Der er store gevinster at hente ved, at borgerne kan betjene sig selv på internettet og i stigende grad også modtager digitale velfærdsydelser med med hjælp fra bl.a. telemedicin og velfærdsteknologi. De to første bølger om digital selvbetjening har især handlet om at sikre en hjemmeside, hvor borgerne kan betjene sig selv og leve op til kravene om brugervenlighed. Men for at kommunerne for alvor kan indhente gevinsterne, handler det om at kunne genbruge data og automatisere så mange manuelle processer som muligt.
Automatisering af arbejdsprocessen
Automatisering kan skitseres som en række faser, der gennemføres. For at opnå den største effekt kræver det således, at den bagvedliggende it-struktur med tilhørende systemer og databaser er integreret med de webbaserede selvbetjeningsløsninger, som borgerne og virksomhederne møder på internettet. Der skal være automatisk overførsel af data fra, hvad borgeren og virksomheden taster ind på selvbetjeningsløsningen på internettet, til at data føres ind i kommunens systemer.I de mest automatiserede arbejdsprocesser kan it-systemet f.eks. automatisk svare tilbage eller sende data videre.
Stadig mange ¨”pdf-blanketter” med manuel indtastning
Når kommunerne modtager breve fra borgerne, eller borgerne møder personligt op, følger der i langt over halvdelen af tilfældene en blanket med, hvor medarbejderne manuelt skal indføre data i systemerne. Ifølge KL er gennemsnitligt 61 pct. af alle henvendelser til kommunerne ledsaget af en blanket, mens kun 39 pct. af henvendelserne sker uden en blanket. Ishøj Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 75 pct. mod landsgennemsnittet på 39 pct. Hillerød Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 70 pct. Resultaterne understreger, at der er flere kommuner, hvor man kun har indhøstet en brøkdel af det fulde potentiale ved at digitalisere.