I en tid med tiltagende speciallægemangel og stigende ventetider for at komme til speciallæge er der grund til at overveje, om ydernummersystemet skal bevares i speciallægepraksis. Hvis man i stedet genindfører den logiske regel fra før 1977, at enhver, der havde erhvervet en speciallægeanerkendelse, også var berettiget til at drive en speciallægepraksis – med læge honorarerne betalt af Sygesikringen som nu – ville det medføre, at flere, speciallægetimer blev tilgængelige for patienterne. Der findes nemlig en – skjult – speciallægereserve i form af frivilligt overarbejde. Dette gælder specielt blandt vagtbærende overlæger, der som kompensation for vagtarbejde får tildelt afspadseringsdage.
Mange speciallæger bruger disse afspadseringsdage til at rejse til Norge eller Sverige for at passe vikariater der. Denne arbejdskraft kunne bedre og rimeligere bruges i Danmark.
Dagspressen er hver dag fyldt med planer om, at staten skal give yderligere mia. af kroner ekstra til sundhedsvæsenet for at reducere ventetiderne. Det har dog været uklart, hvordan de nødvendige speciallægetimer skulle skaffes. Afskaffelse af ydernummersystemet kunne medvirke til at løse dette problem.
Konklussion: Ydernummersystemet er en af de sidste resyet af en stalinistisk inspireret planøkonomi. Liberalisering på dette område indebærende afskaffelse af ydernumrene er en tiltrængt reform. Det vil bl.a. give flere speciallægetimer til glæde for patienterne og til en rimelig pris.
Tags: afspadsering, facebook, fri etableringsret, frivillig overarbejde, lægemangel, liberalisering, speciallæger, ventetider, ydernumre
Skriv en kommentar