Archive for november 2014

Sygefaglige akutfunktioner!

november 30, 2014

Kommunerne får en stadig større rolle i forhold til borgernes sundhed. For det første er kommunerne i kontakt med en stor del af borgerne og kan i den forbindelse supplere med sundhedsydelser. For det andet bliver sygehusene stadig mere specialiserede og samlet på færre enheder. Der er derfor behov for, at flere ydelser kan leveres af fx akutfunktioner, der kan behandle borgerne, der har behov for sygeplejefagligindsats, men ikke specialiseret behandling på et sygehus.

Flere kommuner har gode erfaringer med akutfunktioner, hvor et team af sygeplejefaglige medarbejdere forebygger indlæggelser. Akutfunktionerne behandler patienter, der har behov for særlig pleje, men ikke er så dårlige, at der er bohov for en indlæggelse. Det kan fx være tilfælde af dehydrering, hvor der er behov for en sygeplejefaglig indsats.

Fordelene ved akutteamene er flere. Borgerne bliver behandlet hurtigere og undgår indlæggelse på sygehus. Det betyder, at deres sygdomsudvikling typisk bremses tidligere i forløbet. Samtidig undgår de transport til sygehus, hvilket kan være belastende for særligt svage ældre.

Akutfunktionerne er forankret og organiseret forskelligt i kommunerne. Et samarbejde med praktiserende læger er afgørende for at sikre borgerne bliver henvist til akutfunktionerne, fremfor at blive indlagt på sygehuse.

Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer!

november 29, 2014

Case
I forbindelse med opførelsen af et nyt kulturhus i Frederiksberg Kommune udbød kommunen en kommunikationsopgave, som bestod i at fortælle kommunens borgere om huset og inspirere dem til at gøre brug af dets aktiviteter, når det står færdigt i 2016.

Kommunen valgte et begrænset udbud, hvor det indledningsvis blev afholdt et orienteringsmøde for to udvalgte bureauer. På et efterfølgende møde præsenterede de to bureauer hver deres oplæg til en løsning, hvoraf den bedste løsning blev valgt.

Betydelige gevinster ved markedsdialog!

november 24, 2014

Case: Gribskov Kommunegennemførte i 2014 Danmarks hidtil største udbud på social- og sundhedsområdet med en samlet kontraktværdi på 2,6 mia. kr.
Allerede et år før udbuddet afholdt kommunen dialogmøder med kommunens eksisterende leverandører for at få inspiration til, hvordan udbuddet bedst kunne tilrettelægges, så markedet fandt opgaverne interessante at byde på. Inden udbuddet blev der afholdt 1-til-1 møder med interesserede virksomheder, og umiddelbart inden udbudsmaterialet blev offentliggjort, blev der holdt fælles dialogmøde for at informere de interesserede virksomheder om indholdet af kommunens kommende udbud.

Kvalitet og innovation i udbud.

november 24, 2014

Case: Kalundborg Kommune har valgt at udbyde vedligeholdelsen af over 600 km vej i en kontrakt på 15 år, som løber frem til 2026. Kommunen valgte at basere udbudsmaterialet på baggrund af et funktionskrav om, at vejene skulle have “nul huller”. Virksomheden, som vandt opgaven, tilskyndes derfor til at vælge den løsning, som over en 15-årig periode giver den mest effektive drift af kommunens vejnet. Funktionskrav kombineret med den lange kontraktperiode betyder, at den løbende innovation, der sker hos virksomheden, bliver en del af opgaveløsningen.

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Case: Indsats for småtspisende ældre!

november 12, 2014

Frederiksberg Kommune har gennemført et to-årigt projekt, hvor der gennemføres en ernæringsindsats for småtspisende ældre. Formålet var at afdække om de ældre kunne opnå en forbedret ernæringssituation, funktionsevne og om det indsatsen er omkostningseffektiv. Som en del af projektet blev de eksisterende ernæringsindsatser afdækket og frontpersonalet fik løftet kompetencer. Ligesom opgave- og ansvarsfordelingen blev beskrevet på baggrund af en kortlægning. I projektperioden deltog hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, visitationen, ambulant genoptræning og rehabilitering, træning til hverdagen og forebyggelsesteamet. Evalueringen af projektet viste, at en tværfaglig indsats giver en positiv effekt på borgernes fysiske funktionsevne. Og at vægtøgning er lig øget livskvalitet. Endvidere er indsatsen omkostningseffektivitet. Et formaliseret samarbejde mellem klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut er mere effektivt end hvis der udelukkende benyttes en faggruppe. Kommunen har besluttet at erfaringerne løbende skal udrulles til øvrige områder i hjemmesygeplejen, plejeboligerne og døgnrehabilitering.

Udlændinge på tålt ophold fortsætter med kriminalitet!

november 10, 2014

I følge Søndagsavisen den 7-9, november 2014 har 32 ud af 64 udlændinge på tålt ophold begået kriminalitet mere end én gang.
Ca. 64 personer er på tålt ophold i Danmark. Der er tale om udlændinge fra mange forskellige lande. De fleste er dømt for kriminalitet i Danmark og afsoner en straf eller opholder sig i Center Sandholm, da de har udstået deres straf.
Cirka 21 af dem har ikke begået kriminalitet i Danmark, men mistænkes i stedet for meget grove forbrydelser i hjemlandet. De kan ikke hjemsendes, da de står til at blive forfulgt i hjemlandet.
Personer på tålt ophold kan som udgangspunkt bevæge sig frit rundt i Danmark, hvis ikke de afsoner en straf for kriminalitet begået her i landet.

Derfor debatten om fodlænker!

Case: Drejehjulet i Roskilde!

november 7, 2014

Et Godt eksempel på indsatser!
Roskilde Kommune har i samarbejde med Roskilde Sygehus skabt et mere sammenhængende forløb for bl.a. ældre medicinske patienter. Et element i indsatsen består af et kompetenceløft i hjemmeplejen og en mere systematisk overvågning af om en ældre borgers funktionsevne falder. Her anvendes “Drejehjulet” som værktøj – en papskive med seks fokuspunkter som hjemmehjælpen skal være opmærksom på. Kontakt til hjemmesygeplejersken sikrer, at der følges op på observationerne og kan sættes tidligt ind. I løbet af 2014 bliver “Drejehjulet” elektronisk, så der endnu tidligere kan sættes ind med den rette indsats. Ligesom overlevering til fx aftenvagt også bliver bedre.

Indsatser for tidlig opsporing!

november 7, 2014

Kommunerne har gennem en årrække arbejdet målrettet på at integrere sundhed med de øvrige kommunale velfærdsområder. Sundhed bliver tænkt ind som en naturlig del af de ydelser, borgerne modtager og dermed kan kommunerne forebygge indlæggelser på både kort og lang sigt.

Ældreområdet er et af de områder, hvor flere kommuner har haft succes med at indtænke sundhed som en integreret del af ydelserne. Kommunerne er i kontakt med en stor del af de svageste ældre i forbindelse med, at de modtager praktisk og personlig pleje. Ældreplejen har en god mulighed for tidligt at opdage tegn på forværring af den ældres helbred eller funktionsevne – tidlig opsporing.

Der er en række forudsætninger, som skal være på plads for, at det kan lykkes bl.a. uddannelse af medarbejdere i hjemmeplejen, tilbagemeldingssystem og organisatorisk set-up så der følges op.