Archive for april 2015

Hvad er rimelig tilpasning?

april 29, 2015

Vi har en stor udfordring, i at fastholde dem, der potentielt kan komme ind i førtidspensionsordningen, på arbejdsmarkedet. Og så har vi selvfølgelig også en udfordring i at få dem, der er på førtidspension i dag, tilbage i arbejde igen

Har du i din virksomhed en medarbejder, eller ønsker du at ansætte en medarbejder, der har psykiske problemer, også kaldet psykisk handicap – er du i henhold til loven forpligtet til at træffe hensigtsmæssige eller rimelige foranstaltninger og tilpasninger. der er nødvendige for, at medarbejderen kan passe sit arbejde.

Formålet er, at den ansatte så vidt muligt stilles i samme situation som andre medarbejdere, der ikke har et handicap. mennesker med psykiske problemer har krav på lige behandling, men ikke særbehandling.

Rimelige tilpasninger kan i praksis handle om:
-Indretning af lokaler
-Tilpasning af udstyr
-Tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling
-Tilpasning af adgangen til uddannelse og instruktion

Medarbejderen skal også kunne udvikle sig i jobbet og have mulighed for uddannelse på lige fod med andre ansatte. Det betyder dog ikke, at du kan pålægges uforholdsmæssig store byrder og udgifter. Det kan du ikke. Ligger udgifterne over, hvad du som arbejdsgiver kan forventes at afholde, er det muligt at søge om bevilling af hjælp og hjælpemidler, der kan kompensere medarbejderen. Det kan fx. dreje sig om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet er igen at gøre det muligt for medarbejderen at udføre sit arbejde på lige fod med andre.

En betingelse for at få tilskud er, at hjælpemidlet er afgørende for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde (Se bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 835 af 10/08 2012, kap. 10, §82).

Udover hjælpemidler er der også mulighed for at søge om personlig assistance. Det forudsætter dog, at der er tale om en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Vær opmærksom på, at hvis en tilpasning betragtes som rimelig, og du undlader at gennemføre den, så er det udtryk for ulovlig forskelsbehandling i lovens øjne.

Hvidbog om mentalt helbred!

april 28, 2015

Hvorfor skal jeg beskæftige mig med det her?

Det kan betale sig!

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2011 Hvidbog om Mentalt helbred, sygefraværd og tilbagevenden til arbejde. Her slås det fast, at mentale helbredsproblemer som depression, angst og funktionelle lidelser udgør en meget stor del af det samlede sygefraværd og en stigende andel af førtidspensioner.

Alt i alt anslås det, at mentale helbredsproblemer årligt koster det danske samfund 55 milliarder kroner. Heraf går ca. 90 procent af omkostningerne fra sygefraværd, førtidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne, mens ca. 10 procent går til behandling. Fra 2012/13 er vedtaget førtidspensions reform med henblik på at fremme inklusion.

Sund fornuft

Rimelige tilpasninger er ikke nødvendigvis dyre – blot sund fornuft. Langt de fleste tilpasninger koster slet ikke noget. Desuden er der gode muligheder for økonomisk støtte i henhold til loven. At lave et par enkle og mindre tilpasninger for at holde fast en god medarbejder og støtte denne i at kunne udføre sit job er mindre omkostningskrævende end at skulle ansætte og oplære en ny medarbejder. Det sikrer desuden, at virksomheden bevarer den viden og de kompetencer, som medarbejderen har.

Det er rigtigt at gøre

Vi ved, at langt de fleste mennesker med psykiske problemer ønsker at have et arbejde. Vi ved også, at mennesker med alvorlige psykiske problemer har den laveste beskæftigelsesgrad blandt alle handicapgrupper. Det er der flere grunde til. Fordomme og misforståelser er en af årsagerne, manglende koordinering mellem bl.a. behandlings- og beskæftigelsessystemet, en anden og mangel på træning og uddannelse i forhold til at støtte mennesker i at få fodfæste på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet en tredje.

Undersøgelser peger på, at det rette job, under de rette forhold, i de rette omgivelser gavner menneskers mentale sundhed og trivsel og hjælper mennesker med at komme sig efter sygdom.

“Vi er vant til at behandle det, at folk ikke har en arbejdsmarkedsparathed, fordi de mangler kompetencer. Men det at tage hånd om folk med psykiske lidelser, det er vi ikke særligt gode til. Så det er virkelig noget, vi skal i gang med at finde ud af, hvordan vi gør”. Lisbeth Pedersen, Afdelingsleder, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hvad gør du som leder, når en medarbejder får psykiske problemer?

april 27, 2015

Masser af danskere kommer på arbejde igen med – eller efter – psykisk sygdom. Der skal heldigvis ikke meget omtanke til, før kolleger eller chefen kan være med til at gøre det nemmere at vende tilbage til et godt liv.

En undersøgelse blandt 581 virksomheder viser, at to trediedele af virksomhederne har oplevet, at en medarbejder er blevet sygemeldt med en psykisk lidelse inden for de seneste to år. Undersøgelsen viser også, at der er meget usikkerhed om, hvordan virksomhederne skal håndtere og takle det.

Sygefraværd på grund af psykiske problemer er et voksende problem i Danmark. Hver fjerde langvarig sygemelding skyldes psykiske belastninger og problemer, og her er stress og depression de mest almindelige årsager.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der lider af en psykisk sygdom. Sundhedsstyrelsen anslår, at hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i livet får psykiske problemer som fx. en depression. Dog ved vi, at mindst 500.000 danskere lige nu er ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, og de kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer.

Det betyder, at du som arbejdsgiver, leder eller mellemleder sandsynligvis vil stå i en situation, hvor du skal håntere, at en medarbejder får eller har psykiske problemer. Derfor er der også al mulig grund til at sætte sig mere ind i, hvad du konkret kan gøre for at støtte op om medarbejderne i din virksomhed.

Vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere!

april 9, 2015

Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.

Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.

Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.

Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.