Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har rehabiliterings- og genoptræningsområdet gennemgået en omfattende udvikling og er idag et meget vigtigt indsats- og udviklingsområde. Kommunerne arbejder i disse år for at sikre tværfaglig koordineret indsats med afsæt i fælles mål. Der arbejdes med implementering af nationale kliniske retningslinjer og generelt med at sikre og styrke kvaliteten i indsatsen.
Kommunerne arbejder fortsat med at styrke hverdagsrehabilitering og udbrede den tidlige og forebyggende indsats. Det sker bl. a. med afsæt i den seneste viden om effekt. Der er i kommunerne fokus på at kunne yde en intensiv rehabiliteringsindsats gennem en tæt tværfaglig indsats.
Mange kommuner arbejder med at afprøve og udnytte de virtuelle muligheder, som ny teknologi giver. Den nye teknologi kan bidrage til at målrette træningen mere. Dermed vil borgerens effekt af træning blive større. Endvidere kan de nye metoder give borgeren større fleksibilitet og ad den vej bidrage til at øge både effekten og brugertilfredsheden.
Skriv en kommentar