Archive for maj 2015

Ret til hurtig udredning!

maj 6, 2015

Regeringens udredningsret er en garanti uden indhold!

“Fra i dag har du ret til at blive udredt inden for 30 dage, efter du er blevet henvist til et sygehus”, sådan lød overskriften i pressemeddelsen far Sundhedsministeriet, da regeringens udredningsret trådte i kraft.

Et år efter viser de første foreløbige tal, at det fx Region Midtjylland blot er 68 pct. af patienterne, som er blevet udredt inden for 30 dage, selv om regionens målsætning siger, at det skal gælde for 90 pct. af patienterne.

Det grundlæggende problem ved regeringens udredningsret er, at patienterne reelt ikke sikres ret til ret meget, fordi regeringen konsekvent lader patienterne være afhængige af sygehussystemet.

Patienterne har eksempelvis ikke ret til at kunne vælge hele eller dele af et udredningsforløb på private sygehuse og klinikker.

Patienterne har ingen muligheder for selv at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige. Patientens eneste reelle ret – juridisk set – består i, at de har retten til at klage til Patientombuddet, fx hvis patienten ikke udredes inden for 30 dage.

Samtidig har det ingen konsekvenser for regionerne, hvis de ikke tilbyder og afslutter udredningsforløbet inden for 30 dage. Regionerne vil højst kunne modtage kritik fra Patientombuddet.

For de patienter, hvor det fagligt ikke er muligt at udrede personen inden for 30 dage, skal regionerne alene udarbejde en såkaldt plan for det videre udredningsforløb. I loven er der imidlertid ikke beskrivelser af, hvor lang tid patienten må vente på en efterfølgende diagnostisk undersøgelse.

Konsekvenserne af regeringens systempolitik begynder at vise sig: Efter næsten ét år med udredningsretten lever regeringen og regionerne ikke op til løftet om hurtig undersøgelse og diagnose inden for 30 dage.

Også løftet om en såkaldt udredningsplan til de patienter, som det ikke fagligt er muligt at udrede inden for 30 dage, bliver overholdt.

Regeringens udredningsret bygger på elastik og gummiparagraffer.

“Hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan leve op til garantien, har det ingen konsekvenser. Patienterne kan ikke selv gå videre til en privat aktør. Polotisk har man foregøglet befolkningen, at der er tale om en mere håndfast garanti”, siger professor i sundhedsøkonomi ved SDU Kjeld Møller Pedersen.

Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærd!

maj 5, 2015

Jeg ønsker et sundhedsvæsen, der sætter patienterne over systemet. Sundhedsvæsenet er til for patienterne, og det skal afspejle sig i indretningen af vores fælles sundhedsvæsen.

Vi skal derfor igen sætte mennesket før systemet. Ikke systemet før mennesket. Alle patienter skal sikres en hurtig udredning, behandling og genoptræning efter lægefaglig vurdering. Det skal hverken være uddannelse eller størrelsen på pengepungen, der afgør patientens plads i køen til fx sygehuset.

Det handler kort sagt om at give patienterne rettigheder til at kunne vælge køen fra og dermed skabe en mere fri og lige adgang for alle til hurtig udredning, hurtig behandling og hurtig genoptræning. Hertil kommer, at øget frit valg kan øge kvaliteten og effektiviteten i sundhedsydelserne gennem konkurrence.

Regeringen har forringet borgernes frie valg inden for bl.a. sundheds- og ældreområdet. Eksempelvis valgte regeringen som en af sine første gerninger at forringe patienternes adgang til hurtig behandling – ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospitaler vejede tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed. Jeg ønsker en anden retning.

Vi bør ubetinget styrke patienternes rettigheder til selv at kunne vælge, hvis ventetiden til udredning, behandling eller genoptræning er lang. Vi bør udvide og videreudvikle det frie valg på sundhedsområdet ved at styrke patienternes rettigheder. Det står i kontrast til regeringen, der desværre er optaget af at bekæmpe privathospitaler, hvor vi andre bekæmper ventetider.

I et demokrati, skal vi stå på patienternes side, og på alle måder arbejde for at styrke patienternes rettigheder.

Vidste du, at….

maj 4, 2015
  • 55% mener, at det at have en psykisk lidelse har betydning for ens karrieremuligheder.
  • 86% ser gerne, at kolleger er åbne om egen sygdom, mens kun 58 % selv vil fortælle det til en kollega, hvis de får en psykisk sygdom.
  • 56% er skeptiske over for at have en kollega med psykisk sygdom, mens kun 11% er skeptiske over en kollega, der fx. sidder i kørestol.
  • mere en 1 ud af 5 har oplevet, at kolleger tager afstand fra andre kolleger, efter det er kommet frem, at de har psykiske problemer.
  • ca. 1 ud af 5 (20%) har på et tidspunkt meddelt deres arbejdsplads, at de var fysisk syge, hvor de faktisk havde psykiske problemer/sygdom.
  • Kilder: PsykiatriFonden, september 2012, EN AF OS, august 2012.

Tag hul på snakken om rimelige tilpasninger!

maj 4, 2015

Første skridt på vejen mod at finde ud af, hvilke tilpasninger der eventuelt er brug for, er at tage en åben og ærlig snak. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til en medarbejder, der er ramt af psykisk sygdom – hellere spørge for meget end for lidt. Tilpasninger bør altid aftales i fællesskab mellem leder og medarbejder og aftales med udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov, ressourcer og kompetencer og arbejdgiverens krav.

Psykiske problemer er ikke nødvendigvis varige, men viser sig ofte kun i perioder. Det vil sige. at en person kan have lange raske og stabile perioder, for så at opleve en periode med problemer. Så i stedet for at aftale faste tilpasninger, kan det være en god idé med en fleksibel løsning, hvor tilpasningerne kan sættes i værk, når der er behov for det, og fjernes igen, når de ikke længere er nødvendige.

En forudsætning for, at tilpasningerne får effekt og virker efter hensigten, er, at de tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer og kompetencer. Altså i, hvad personen kan og ikke i, hvad personen ikke kan. Det er også vigtigt, at du som leder ikke lover noget, du ikke kan holde: Så vær realistisk.

Husk: hvis du ikke er sikker på, hvilken hjælp eller tilpasning der er rigtige, så spørg personen selv!