Archive for maj 2014

Sundhed udligner social ulighed!

maj 30, 2014

Det handler om, at koordinere den indsats kommunerne allerede gør. Forebyggelse skal foregå i og på tværs af alle forvaltningersområder i kommunen.Sundhedsområdet og jobcentret kan fx arbejde sammen om indsatsen for sygedagpengemodtagere for hurtigere at få den enkelte fri af sygdom og tilbage på arbejdsmarkedet.
For at undgå flere tilfælde af kronisk sygdom og for tidlig død fremover bliver vi nødt til at satse på sundhedsfremme. Vi er simpelthen nødt til at sætte prop i.
Det er netop her, at kommunerne har et stort potentiale i at fremme sundhed hos borgerne, fordi de har kontakten på en daglig basis.
Man ved, at det, der skal for at forbedre sundhed i mange tilfælde, er det, som også vil mindske social ulighed.
Sundhedsstyrelsen har bevilget 13 mio. kr. til oprettelsen af Forebyggelsescentret, som påbegyndte sit arbejde i starten af april i år.
Jeg mener samtidig, at det vil fremme udviklingen, hvis man meget mere inddrager og samarbejder med patientforeningerne, som har stor viden indenfor de forskellige respektive kroniske sygdomme.

Kommunerne har et kæmpepotentiale!

maj 30, 2014

Kommunerne, der har den daglige kontakt til borgerne, har de bedste forudsætninger for at fremme sundhed i praksis. Et nyt center i KL skal rådgive kommunerne til, hvordan de bedst implementer sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i kommunernes øvrige arbejde med borgerne.Den allerbedste måde at undgå sygdom og forlænge livet hos borgerne er ved at gøre en forebyggende indsats. Der har kommunerne et kæmpe potentiale. Og flere kommuner gør allerede en stor indsats for at fremme sundhed hos borgerne. Kommunerne har haft forebyggelsesopgaven siden 2007, men indtil nu har der manglet klare anbefalinger for præcis, hvad kommunerne skal gøre på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen har derfor nu udarbejdet forebyggelsespakker med klare anbefalinger til, hvad kommunerne skal lave.
Det er ikke meningen, at hver enkelt kommune skal kunne opfinde den dybe tallerken. Centret for Forebyggelse i Praksis kan hjælpe dem med at dele viden og gøre deres indsats mere systematiseret.
Kommunerne får stillet nogle helt konkrete forventninger op, som gør det nemmere for dem at se, præcis på hvilke områder, de med fordel kan gøre mere.
Metoden til at fremme en sundere livsstil hos borgerne handler snarere om, at optimere rammerne for at få mere sundhed ind i hverdagen.
At arbejde med forebyggende rammer handler også om at lave politikker for fx at få mere bevægelse og sundere kost i daginstitutionerne.
Ligeledes er det vigtigt at sikre røg- og alkoholfri rammer for børn og unge i hverdagen.

Tendenser, som præger det øvrige sundhedsvæsen!

maj 28, 2014

– Sygehusene specialiseres og samles på færre, større enheder (supersygehuse).
– Der nedlægges sengepladser, patienterne udskrives tidligere, er mere plejekrævende
og ofte også fortsat behandlingskrævende.
– Sygehusene opruster den ambulante behandling og udgående funktioner.
– Stadig flere behandlings- og rehabiliteringsopgaver flytter fra sygehuset til
borgerens eget hjem.

Udviklingen betyder, at kommunerne i stigende grad skal være klar til at modtage patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har brug for omfattende (syge)pleje og omsorg. Det stiller krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om, at kommunernes personale skal indgp i et tættere samarbejde med almén praksis og sygehus..

Der sker i disse år en kraftig udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, så det bl.a.,kan håndtere udfordringerne!

maj 27, 2014

Tendenser, som præger kommunernes sundhedsopgave:

– Kommunerne opruster sygeplejeindsatsen i hjemmeplejen (fx kompetenceudvikling og tidlig opsporing) og etablering af akutpladser og teams.

– Der skal tages hånd om borgere, som udskrives hurtigere fra sygehusene og derfor prioriterer kommunerne hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse samt en bred genoptrænings- og rehabiliteringsindsats.

– Kommunernes kompetenceudvikler medarbejdere og ansætter generelt flere medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse.

– Kommunerne arbejder i højere grad evidensbaseret end tidligere. Det betyder, at der er en udvikling mod større ensartethed i de kommunale tilbud.

 

Udfordinger for sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen!

maj 26, 2014

En sund befolkning er en væsentlig forudsætning for en stærk arbejdsstyrke og et bæredygtigt samfund. Med de udfordringer som Danmark står over for de kommende år med flere ældre og flere med kronisk sygdom, får sundhedspolitikken en afgørende rolle:

– Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i den offentlige sektor – ikke mindst på sundhedsområdet (flere ældre, flere med kronisk og psykisk sygdom, flere med nedsat funktionsevne). Forbedringer i sundhedsvæsenet skal i højere grad finansieres ved at prioritere udgifterne på en ny måde, så borgerne i højere grad end i dag behandles uden for sygehusene – i borgernes nærmiljø.

– Danmark er udfordret af, at vi har en lav middellevetid sammenlignet medvores nabolande. Det skyldes bl.a., at for mange danskere lever for usundt. Det betyder dårligere livskvalitet og medfører udgifter til pleje, rehabilitering, førtidspension mv.

 

 

Det nære sundhedsvæsen.

maj 19, 2014

Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet sundhedstjenester børnene, arbejder alle kommuner i dag med forebyggelse og med at udvikle patientrettede foranstaltninger, der arbejder som egentlige alternativer til indlæggelser. Kommunerne arbejder også med rehabiliterende initiativer i alle dele af sygdomsforløbene.

Den Kommunale sundhedsindsats kendetegnes disse også ub ub smelte med en række andre Kommunale opgaver. Sundhedsopgaven fylder derfor i dag meget især ældreområdet, og flere og flere råd indtænker sundhedstilbud i både social og beskæftigelsesrettede tilbud.

Kommunerne har følgende sundhedsopgaver Ifølge sundhedsloven:

– Forebyggelse and sundhedsfremme

– Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (sundhedspleje)

– Tandpleje til børn og unge

– Omsorgstandpleje og specialtandpleje

– Hjemmesygepleje

– Genoptræning herunder vederlagsfri fysioterapi

– Behandling for alkoholmisbrug

Kommunernes Landsforbund  (KL) udsendte i 2012 udspillet “Det nære sundhedsvæsen”, som beskriver den kommunale vision for sundhedsområdet. Visionen er bygget op om en rehabiliterende tænkning, hvor kommunen på tværs af forvaltningsområder arbejder for at styrke borgeren i at leve et aktivt og produktivt liv uden sygdom og nedsat funktionsevne.

 

 

 

Hård kritik af Polsk skattely!

maj 14, 2014

En række danske firmaer har flyttet job til Polen, hvor de opnår skattefrihed i særlige økonomiske zoner. Det bør der sættes en stopper for.

Polen er skattely for udenlandske virksomheder. Det er usolidarisk. Vi har været alt for tossegode. De østeuropæiske lande har fået så mange fordele ved at komme med i EU. De skummer fløden. Jeg er modstander af særordninger. Vi eksportere bare problemerne til hinanden i EU. Det er djævlens værk. Formålet skal ikke bare være at tjene penge ved at flytte arbejdspladser ud. Der skal være tale om nye initiativer.