kr. eller 19.000 frigivne fuldtidsstillinger.

Erhvervs- og vækstministeriets seneste redegørelse om erhvervslivet og reguleringen fra maj 2014 viste, at de administrative byrder steg i 2013 med ca. 34 mio. kr. og nu samlet set udgør 29,1 mia. kr. årligt. Det svarer til op mod 60.000 fuldtidsbeskæftede medarbejdere årligt i den private sektor.

Udviklingen går i den forkerte vej, og i de seneste år oplever flere og flere virksomheder, at de administrative byrder vokser:

  • Andelen af direktører i små og mindre virksomheder, der er frustrerede over bureaukratiske regler og procedurer er vokset fra 29 pct. til 40 pct. i løbet af de seneste 3 år.
  • To ud af tre virksomheder vurderer, at det går den forkerte vej med lovgivningen på deres forretningsområde, mens praktisk taget ingen mener, at lovgivningen er blevet mindre omfattende og krævende siden 2013.

Danmark ligger også for dårligt i forhold til vores nabolande, hvor virksomhedslederne ikke i samme grad oplever, at staten pålægger administrative byrder.

Jeg foreslår derfor, at erhvervslivets byrder lettes med 3 mia. kr. i alt året frem mod 2020.

(Kilder: Fakta ark om Aftale om Danmark som vækstnation, maj 2011. DI Indsigt, Januar 20144 – Administrative byrder hæmmer virksomheders vækst. Dansk Erhverv, April 2014 – Erhvervslivet: Bureaukratiet er blevet værre. DI Globaliseringsredegørelse, 2014: Sådan ligger landet).

Erhvervsrettet lovgivning bør kun træde i kraft 2 gange årligt!

juni 21, 2015

Færre administrative byrder

Det er ofte kompliceret for virksomhederne at følge med, når der vedtages ny erhvervslovgivning. Jeg ønsker at gøre det enklere for de danske virksomheder at følge med i implementeringen af nye regler og ny lovgivning på erhvervsområdet.

Jeg foreslår derfor, at der indføres to faste årlige implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning. Datoerne skal fastsættes i samarbejde med relevante interessenter.

Desuden skal myndighederne i god tid forinden ikrafttrædelsen varsle lovgivningsændringerne, så erhvervslivet kan forberede sig på de nye vilkår.

Udover at det vil være enklere for virksomhederne, vil det også lette de offentlige myndigheders informationsopgave, ¨når der ligger faste datoer for ny regelimplementering.

Forslaget er kendt i Holland og Storbritannien, der har indført faste tidspunkter for indførelse af ny erhvervsrettet lovgivning.

Initiativet har været en succes, og EU-Kommissionen anbefaler, at flere medlemslande indfører faste datoer for ny erhvervsrettet lovgivning.

Reglerne skal fortsat meget undtagelsesvist tillade, at hasteindgreb gennemføres på andre tidspunkter. Hastesager kan komme på tale, når behovet for at justere lovgivningen øjeblikkeligt vurderes at overstige hensynet til at overholde den førstkommende ikrafttrædelsesdato.

(Kilde: OECD – Better regulation in Europe, United Kingdom, 201)