Nogle af de mest centrale styringsværktøjer i kommunerne.

Med kommunalreformen i 2007 blev der indført kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet for at tilskynde kommunerne til en effektiv indsats på sundhedsområdet. Kommunerne betaler derfor et bidrag for egne borgers brug af ydelser i henholdsvis praksissektoren og på sygehusene. I alt finansierer kommunerne ca. 20 procent af det regionale sundhedsvæsen.

Obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen skal unserstøtte sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region og at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen.

Kommunernes samarbejde med almen praksis styres gennem de regionale praksisplaner. Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds-ogplanlægningsværktøj mellem kommunerne, regionerne og almen praksis.

En styrket kommunal rolle på sundhedsområdet og bedre rammer for at understøtte borgeren i at forblive mest mulig borger og mindst mulig patient forudsætter også et styrket mellemkommunalt samarbejde. Kommunernes samarbejder om sundhedsaftaler med afsæt i de regionale kommunekontraktråd og den organisation, der er etableret, for at understøtte dette samarbejde.

Gennem indsatser på tilgrænsede velfærdsområder kan kommunerne reducere behovet for sundhedsydelser. Ved at arbejde med rehabilitering og recovery på fx ældre-, handicap- og psykiatriområdet, kan kommunerne styrke borgernes egenomsorg og dermed reducere behovet for sundhedsydelser i såvel det kommunale som det regionale sundhedsvæsen.

Kommunerne har i økonomiaftalen for 2014 fået 300 mio. kr., til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de nye sundhedsaftaler og ift. patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Regionerne har aftalt med regeringen, at de skal anvende 250 mio. kr., til opgaven.

Tags:

Skriv en kommentar