Archive for juni 2014

Hvor står vi idag?

juni 29, 2014

Nyt fokus på offentlig-privat samspil!

Det offentliges brug af private serviceleverandører har, med skiftende intensitet, gennem mange år været til debat. I de seneste måneder har debatten fået nyt liv dels på grund af produktivitetskommissionens analyser og anbefalinger og dels på baggrund af, at en række uafhængige analyser har vist, at den danske befolkning generelt synes, at brug af private leverandører er en fornuftig ide.

Faldende indtægter og stigende forventninger!

Virkeligheden er, at midlerne til at finansiere velfærdsydelserne ikke er ubegrænsede. Antallet af mulige modtagere af ydelserne er til gengæld stigende, uden at forventningerne til serviceniveauet er sænket. Allerede heri bør der ligge en tilskyndelse for det offentlige til at se på alternative løsninger af de traditionelle velfærdsopgaver.

Der eksisterer i dag et marked for velfærdsydelser!

Virksomhederne i den danske servicebranche er i dag i stand til at løse en bred vifte af de opgaver, der traditionelt har ligget i det offentlige regi, f.eks., indenfor pleje, sundhed og omsorg. Af hensyn til skatteborgerene og samfundsøkonomien bør enhver offentlig myndighed derfor kontinuerligt undersøge, hvor man kan få mest mulig velfærd for pengene. Det indebærer naturligvis, at man undersøger, om ens egne udgifter til en given serviceydelser svarer til markedsprisen. Men også at man forholder sig til, om serviceydelsen svarer til det, markedet kan præstere og opfylder de behov, brugerne har.

Opbakning i befolkningen til inddragelse af private!

Desuden er der bred opbakning i befolkningen til at bruge private leverandører. Et flertal i befolkningen mener, at inddragelse af private aktører på velfærdsområderne giver øget valgfrihed og ydelser af høj kvalitet.

Nogle af de mest centrale styringsværktøjer i kommunerne.

juni 10, 2014

Med kommunalreformen i 2007 blev der indført kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet for at tilskynde kommunerne til en effektiv indsats på sundhedsområdet. Kommunerne betaler derfor et bidrag for egne borgers brug af ydelser i henholdsvis praksissektoren og på sygehusene. I alt finansierer kommunerne ca. 20 procent af det regionale sundhedsvæsen.

Obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen skal unserstøtte sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region og at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen.

Kommunernes samarbejde med almen praksis styres gennem de regionale praksisplaner. Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds-ogplanlægningsværktøj mellem kommunerne, regionerne og almen praksis.

En styrket kommunal rolle på sundhedsområdet og bedre rammer for at understøtte borgeren i at forblive mest mulig borger og mindst mulig patient forudsætter også et styrket mellemkommunalt samarbejde. Kommunernes samarbejder om sundhedsaftaler med afsæt i de regionale kommunekontraktråd og den organisation, der er etableret, for at understøtte dette samarbejde.

Gennem indsatser på tilgrænsede velfærdsområder kan kommunerne reducere behovet for sundhedsydelser. Ved at arbejde med rehabilitering og recovery på fx ældre-, handicap- og psykiatriområdet, kan kommunerne styrke borgernes egenomsorg og dermed reducere behovet for sundhedsydelser i såvel det kommunale som det regionale sundhedsvæsen.

Kommunerne har i økonomiaftalen for 2014 fået 300 mio. kr., til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de nye sundhedsaftaler og ift. patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Regionerne har aftalt med regeringen, at de skal anvende 250 mio. kr., til opgaven.

Kommunalbestyrelsens styring af det nære sundhedsvæsen!

juni 7, 2014

Det er kommunen, der visiterer til kommunale sundhedsydelser og her ligger kommunalbestyrelsens væsentligste indgang til at styre området. En lang række ydelser på sundhedsområdet, fx hjemmesygepleje, vederlagsfri fysioterapi og genoptræning er imidlertid lægevisiteret, hvilket betyder, at de bestilles uden for kommunen. Dette udfordrer den kommunale styring. Herudover gør udviklingen i sygehusvæsenet med accelererede forløb for især ældre medicinske patienter og kronisk syge borgere, at en række nye sygefaglige opgaver i disse år skal løses af kommunerne. Det udfordrer også de kommunale styringsmuligheder.

Robotpleje er en kommunal succes!

juni 6, 2014

Næsten alle kommuner bruger loftlifte og elektriske bade- og toiletstole og fremtiden byder på spiserobotter. Det giver borgeren mere selvstændighed. 

Teknologisk udvikling, der kører på højtryk og ældre mennesker kan sagtens gå hånd i hånd. I hvert fald hvis man spørger kommunerne. 70 % af kommunerne bruger enten eller er i gang med at afprøve vasketoiletter, som giver svage og ældre borgere mere selvstændighed. Det skriver KL´s nyhedsbrev Momentum.

Og det er ikke kun vasketoiletter, som bliver brugt i de danske kommuner. Andre teknologier, som spiserobotter, elektroniske bade- og toiletstole og loftlifte bliver ligeledes anvendt i stor stil. Det viser en ny undersøgelse foretaget af KL´s Center for Velfærdsteknologi blandt kommunernes ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi.

Selvfølgelig har der været nogle uheldige ting som robotstøvsugere, der ikke fungerer, og nogle kommuner, der har presset borgere til at bruge teknologi. Men når det gælder ting som vasketoiletter, spiserobotter og GPS til demente, skal kommunerne være endnu bedre til at tilbyde det tidligt og til samtlige borgere med behov, fordi det er en kæmpegevinst.

Grunden til den store brug af velfærdsteknologi er blandt andet, at teknologien har udviklet sig. Noget skyldes, at teknologien er blevet bedre. Men samtidig er der sket en bevægelse i retning af, at kommunerne er blevet meget opmærksomme på, at teknologien kan hjælpe nogle behov hos borgerne og skabe nogle bedre arbejdsvilkår for de ansatte. Dermed har man skabt sig en win-win situation, da både borgere og medarbejdere kan se fornuften i det.

Hele 83 pct. af kommunerne har implementeret eller er i gang med at implementerer loftlifte og elektriske bade- og toiletstole. Det viser en ny KL undersøgelse.

Kommunerne kan hente yderligere inspiration i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker!

juni 2, 2014

Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed.

Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde.

Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud.

Sammenhængen til andre politikområder og tværkommunalt samarbejde om sundhedsområdet!

juni 2, 2014

Kommunerne har ifølge sundhedsloven ansvaret for at etablere sunde rammer for sin befolkning. Det betyder, at sundhedsopgaven er en opgave, der går på tværs af politiske udvalg og forvaltninger.

Kommunen kan fx sikre gode rammer for fysisk aktivitet ved bl.a. at etablere muligheder for aktiv transport for både børn og ældre. Kommunerne kan også bidrage til, at børn og unge ikke begynder at ryge ved fx at sikre røgfri rammer i skoler eller andre kommunale tilbud. Samtidig med at sund livsstil er en væsentlig forudsætning for at undgå sygdom ved man, at bevægelse, sund mad og gode sociale relationer er forudsætninger for, at børn trives og lærer, at voksne kan deltage i familie- og arbejdslivet og at ældre kan opretholde god funktionsevne og ikke bliver afhængige af hjælp fra kommunen.