Danmark er igennem hele sin historie blevet påvirket udefra, enten af lyst eller af nød. Runealfabetet er en efterligning af det latinske alfabet, guldhornenes motiver er inspireret af keltisk kunst, kristendommen er kommet sydfra. Dannebrog er i den forbindelse ét af en række europæiske korsfarersymboler, en meget stor del af vores sprog består af tyske låneord, og kongehuset udgår af en tysk adelsslægt. Den danske kultur er kort sagt sammenvævet af mange fremmede tråde, og det samme er tilfældet med det, vi opfatter som danske værdier.
Men i de seneste årtier er der sket noget. Påvirkningerne udefra er kommet op i et nyt og højere tempo. Af samme grund er vi begyndt at spørge os selv, om vi da ikke er nødt til at sikre overlevelsen af visse, afgørende danske særpræg. Et godt eksempel er kulturministeriets kulturkanon, der netop skal sikre kendskabet til et bredt udsnit af den danske kulturarv. Men er det overhovedet nødvendigt at kortlægge dansk kultur og danske værdier, så vi ikke mister vores identitet? Og hvis det er tilfældet, gælder det så over en bred kam, eller er visse områder væsentligere end andre?
I 1913 udgjorde den samlede verdenshandel 22 % af det globale BNP. I 1938 var det tal faldet til 9 %. Først i 1970´erne nåede vi atter niveauet fra før Første Verdenskrig.
Tags: Globalisering, Kultur
Kurtdamsted's Blog 
Skriv en kommentar