Brug af instruktionskrav og tekniske krav har traditionelt været en udbredt metode blandt ordregivere til at beskrive genstanden for et udbud af serviceopgaver.
Instruktionskrav hæmmer innovation
Ved ensidigt at benytte instruktionskrav og tekniske krav, herunder krav om præsterede timer, går de offentlige ordregivere både glip af den løbende innovation, der sker hos leverandørerne og af store effektiviseringsgevinster, som ellers ville kunne frigøre offentlige midler til andre formål.
Funktionskrav bringer leverandørens viden i spil
Derudover gør brugen af instruktionskrav de potentielle effektiviseringsgevinster afhængig af ordregiverens viden om ydelsen og markedet. Leverancens kvalitet hviler derfor på, at ordregiveren er i stand til at forudsige den tekniske udvikling og markedsudviklingen i hele kontraktens løbetid. Dette er de færreste ordregivere i stand til, og ofte går man derfor glip af løbende innovation og effektivisering, fordi der blot efterspørges en kopi af den serviceydelse, der aktuelt udføres.
Få del i leverandørens innovation og effektiviseringer
Hvis ordregiverne i stedet valgte af fokusere på det ønskede resultat – f. eks. at et lokale er rent, græsplænerne er velplejede eller at kommunen kan få transporteret sine syge borgere – ville man få del i den løbende innovation og effektivisering hos leverandørerne.
Kurtdamsted's Blog 